Romanprisen 2017: Niels Lyngsø

Oprettet: 01.02.2017 - 12:07

Bog: "Himlen under jorden " af Niels Lyngsø

Bogens forside

Roman om antropologen Nadia, som lever i en subkultur i katakomberne under Paris; Hun forsker i seksualitet og samfundsformer, og leder efter sin lesbiske partner, som er sporløst forsvundet.

Forfatter: 
Niels Lyngsø
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
366
Lån bogen - Køb bogen

Der ligger to kvinder under jorden i en hule. De er på jagt efter en mand, så de kan få et barn sammen, de to kvinder altså.

Ovenstående lyder næsten som noget fra en bog om stenaldermenneskets forplantningsdrift, men der er noget som ikke er rigtigt. Det er jo kvinderne der er på jagt efter mandens sæd, men plejer det ikke at være manden som jager?

 

                                           

 

Velkommen til februar måneds nominerede til DR Romanprisen 2017 Niels Lyngsøs "Himlen under jorden", og velkommen til en forhåbentlig vidtrækkende og spændende debat om bogen. Scenen beskrevet herover er ikke fra stenalderen, men nede fra katakomberne under Paris anno 2016, hvor et alternativt samfund faktisk eksisterer og hvor Niels Lyngsøs hovedperson Nadia bliver mor til sønnen Adam sammen med sin kæreste, kvinden Baartman.

 

Diana Bach fra DR Kultur har skrevet en meget fin artikel om bogen HER 

Litteratursidens anmeldelse af bogen kan du se HER

Litteratursidens analyse af bogen kan du ser HER

Litteratursidens opdaterede forfatterportræt af Niels Lyngsø kan opleves HER  

Hvis du vil vide mere om Niels Lyngsø, se forfatterwebs portræt HER 

Anmeldelse af bogen i Information HER

"Sex med mange kan gavne dine sociale evner" - interview med forfatteren HER

 

Venlig hilsen Læseklubredaktør Jørgen D Nørgaard

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Hanne Ingerslev

    ons, 22/02/2017 - 20:39

    Dat var vel nok et fantastisk velskrevet referat  -  - - BRAVO !!!!

  • Jakob Poulsen

    ons, 22/02/2017 - 09:39

    ”Bogen er velskrevet, godt researchet og fortalt, men hvad er det egentligt for en slags bog? Hvad vil den?”

    Dette spørgsmål, som blev stillet af vores mandlige deltager i klubben, åbnede ballet til en alle tiders diskussion om ”Himlen under jorden”. Med temaer om svigt, ensomhed, drifter, relationer, menneskers fejlslagne projekter og meget andet gik debatten langt ind i ”overtid! - ”Himlen under jorden” er langt mere vidtforgrenet end som så, som på samme tid er dens styrke og svaghed.

    Historien tager udgangspunkt i Nadias antropologiske og eksperimentelle projekt ”Sapiens” under jorden, men bevæger sig hurtigt ud af eksistentielle tangenter: i Paris' gigantiske grottesystem myldrer det af liv. Bindemidlet er sex og fester. Men lige så mørkt der er i tunnellerne, lige så ensom, ulykkelig og ikke mindst tom synes Nadia at være. Og med Baartmans og hendes/deres søn flugt (?), slår det for alvor revner i det ellers så ideelle liv under jorden: det ellers så foragtede monogamiske forhold, den lille kernefamilie, lurer fristende lige under overfladen – eller rettere: på overfladen.

    Nadia vil, men indser måske nok først efter Baartmans forsvinden, at menneskelige relationer og lykkefølelse er mere end kun seksuel nydelse.

    Vi diskuterede ligeledes et andet tema i romanen: svigt og afsavn. Ikke bare for Nadia, som trods de mange ”forældre”, blev ladt i stikken i det velmenende kollektiv. Men også Hans Peters forhold til Hemming.

    Trods de noget nedslående eksistentielle temaer, synes romanen alligevel være positiv og optimistisk takket være beskrivelsen af de utopiske projekter i bogen. Den motivation og ukuelighed der er blandt mennesker – og åbenbart hemmelige loger - for at skabe et ny og bedre verdenssamfund her eller hisset, er svært at kritisere. Man kan dog stille sig tvivlende: at skabe eller være en del af utopien er hverken risiko- eller omkostningsfrit. Projekterne – lige fra 1970'ermes bristede kollektiver til Sapiens til HUSC's atombunker, den mulige rumstation – synes at hænge i en tynd tråd i slutningen af bogen. For Nadias vedkommende står det efter Baartmans forsvinden hende klart, at det utopiske ideal er en utopi, der har svært ved at fungere i virkelighedens verden (trods den befinder sig dybt under jorden).

    Uanset om bogen begejstrede eller irriterede ville stort set alle læse første del og vente spændt på tredje bind.

  • Hanne Ingerslev

    tir, 21/02/2017 - 19:15

    Først måtte jeg slå op hvad skridt- støvler er -  Det er så se lange støvler, der når til skridtet, som fiskere bruger. Dernæst måtte jeg tænke på at Niels Lyngsø's kæreste sagde at det sted ( katakomberne under Paris) var det mest "fissede" sted, hun kunne tænke sig. Umiddelbart, når jeg ser Niels stige ned og op får jeg en kold, klam. grå, våd fornemmelse. For mig er sex forbundet med noget varmt, varme farver . intimt - ja - vådt men ikke på den måde.  Jeg UNDRER på hvordan det kunne være det mest fissede sted  - hvis det ikke lige var fordi hun havde Niels i hånden !!!! Jeg er 100% åben og modtagelig : men Niels's ned-og opstigen gør ikke sageen klarere. Jeg havde meget større forståelse for oplevelsen i bogen af guiden i de   gamle kalkmalerier. Jeg er 100% interesseret i degamle kalkmalerier . Tænk hvis vi umiddelbart kunne forstå hinanden !!!!

  • DIVA

    man, 20/02/2017 - 21:43

    Plottet er skrevet ud fra stor viden, og  sproget er meget levende og beskrivende.

    Vi diskuterede, om Nadias tidlige interesse for egen seksualitet er baggrunden for projektet med undersøgelse af seksualitetens betydning for sameksistens i en gruppe. Forskningen kammer over, og Nadia kan ikke være over jorden. Hun mister empatien - kan f. eks. ikke forestille sig,  at kæresten forlader hende.

    Den syge far har på en måde arbejdet for fred. Hans livsdrøm er optagelse i organisationen, som arbejder i det godes tjeneste på trods af økonomiske og politiske interesser. Dette giver en sammenhæng . Både far og datter arbejder for fred på jorden på hver deres måde - dette ses symboliseret gennem det arvede modermærke/ organisationens tatovering.

     Bogens omslag er overraskende og fascinerende med fluoriserende stjerner . ( s 60)

     

  • Niels Lyngsø

    man, 20/02/2017 - 15:04

    Til dem af jer der er på Facebook, er her en lille video fra den parisiske undergrund:

     

    https://www.facebook.com/forlagetgyldendal/videos/10154152278972655/

  • ingerj

    tor, 16/02/2017 - 17:05

    Jeg ser frem til treeren.

  • Niels Lyngsø

    tor, 16/02/2017 - 11:31

    Kære alle,

    Først tak for de mange kommentarer og referater fra jeres møder. Det er virkelig berigende og tankevækkende at få lov at få indblik i jeres tanker om min bog. Især glæder det mig naturligvis når diskussionen flytter folk fra at være skeptiske til at være mere begejstrede.

    Jeg har fået ti konkrete spørgsmål. Mine svar kommer her:

    1) Nadia er typen der har boet besat som ung. Med hendes livsindstilling er det oplagt at hun skal bo et utraditionelt sted. Og da jeg rent tilfældigt støtte på tunnelkomplekset under Paris i forbindelse med min research, var jeg ikke i tvivl om at det var dér hun skulle holde til. Det er undergrunden, både helt konkret og kulturelt/politisk. Og det er symbolsk set et kvindeligt sted: Mørkt, fugtigt, labyrintisk. Som min bramfrie kæreste sagde: ”Det er det mest fissede sted i verden”: et godt sted at udforske kvindelige seksualitet.

    2) Det er strålende godt set med ”Niels Klims underjordiske rejse”. Også dér støder Niels (!) på utopiske samfund under jorden. Holbergs sigte var dog satirisk; det er mit ikke.

    3) Romanens fakta er som hovedregel ægte fakta. Grundprincippet er: Det der kan være rigtigt, skal være rigtigt. Dog med et forbehold: Blandt de videnskabsfolk der forsker i menneskets evolution og seksualitet, er der ret forskellige fortolkninger af de samme data (sjovt nok sammenfaldende med forskellige politiske holdninger: Konservativt indstillede mænd tolker menneskets fortid som monogam, progressive – og det er mest kvinder – tolker menneskets fortid som mere promiskuøs. Nogle af Nadias fortolkninger vil andre forskere betragte som kontroversielle, men de er inden for rammerne af det der diskuteres inden for faget. En af de antropologer der er på linje med Nadia, er amerikaneren Sarah Blaffer Hrdy, der i ”Himlen under jorden” optræder i en birolle som sig selv.

    4) Hænder er et motiv i både ”Min ukendte bror” og ”Himlen under jorden”. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske blandt andet fordi det er vores hænder og deres fingerfærdighed der adskiller os fra de andre aber.

    5) Jeg har ikke undersøgt om det er muligt at undfange et barn sådan som Nadia og Baartman gør det, men med den viden jeg har om menneskets forplantningsorganer, har jeg svært ved at se at det skulle være umuligt.

    6) Hans-Peter og jeg har en del træk til fælles: Vi er opvokset i samme forstad, begge to som nørdede læseheste. Der er dog også en del forskelle, fx er jeg langt fra lige så god til sprog som Hans-Peter. Man kan sige at han er en ekstrem version af mig selv. Det samme ville jeg for resten sige om Nadia.

    7) Hånden på omslaget af ”Himlen under jorden” er spejlvendt i forhold til hånden på omslaget af ”Min ukendte bror”. Man kan se dem som en højrehånd og en venstrehånd, en halvbror og en halvsøster.

    8) Det er svært at sige nøjagtig hvor lang tid det har taget at skrive ”Himlen under jorden”, for arbejdsprocessen med den hænger tæt sammen med arbejdsprocessen i forbindelse med ”Min ukendte bror”. De er tænkt i ét stykke, men researchet og skrevet hver for sig hen over en samlet periode på 4-5 år, hvor jeg dog også har lavet andre ting. Så et gæt ville være halvandet års effektiv skrivetid. Plus forudgående research og grublerier.

    9) Ja, det er fra starten tænkt som en trilogi.

    10) Den tredje roman vil jeg ikke fortælle noget om på nuværende tidspunkt, I bliver nødt til at væbne jer med tålmodighed :)

    Hold jer endelig ikke tilbage med yderligere spørgsmål og kommentarer.

    De bedste hilsener

    Niels

  • Marianne Träff

    tir, 14/02/2017 - 10:35

    En utopisk muldvarpetilværelse under jorden

    Har I opdaget, at bogen lyser i mørket?, spurgte et af medlemmerne i DR Romanklubben på Ishøj Bibliotek begejstret ud i rummet, da vi mødtes. Ja, svarede en anden, og det er da også det mest spændende ved den roman …

    Sådan forblev stemningen og begejstringen nu ikke. Niels Lyngsøs roman ’Himlen under jorden’ blev vendt, drejet og diskuteret, og samtalen kom vidt omkring på både vores onsdags- og fredagshold. Som vi har oplevet det før, bragte den fælles samtale om romanen og litteraturen os sammen, og gjorde os klogere. Summen af alles oplevelser med bogen, de forskellige tanker, folk havde gjort sig under læsningen og nu under samtalen, fik hevet romanen endnu et niveau op, og således endte vi med at blive mere begejstrede og tændte.

    For romanen og den efterfølgende samtale satte en masse tanker og spørgsmål i gang om, hvorfor Niels Lyngsø skriver om det, han gør? Inspireret af det underjordiske liv i katakomberne under Paris fik vi bind for øjnene, da vi som altid lavede runden: Hvad synes du om romanen? Når man var færdig med at tale, skulle man i mørket gribe ud efter sin sidemand, som herefter fortsatte. En sjov leg, som skærpede høresansen, og det er jo aldrig dårligt i en læsekreds, hvor det at lytte til sin næste er ligesom vigtige som at få fyret ens egne pointer af. Og måske udvikler det ligefrem lim og empati mellem mennesker at have ører for hinanden?

    Vi har læst i diverse artikler, at Niels Lyngsø indirekte giver en kritik af kernefamilien og det livslange monogame heteroseksuelle børneproducerende ægteskab i sin roman. Og at han er af den overbevisning, at sex på kryds og tværs fremmer vores sociale og empatiske evner. Ligesom det siges om det at læse litteratur. Meningerne om det med sex var dog delte i vores læsekreds. Nogle syntes, at sex fyldte alt alt for meget i romanen. Andre var meget begejstrede for romanen og syntes ikke, at der var for meget sex. Uanset var det interessant med idéen om, at sex kan fungere som bindemiddel mellem ikke bare to menneske men mange. Om ikke andet så bare i teorien …

    Nogle var vildt fascineret af romanen og de mørke gange, det var helt fantastisk med det underjordiske liv men også mærkeligt og klaustrofobisk. Det at kæde gamle ursamfund sammen med en underjordisk verden var interessant. Nogle hæftede sig ved romanen som spændingsroman. De læste den ikke som en litterær roman men var drevet af nysgerrighed, andre havde brugt ordbogen hele tiden for at slå fremmedord op, og andre igen læste den næsten som en digtsamling, hvor man kunne tage passager, der stod som digte, ud af helheden. Vi kom ind på det faktum, at Himlen under jorden er nummer 2 i en nok kommende trilogi, hvor første roman og titlen ’Min ukendte bror’, netop er set fra Nadias synspunkt til trods for, at Nadia først hører om (møder) sin bror Hans-Peter til sidst i ’Himlen under jorden’. Flere mente, at det var synd, at vi læste anden roman i en serie, men vi ved godt, at det skyldes, at en roman skal være udkommet i 2016 for at indgå i DR Romanklubben. De af os, der havde læst ’Min ukendte bror’, og som i øvrigt var begejstret for romanen, havde også svært ved at få personernes handlinger i de to romaner til at hænge sammen. Hvordan kan den Hemming vi møder i ’Min ukendte bror’ for eksempel havde det sexliv, vi hører om i ’Himlen under jorden’? Men måske fordi vi alle er sammensatte personer? Det med at vende noget på hovedet, talte vi også om. Helvede på jorden. Himlen under jorden. At melde sig ud af det normale. At leve et aparte liv. At eksperimentere og at være draget af det anderledes eller de anderledes samfund. Vi talte om Niels Klims underjoriske rejse fra 1741 af Ludvig Holberg, hvor Niels falder i et dybt hul og lander på planet Nazar ( Nazir!!)i jordens indre, hvor han møder forskellige og besynderlige samfund. Hvad vil Niels Lyngsø med sin roman? Tror han at det åbne forhold er lykken for alle. Er romanen en beskrivelse af 68’erne som han er et barn af. Vil han vise hvor stærk seksualdriften er, hvis vi ikke lægger vores kultur ind over. At verden er et bedre sted med flere orgasmer.

    Spørgsmål til Niels Lyngsø:

     Hvorfor foregår romanen under jorden? Kunne eksperimentet ikke ligeså godt foregå over jorden?

     Er der en henvisning til Niels Klims underjordiske rejse?

     Er der nogle af romanens fakta, som du har fundet på? Altså er nogle af romanens mange fakta fiktion?

     Hvad er det med de hænder i romanen? Er romanen en ’håndbog’?

     Er det muligt at undfange et barn på den måde?

     Hvor meget Hans-Peter er der gemt i dig? En nørdet, læsehest der elsker encykoplædisk stof og er dygtig til sprog?

     Hvorfor vender hånden på bogens forside i første og anden roman?

     Hvor lang tid tog det at skrive romanen?

     Har du fra starten vidst, at du skulle skrive en trilogi?

     Hvem bliver hovedpersonen i den 3. roman?

     

    Slutteligt legede vi den leg at give gode råd til Niels Lyngsø om 3’eren:

     Mindre sex

     Mødet mellem Hans-Peter og Nadia

     Lad den foregå på Bali og over jorden

  • Ditte Krogh

    tor, 09/02/2017 - 18:10

    Som nævnt havde vi en meget livlig debat i Frederikssund, der var jo masser af stof at tage fat på. Folks umiddelbare læseoplevelse spændte vidt, ligesom det også har gjort nogle af de andre steder, kan jeg se, fra det meget begejstrede til det meget lidt begejstrede. Det var ord som fantastisk, spændende, mærkelig, forvirrende, interessant, maskulin, befriende anderledes, for indforstået og udfordrende, der blev brugt, da vi havde en hurtig bordet-rundt om deltagernes oplevelse af bogen. En enkelt deltager syntes, at der gik lidt ”show off” i den – som i ”Se, hvor meget jeg ved!”, fra forfatterens side. Og ligesom i andre læseklubber var der lidt blandede opfattelser af alt det videnskabelige i teksten. Nogle var meget interesseret i det, andre gik lidt død i det. Men helt generelt havde folk været ret optaget af bogen, uanset om de brød sig om den eller ej. Personligt var jeg, ligesom i Middelfart, irriteret over at føle, at jeg kom ind midt i en historie, hvor jeg gerne ville have haft begyndelsen med. Men den sad jeg heldigvis lidt alene med, da mange af deltagerne blot fik lyst til at læse ”Min ukendte bror” og ikke tog rækkefølgen så tungt.

     

    Ligesom tilbagemeldingerne i bordet-rundt spændte vidt, kom vi også vidt omkring i vores diskussion af bogen. Vi debatterede kønsroller, seksualiteten og de mange forskellige måder, den kom til udtryk på i romanen, samlivs- og samfundsformer, de forskellige teser om de menneskelige samfunds oprindelse, Hemming som karakter, Hemming og Abidas forhold, Nadias forhold til sin mor og mange andre spændende temaer, bogen rummer. For den rummer jo virkelig mange temaer - og interessant nok er mange af temaerne foldet ud i de videste afkroge, man kan overhovedet komme, der zoomes så at sige hele tiden ud og ind og ind og ud.

     

    Den foregår under jorden – næsten så tæt på jordens kerne, som man kan komme, føles det som – og så foregår den på sin vis også helt ude i rummet med sin kredsen om rummet som det næste sted, menneskeheden skal opholde sig. Den beskæftiger sig med forskellige utopiske tanker – helt fra mikroplanet med Phalfan og Sapiens underjordiske samfund eller helt ind i kernen, som for Nadia er Himlen under jorden og helt op i det verdensomspændende i kraft af HUSC, der vil redde verden på sin måde. Men i ”rumutopien” ligger også den ultimative dystopiske tanke, nemlig at jorden på et tidspunkt kommer i en forfatning, så vi ikke længere kan leve på den. Moderrollen er også foldet helt ud i ekstremer med Nadias egen mor, der er mor for alle bortset fra Nadia, som hun er biologisk mor for. I den anden grøft har vi Baartman, der ofrer alt (eller måske egoistisk bruger Adam som påskud?) for at Adam kan få en mere almindelig tilværelse over jorden. Hulemotivet bliver også udfoldet helt fra livmoderen over katakomberne og grotterne helt ud til atmosfæren, som den beskyttende ”hinde” om jorden. Også temaet ophav eller oprindelse spænder helt fra det personlige ophav fra sædcelle til menneskebarn til hele menneskehedens oprindelse. Og sådan kunne man faktisk blive ved med at se det store i det små og omvendt i denne bog. Hvilket faktisk også gjorde det til en lidt svimlende fornemmelse at læse den og diskutere den. Meget, meget spændende!

  • Mormor

    tor, 09/02/2017 - 17:57

    Tak, Niels, for link til kronik, som jeg desværre ikke kan læse meget af, da jeg ikke er abonnent. Men jeg er helt enig i din konklusion. Jeg har selv i mit voksenliv været gift med den samme mand, og det har været og er den bedste livsform for mig. Jeg har venner, både hetero- og homoseksuelle, der lever på en anden måde, og det fungerer for dem. Så faktisk er jeg godt tilfreds med udviklingen - og mener ikke det nødvendigvis er tilbageskridt at vende tilbage til noget der tidligere er taget afstand fra. Det frisind der florerede i 70'erne, hvor brysterne blev vist frem i Kongens Have og mange andre steder, faldt ikke lige naturligt for alle, tror jeg. Hvis man ikke var med på vognen, var man snerpet. Jeg kan meget bedre lide den rummelighed der ligger i at hvis du vil vise bryster, er det okay med mig, men jeg foretrækker at være mere påklædt. Det forbinder jeg ikke med på den ene side provokation eller ekshibitionisme, på den anden skam og overmoralitet, men med ægte frisind.
    Nadias seksuelle drift er så stærk at den styrer hendes liv, hun bor så at sige i den, og den påvirker vel dermed de holdninger hun har til hvilke livsmønstre der ville være bedst for menneskeheden. Men hun er jo langt fra et gennemsnitsmenneske, og selv hun kommer i følelsesmæssige problemer da hun bliver forladt. Så uanset hvad man vælger at gå ind for, vil der opstå dilemmaer.

  • Ditte Krogh

    tor, 09/02/2017 - 16:28

    I tirsdags havde vi også en meget livlig debat i Frederikssund. Men inden jeg giver deltagernes kommentarer, vil jeg lige give ordet til gruppens ene hane i kurven, der desværre var forhindret i at deltage i mødet men som sendte mig disse ord om bogen - jeg synes at det er et interessant indspark til debatten, så jeg deler dem lige her: 

    "Den er måske mere speciel end god og bærer præg af at være skrevet af en

    mand, men den har dog visse kvaliteter.

    Når i starter så vil jeg anbefale at I åbner alle bøger lægger dem på bordet og vender dem

    om med omslaget opad. Så skal man normalt ikke behandle en bog, men denne er som

    sagt speciel. Hvis i lader lyset fløde over bordet og så slukker for alt lys forstår du hvad

    jeg mener.....

    Personlig synes jeg at forfatteren forsøger at få fat i for meget at det også bliver for meget.

    Det skinner også igennem at det ikke er en kvindelig, men en mand der der ikke helt er

    lykkedes at kaste "mandetænkning" fra sig.

    På en måde synes jeg der findes en "analogitet" til Lars [von] Trier. Det er ikke noget falskt

    "von", men bogen emmer af sex og "underligheder" som jo er Lars Triers særkende.

    Ved ikke om jeg egentlig kommer at læse den naturligt kommende bog i serien - det er oplagt

    at det bliver en triologi - men denne bog er og forbliver en bog man ikke glemmer. Selv om

    det nu mere er fordi at den er så speciel, mere end den er god. Også her kunne en sammenligning

    med Lars Trier være på sin plads...."

     

  • Maria Guldager ...

    tor, 09/02/2017 - 09:41

    På biblioteket i Middelfart havde vi i tirsdags en god og mangefacetteret diskussion af bogen. De fleste modtog den noget lunkent, og nogle af kritikpunkterne gik på følgende:

    PERSONERNE var "utydelige" for flere af deltagerne. Én beskriv personskildringerne som et gammeldags dukketeater, hvor der først kommer en figur ind fra højre og siger noget. Så der kommer en figur ind fra venstre. Så står de to figurer dér - og man ser dem kun fra forsiden.

    Der var - i forlængelse af ovenstående - enighed om, at Hans-Peter nok var blevet mere levende, hvis man også havde læst "Min ukendte bror". Og det affødte en bemærkning om, at dette er en "typisk midter-bog", hvilket resten af selskabet tilsluttede sig. Vi ved, der ligger noget forud - nemlig romanen "Min ukendte bror" - og vi ved, at der kommer en efterfølger. Måske har det ikke tjent værket til ære og værdighed, at det er blevet valgt til at blive læst selvstændigt. (Måske var det en overvejelse, udvælgelseskomiteen kunne tage til sig?)

    Bogens faglige/videnskabelige afsnit var der delte meninger om: En følte sig talt ned til, andre fandt det videnskabelige tilsnit lidt forstyrrende i fortællingen og atter andre synes, det fungerede rigtig godt og berigende for både værk og læser.

    Vi talte også om, at bogen måske "vil for meget." Der er masser af både spændende, vedkommende og relevante temaer, men vi nåede slet ikke omkring dem alle - måske fordi, der er rigtig mange bolde i spil. Måske også FOR mange?

    Slutbemærkningen faldt med stor begejstring: "Hvor HAR det været en spændende snak!!!"

  • Niels Lyngsø

    tor, 09/02/2017 - 08:51

    Kære alle,

    Foreløbig tusind tak for jeres kommentarer og spørgsmål.

     

    Til  ingerj: Som Hanne er inde på, går der hul på bylden det sted du nævner. Nadia har op til da været mere og mere insisterende, og måske fordi hun selv er under pres (Baartmans og Adams forsvinden), presser hun sin mor mere og mere. Og til sidst kan Fatma ikke stå for presset. - For mig er det en naturlig del af den udvikling der er undervejs i forholdet mellem Nadia og Fatma.

     

    Angående videnskab: Nadia er en højt intelligent, veluddannet og rationelt tænkende kvinde. Hun er fortælleren, så det er hendes bevidsthed vi oplever verden igennem. Og den bevidsthed er meget optaget af menneskets evolution og seksualitet. For mig er det ikke anderledes end hvis man (jeg) skrev en roman om en møbelsnedker, en anæstesisygeplejerske eller en forsikringsselskabsdirektør: Også disse mennesker har hver deres særlige viden (inklusive fagtermer), som har betydning for hvordan de oplever verden, og som vil farve historien om dem. - I øvrigt synes jeg selv at nørdet specialviden er herligt, hvad enten det kommer fra en møbelsnedker, en anæstesisygeplejerske eller en antropolog.

     

    En sidste ting: Jeg kan se at bogen, også hos jer, afføder diskussioner om monogamiets velsignelser. Det var netop noget af det jeg håbede på ville ske :) Jeg er jo som forfatter ikke nødvendigvis enig med min hovedperson, jeg fx ikke imod monogami, i det hele taget har jeg ingen lyst til at prædike for en eller anden bestemt livsstil. Jeg har skrevet en kronik om emnet, og der konkluderer jeg blandt andet følgende:

    "Frisind er i mine øjne ikke at smide tøjet ved enhver given lejlighed eller at kneppe med alle og enhver. Frisind er at lade være med at udskamme folk, der gør tingene anderledes end én selv og for eksempel praktiserer en seksualitet eller en samlivsform, man aldrig selv ville vælge."

    Kronikken kan læses her: http://politiken.dk/debat/kroniken/article5638806.ece

     

    Mange gode hilsener

    Niels

  • Mormor

    ons, 08/02/2017 - 17:42

    http://www.ted.com/talks/helen_fisher_tells_us_why_we_love_cheat

    Faldt lige i dag over ovenstående videnskabeligt baserede foredrag på fb om romantisk kærlighed, sex og forelskelse mv., og tænkte straks på temaerne i Himlen under jorden og spørgsmålet om monogami nu også er den rette samfundsmodel. Det er jo efterhånden en fortærsket diskussion, og jeg tror ikke der nogensinde bliver enighed om noget der vil holde til hver en tid. Kvinder har ikke samme forhold til eller oplevelse af sex bare fordi de er kvinder, og mon ikke det samme gælder det andet køn. Nogle er til åbne forhold, andre er ikke, og i hvert fald ikke i den forelskede fase. Og hvad så. Man kan jo bare ønske sig at alle lever efter egne tilbøjeligheder med behørigt hensyn til partneren - og ikke mindst de børn man evt. vælger at få sammen.
    Da jeg først læste om Himlen under jorden, tænkte jeg da også: Det orker jeg ikke. Men nu har jeg læst den, og jeg synes meget bedre om den end jeg havde regnet med. Ikke på grund af bogens fokus på den kvindelige seksualitet, faktisk er afsnittene under jorden de mest kedelige efter min mening. Heller ikke på grund af litterært sproglige kvaliteter man kan svælge i med nydelse. Det er ikke sådan en bog. Men den er skruet godt sammen med de forskellige spor og fortællestemmer, selvom det undrede mig lidt at jeg-fortælleren pludselig kunne optræde på samme nutidsplan som tredje-persons-fortælleren. Men man bliver drevet videre af nysgerrighed i forhold til handlingen. For hvad skete der med Abida, og hvad sker der med Hemming, med Hans-Peter og med Nadia, og hvor er Baartman og Adam. Så er det måske lidt antiklimaks at Baartman bare har giftet sig med en anden. Der er altså hverken drab eller kidnapning eller andet dramatisk på spil. Og er det nu også troværdigt at hun ikke giver lyd fra sig i så lang tid, velvidende at Nadia som partner og med-mor må være ude af sig selv. Nå, det bliver der nok fulgt op på i næste bind, som jeg bestemt glæder mig til at læse.

  • Nina Wegner

    ons, 08/02/2017 - 10:51

    Livlig debat i DR-klubben i Horsens. Romanen deler vandene. Holdningerne svingede fra begejstring til nulpunkt. Her kommer lidt pluk fra samtalerne.

     Flere i gruppen synes ”Himlen inder jorden” var en vild og fantastisk læseoplevelse. De mest begejstrede havde brugt en hel del tid på uddybende faglig læsning. Romanen er spækket med videnskab, hvilket appellerede til de videnshungrende deltagere. Spørgsmål om sandhedsværdien i de faglige afsnit kom op flere gange.

     En af gruppens medlemmer spurgte: ” Jamen, er den go’?”

     Sådan blev der svaret:

    • ”Jeg blev meget optaget af den. Den har boet i mig i 14 dage, og jeg kan ikke blive færdig med den”.
    • ”Jeg blev vildt optaget af de to bøger. Man kommer hele vejen rundt i alle videnskaberne”
    • ”En tynd handling”, sagde en af deltagerne. ”Irriterende med al den videnskab, og forfatteren ’gør sig til’ ved at skrive på den måde”. Der er for meget teknik og for lidt følelse.

     Et par af læseklubbens deltagere brød sig meget lidt om romanen, fordi den fremstår som skønlitteratur, men måske i virkeligheden mest er en faglig akademisk afhandling.

     I samarbejde med en biokemiker og en computerekspert undersøger Nadia, hvad regelmæssig sex med mange partnere gør ved mennesker. Både ved den enkelte og ved gruppedynamikken. Og de konstaterer målbare forbedringer i ansigtsgenkendelse, indlæring, søvnmønstre og samarbejdsevne.” skriver Niels Lyngsø i artiklen her på Litteratursiden. ”Det seksuelle bliver klinisk videnskab, og derfor aldrig lummert”, sagde en af deltagerne.

     Men hvor bliver følelserne af? Nadia er i panik og savner Adam og Baartman. Forholdet mellem Hemming og Hans-Peter er svært at forstå hvis ikke man har læst første del af serien ”Min ukendte bror”. En i gruppen huskede tilbage på læseoplevelsen med Peter Høegs "Effekten af Susan" - komspirationsteorier og hemmelige selskaber UHUUU.

     Som en lille humoristisk afslutning fortalte en af deltagerne, at hun gik ned til Boghandleren for at købe et nyt eksemplar, fordi det lånte fra biblioteket havde ”buler” i omslaget. Der gik en rum tid før hun opdagede bulernes effekt. En sjov oplevelse med det fine selvlysende omslag, og en rigtig dejlig litteratursnak.

    Måske vil forfatteren arbejde videre med de menneskelige relationer. I næste del vil vi rigtig gerne høre mere om Nadia, Adam og Baartman. Flere følelser mindre videnskab.

  • camille raisch-...

    ons, 08/02/2017 - 10:33

    Det tror jeg bestemt ikke den er....men lige som resten af samfundet er det monogamiske parforhold også blevet voldsomt påvirket af de postmodernistiske strømninger der har præget  de sidste årtier. Det er blevet dekonstrueret og deraf opstået nye samlivsformer som sætter nye måder at leve på i centrum. Det er blevet langt mere accepteret og respekteret at undersøge dels inden for parforholds grænser hvad kan man tænke ind i det, hvordan kan man forme det således at individet værdier manifesterer sig gennem formen og og ikke mindst hvad kan der tænkes uden for forholdet. Det serielle monogame forhold er blevet til serielle muligheder der kan tilpasses den aktuelle livssituation og dermed sagtens ændre karakter og indhold fra forhold til forhold.

    Jeg er overbevidst om at som fundamental struktur er det monogame forhold stadig det der er udgangspunktet. .....tror faktisk aldrig den går af mode :)

     

  • ingerj

    ons, 08/02/2017 - 10:23

    Det er der, hvor Nadia er hjemme hos forældrene i deres lejlighed og de taler ud om Nadias biologiske far. Jeg synes, kapitlet falder uden for resten af bogen fordi tingene bliver sagt i stedet for antydet, så man selv skal konkludere.

  • Hanne Ingerslev

    tir, 07/02/2017 - 18:45

    for os, der har afleveret vores bøger, kunne du ikke sige lidt om hvad der foregåt i kapitel 9

  • ingerj

    tir, 07/02/2017 - 17:55

    Jeg undrer mig over kapitel 9, hvad vil du med det? Jeg synes, det falder uden for resten af bogen.

  • camille raisch-...

    tir, 07/02/2017 - 14:13

    Porno er måske at tillægge bogen nogle genretræk den efter min mening ikke har...jeg ville ihvertfald kede mig bravt hvis jeg læste med de pornografiske briller på :)

    men enig - der er ikke mange kommentarer so fare. Jeg håber det er fordi folk sidder og læser.....

     

  • Jørgen Dissing

    man, 06/02/2017 - 11:07

    Anmelder Søren Kassebeer skriver i Berlingske om Himlen under Jorden´s hovedperson Nadia:  

    "Hendes evolutions-antropologiske grunderkendelse er denne: At dårligdomme som monogamiet og det patriarkalske samfund hører agrarsamfundet til. De er ikke givne. De er historisk betingede."

    Hvad tænker I om det?

                               - Er det monogamiske forhold en forældet samlivsform?


  • Hanne Ingerslev

    lør, 04/02/2017 - 16:47

    I dag er det d.4de i måneden og normalt ville der have været en masse indlæg. Jeg tør vædde på, at der sidder en hel masse læsere, som tænker sikke en gang porno. Men så kom dog ud af busken og diskuter det !!!!

  • Niels Lyngsø

    fre, 03/02/2017 - 15:14

    Nej, bogen er uden illustrationer.

  • Baggaardsbaroner

    tor, 02/02/2017 - 23:55

    Er der grafiske billeder i bogen?

  • Jørgen Dissing

    tor, 02/02/2017 - 09:29

    Hej igen søde mennesker

    Jeg skrive lige lige igen for at henlede opmærksomheden på en meget fin ny hjemmeside, som hedder Vores Litteratur - et site der forsøger at være bindeled og samlingspunkt for biblioteker, forfattere og forlag. vores Litteratur har en række spændende features, heriblandt ekstra fokus i februar måned på Niels Lyngsø - det kan jo ikke være bedre :). Vores Litteratur tilbyder bl.a.:  

    • Kampagne på denne måneds DR Romanpris-forfatter Niels Lyngsø med mulighed for at hente banner ned fra Gyldendal til brug på dit bibliotek.
    • Læseeksemplar af Niels Lyngsøs nominerede roman ’Himlen under jorden’ til download af dig, hvis du stadig har denne glimrende roman til gode.
    • Quiz om Niels Lyngsøs forfatterskab, som hellere end gerne må kopieres og bruges i læsekredsene eller online på jeres bibliotek, og med mulighed for at erhverve sig et eksemplar til hjemmereolen.
     
    Hvis du er biblioteksansat skulle du gerne allerede have modtaget den kode der skal bruges for at kunne logge ind på sitet. Hvis du alligevel mangler koden, kan du bare skrive til mig på jorgen.dissing@aalborg.dk.
     
    Vores Litteratur finder du på: voreslitteratur.dk
     
    Rigtig god fornøjelse!
  • Jørgen Dissing

    ons, 01/02/2017 - 18:17

    Hej med jer

    Stiller også lige mit spørgsmål her i selve debatten:

    Bogen handler, for mig at se, om hvordan vi knytter an til fællesskaber, og om hvorvidt det er muligt at forstille sig andre samfundsmodeller end den fremherskende, altså en dans med utopien, som jeg altid synes er interessant. Den er desforuden gennemsyret af en fortættet undersøgelse af det seksuelle som bindemiddel mellem mennesker - og i forlængelse heraf, hvordan man kan leve sammen som en form for familie i dag. Et emne Litteratursiden netop her i februar tager op i temaet "Mangfoldige familieformer".

     

    Mit indledende spørgsmål til alle jer kære læseklubmedlemmer er:

         Hvad, om noget, mister Nadia (som under jorden hedder Diana) ved at leve i en alternativ familie?

  • Hanne Ingerslev

    ons, 01/02/2017 - 22:29

    Først tak for en helt fabelagtig god bog!!!  Når man læser mange bøger, er det vidunderligt at støde på en, der er helt anderledes. Jeg havde en del spørgsmål under læsningen, men de blev faktisk besvaret, da jeg fik fat i den forudgående roman "Min ukendte bror". I den lærte jeg  også mere om en drengs seksuelle udvikling til mand, end jeg havde fundet ud af i mit firsårige liv. Den kan absolut anbefales.

    Hvad Nadia mister ved at leve under jorden, som hun gør, er efter min mening, hele naturens bevægelser - aftenbrisen i trækronerne - solopgang/solnedgang med de goddommelige farver, der følger med, og som det jo fremgår af bogen: muligheden for at få sit barn til at lege på en almindelig legeplads.

     

  • Niels Lyngsø

    ons, 01/02/2017 - 16:48

    Skulle nogen have spørgsmål om bogen, vil jeg besvare dem efter bedste evne. :) N.