Jeg blev født i 1940 og boede de første tolv år sammen med mine bedsteforældre, min mor og lillesøster i en lille lejlighed på Nørrebro. Krigen oplevede jeg som sirener, en vild angst for flyvemaskiner, at vi alle sammen sad i nattøj i beskyttelsesrummet og, at de voksne talte om alt det, man ikke kunne få: Rigtig kaffe, 80% sæbe, chokolade og hårsløjfer af silke. Det var som om, alt det virkelig fine var sunket i jorden ved min fødsel. Ellers var der meget trygt i Prins Jørgens Gade 12. Min morfar ejede ejendommen, og især "huslejedagene" var noget særligt. Hele dagen gik døren, alle beboerne kom og betalte kontant i tikronesedler. Jeg sad ganske stille på gulvet eller flyttede lidt om på møblerne i mit dukkehus, mens jeg forelskede mig i en stemme, en håndbevægelse, en guldplombe eller en rødlakeret negl, der stak ud af en sutsko. Siden har jeg følt næsten samme lykke, når jeg stod alene i en stor by, skinnende af lysreklamer, fuld af liv, profiler, bevægelser og stemmer. Somme tider har jeg været bange for at fare vild på grund af min elendige stedsans og flov over mine ringe sprogkundskaber. Men det er ofte i sådan et vibrerende, nervøst og euforisk øjeblik, at en novelle eller roman er begyndt for mig. Nogen uddannelse har jeg ikke. I 1960 blev jeg klassisk sproglig student fra Metropolitanskolen. Men det eneste, jeg var sikker på, var, at jeg ville prøve at skrive, så jeg arbejdede på kontor, bibliotek, kunsthandel, laboratorium, hvor jeg blandt andet analyserede sæbernes fedtprocent. Og om aftenen skrev jeg. I 1965 udkom min første bog, novellesamlingen Knagen. Siden 1963 har jeg været gift med Jess Ørnsbo. Vores søn Tore er født i 1970.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Ramsø - 9. juni 2000
Foto: Suste Bonnen
Debut:
1965
Læs forfatteren:
Uddrag fra "Koras stemme", Gyldendal 1999:
Den dag sangeren, danseren, digteren og komponisten Le Roy døde for øjnene af Brit Lund, vidste hun, at hun var hans udvalgte. Hun gik gennem silende regn og neon. Somme tider troede hun, at hun svævede, og i næste øjeblik, at hun færdedes under jorden i en fortabt by.
Da hun endelig lagde sig på sin seng, havde hun blodsmag i munden og tænkte på kys. I tre døgn hørte hun ham. Hans musik blev båret af skyer og af kometer så blanke som sølvfade og fyldt med de mærkeligste varsler. Hans musik trængte gennem tæpper, vægge og dyner, og den bredte sig i hende, dunkende, ensom og majestætisk. Den trak gnister af hendes fingerspidser og af hendes tæer og af hendes store blonde hår.
Og hvis hun stod op lige nu, ville hun møde sin egne øjne lysende i spejlet, og håret ville stå som en glorie om hendes hoved. Han var kommet af sig selv uden nøgle og uden lås og uden skam. Det var som et lys, der pludselig blev tændt i hende. Og det lys begyndte at danse. (side 27-28 )
Ønsker man som ny læser at stifte bekendtskab med forfatterskabet, anbefaler Dorrit Willumsen at starte med følgende titler:
I sit forfatterskab har Willumsen bevæget sig gennem de fleste litterære genrer. Romanen om forfatteren Herman Bang er det tætteste hun kommer på sagprosaen.
