Bog

Koras stemme

Af (
2000
)

Anmeldelse

Koras stemme af Dorrit Willumsen

09 jun.00

Vi møder den verdensfjerne Brit Lund. Hun bliver gravid og mener selv, at det er med popstjernen Le Roy, som hun holder stævnemøder med via fjernsynsskærmen.

I virkeligheden er det fuldmægtig Alf Henriksen fra det kontor, hvor Brit arbejder, der er far til barnet. Hun føder en dreng, som får navnet Morten.Dette sker dog først, efter at hun har modtaget et officielt brev, som bebrejder hende, at barnet ikke har fået et navn.

Da Morten bliver atten år, løsriver han sig fra det tætte liv med Brit. Han melder sig ud af skolen, farver sit hår blåt og tager rengøringsarbejde, for støv vil der altid være nok af.

Han møder pigen Kora, som han flytter sammen med. Kora elsker ræve, hunde og Japan, som hun da også rejser til efter at have forladt Morten. I bogens sidste del mødes alle ved en storstilet fest iscenesat af Alf Henriksen. Dorrit Willumsen fortæller den absurde historie i et billedrigt sprog uden at moralisere eller tage afstand fra sine personer.

Koras stemme er Dorrit Willumsens første bog siden "Bang" om Herman Bang, som kom for fire år siden.

Gyldendal, 2000 - 216 sider

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
22852647
ISBN
9788700455542
Antal sider
216

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer