Stærke stemmer fra 70'erne

Oprettet: 05.01.2017 - 09:10
Foto: Den gamle By (puslespil fra børnehave i 70'erne)

Bekendelseslitteraturen fra 70'erne har fået en renæssance, og temaer som moderskab og familie dukker op igen. Vi hylder de bedste værker og den nyere litteratur om 70'erne.

Foto: Den Gamle By

70’erne er blevet populære. I tøjmode, boligindretning og ikke mindst i litteraturen vækker 70’ernes stemmer genklang i dag. Mens forfattere som Vita Andersen og Tove Ditlevsen tidligere ikke fik så stor anerkendelse, fordi de i høj grad trak på selvbiografisk stof, læses de i dag med nye øjne i takt med, at en lang række forfattere de seneste 12-15 år bevidst har leget med selvbiografiske elementer i fiktionen.

Samtidig kredser flere og flere forfattere i dag om de nære relationer, moderskabet, familien og hverdagen i et enkelt og direkte sprog og ofte med ærlighed og personlige bekendelser som kendetegn. Inderligheden, det banale og de mange bekendelser trækker tråde tilbage til 70’ernes litteratur.  Ja, man kan nærmest sige, at når forfattere som Hanne Højgaard Viemose, Kamilla Hega Holst og Maja Lucas i deres seneste romaner punkterer den traditionelle moderrolle, er der en linje til de kvinder, der beskives i Vita Andersens og Tove Ditlevsens værker. Også forfattere som Olga Ravn og Stine Pilgaard har udtalt, at de er inspireret af Ditlevsen.

Spørger man litteraturprofessor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai om, hvilke træk fra 70’ernes litteratur, som hun især ser en interesse for i dag, siger hun: ”1970'erne var præget af en ny bekendelseslitteratur, skabt især af kvinder. Den var dengang meget omdiskuteret. Især Vita Andersen var genstand for akademisk kritik – i dag har vi flodbølge af performativ biografisk litteratur, som er højt værdsat, og Vita Andersen har fået en renæssance.”

Anne-Marie Mai mener, at der, både hvad angår indhold og form, ses fællestræk mellem 70'ernes litteratur og nutidens litteratur, og hun fremhæver inspirationen hos tidens forfattere:  ”Fællestrækkene er mere generelle end sprogligt og stilistisk specifikke. 70'ernes eksperimentelle digtning og systemdigtning finder i dag flere arvtagere, der bygger videre på eksempelvis Høecks, Turèlls og Laugesens 1970´er-værker, og tematikken omkring køn, moderskab og familie, som var meget vigtig hos Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup og Charlotte Strandgaard, finder en fortsættelse og fornyelse hos eksempelvis Hanne Højgaard Viemose og Maja Lucas.  ”

70’ernes renæssance
Den store interesse for 70’ernes litteratur kunne tyde på, at mange læserne i dag efterspørger bøger, som kredser om det nære, den genkendelige hverdag, kærligheden, det kompromisløse, hvor teksten ikke vender sig bort fra livet, men er uløseligt forbundet med det. Eller måske er det blot de eviggyldige temaer, som jo netop kendetegner klassikere og nyklassikere. Spørger man Johannes Riis, litterær direktør på Gyldendal, om hvorfor de netop i disse år har valgt at genudgive værker fra 70’erne, siger han:

”Genudgivelsen af Trier Mørch og Turèll var først og fremmest bestemt af jubilæer: I henholdsvis  '15 og '16 var det 40 år siden Vangede Billeder og Vinterbørn udkom; det var udslagsgivende for, at de nye udgaver kom på gaden, - og den uventet store interesse for de to bøger hænger vel sammen med, at tiden er gået og en ny generation kommet til, som kan se på værkerne med nye, friske øjne, dvs. uden de forudfattede meninger, de ellers havde været omgærdet med. Og så skyldes det vel også, at det er gode bøger, begge to, bøger, som rummer helt almenmenneskelige erfaringer, som tiden ikke sådan lige løber fra, og som bliver ved med at have bud til læsere.”

Anne-Marie Mai, der i sin aktuelle udgivelse Galleri 66 tegner de vigtigste linjer gennem de sidste 50 års litteraturhistorie, siger om den større anerkendelse af 70’ernes litteratur: ”Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi befinder os i en og samme litterære periode. Sammenhængene mellem 1970'ernes og nutidens digtning viser, at de litteraturhistoriske 10-årsmodeller er utilstrækkelige. Allerede Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen følte sig beslægtede med de store navne i 1970'er-litteraturen. Selvfølgelig er der noget i 70´ernes litteratur, der ikke har stået den tidsmæssige distance – det man dengang kaldte arbejderlitteratur kunne ikke altid overleve den næste demonstration foran Christiansborg. Men forfatterskaber som Thorups, Brøggers, Laugesens og Høecks er fortsat i vækst og inspirerer nye forfattere.”  

Mange forfattere skriver i dag om 70’erne; om opvækst, kollektiver, køn og  parforhold, familie og samfund, og vi belyser de vigtigste af dem i temaet. Vi præsenterer også anmeldelser og analyse af nogle af hovedværkerne fra 70'erne, bl.a. Vita Andersens Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk, Vilhelms værelse af Tove Ditlevsen, Victoria og verdensrevolutionen af Inge Eriksen. Dertil Fodboldenglen af Hans-Jørgen Nielsen, Hvide løgne og Vinterbørn af Dea Trier Mørch samt Vangede billeder af Dan Turell.

I temaet De nye kvinder stemmer i fra 2014 har vi set nærmere på 70’ernes bekendelseslitteratur og på hvordan Vita Andersen og Tove Ditlevsen blev hyldet af de yngre forfattere og på 70’er-bibelen 'Kvinde kend din krop'. Der er også inspiration at hente i listerne 70'ernes Danmark og Kvindeliv i 70'erne samt i temaet 1968 i litteraturen.

Læs alle vores analyser af 70'ernes litteratur.

Kunstnerisk fortsættelse af 70’ernes litteratur
Mon det kun er undertegnede, der fjernede Tryghedsnarkomaner fra reolen i 90’erne? Man skal være forsigtig med at smide sin gamle garderobe ud, den kommer på mode igen! Og noget tyder på inspirationen fra 70’erne fortsætter. Nutidens fokus på deleøkonomi, økologi og genbrug og opgøret med materialismen samt den stigende modstand mod den generelle højredrejning af samfundet afspejler sig også i litteraturen, hvor man man blandt ser at det intime rum i parforholdet eller bofællesskabet bruges til at beskrive større strukturer i samfundet. Denne tendens kan ses som en fortsættelse af 70’ernes kritik af samfundsforhold og varsling af nye værdier og normer, som det sås hos blandt andre Bent Vinn Nielsen, Inge Eriksen og Kristen Bjørnkjær.

Der ses således politiske toner hos nutidens lyrikere Rasmus Nicolajsen, Theis Ørntoft, Asta Oliva Nordenhof og Ursula Andkjær Olsen. Desuden kan Jonas Eika Rasmussens roman Lageret, Huset, Marie og dens kritik af, hvordan mennesker bliver ødelagt af fabriksarbejde ses som en videreudvikling af 70’ernes arbejderlitteratur ligesom Charlotte Weitzes fabelagtige, klimapolitiske roman Den afskyelige og Peder Frederik Jensens nærmest dokumentariske roman Vold, der stiller skarpt på globalisering og velfærd. De nævnte værker er kunstnerisk vellykkede og er således ikke blot politiske statements som visse dele af 70’er litteraturen.

I februar handler vores tema i øvrigt om nye familieformer, hvor dele af litteraturen også trækker spor tilbage til 70'erne, ikke mindst eksperimenterne med kollektiver og nye livsformer.

Man kan fristes til at spørge, om det er en reaktion på det samfund, vi lever i, at forfatterne, som en kunstnerisk fortsættelse af 70’ernes politiske litteratur, skriver om den verden vi lever i lige nu, og om de katastrofer der måske lurer lige om hjørnet?

 
Skifter hurtigt
til ny forklædning
- jeg behøver forandring
med livets hastighed

Skifter farve
anarkistisk kamæleon
- kaster masken
ændrer livsform

Skifter fart
jeg har brug for fartskift
- jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig
(Michael Strunge, 1978)

Hvis du har lyst til at genopleve 1970'erne, så har du muligheden for det i Den Gamle Bys udstilling  Velfærdsdanmark - 1970'erne. Her kan du i 70'er kvarteret bl.a. opleve butikker, private hjem, håndværk og industri samt et autentisk gårdmiljø fra 70'erne. Besøg også børnehaven, hvor du finder puslespillet, som illustrerer vores tema.

 
BilagStørrelse
faustnumre_staerke_stemmer_fra_70erne_januar_2017.pdf166.5 kB
plakat_litteratursiden_staerke_stemmer_fra_70erne.pdf3.28 MB
powerpoint_staerke_stemmer_fra_70erne.ppt3.07 MB
liste_litteratursiden_staerke_stemmer_fra_70erne.pdf2.03 MB
0
Din bedømmelse: Ingen