Bog

Afløsning

Af (
2020
)

Ungeanmeldelse

Afløsning

Tor Ulvens roman ’Afløsning’ behandler livets forgængelighed i hans distancerede og nøgterne fortællestil. 

Hvert øjeblik bevæger vi os fremad på en kollisionskurs mod døden. Alle og alt vil til sidst forsvinde af sig selv, ikke delvist, ikke selektivt, men fuldstændigt og helt inklusivt forsvinde; et barsk faktum, vi alle må forlige os med.

Romanen ’Afløsning’ er delt op i 15 fortællinger om mænd, der af hver sin grund føler sig vemodige, hvis historier bliver sømløst afløst af hinanden. I et øjeblik kan vi være i bevidstheden af en nattevagt på runde, som længes efter kvinden, til at være helt glidende og ubemærket i en gammel syg mand, som er bundet til sengen.

‘Afløsning’ beskæftiger sig med livets svære kendsgerninger, ikke kun at vi alle skal dø, men også at vi må finde fred med den tid, vi er på jorden. Ulven udstiller den følelse af sorg, man kan opleve, når man ser tilbage på et liv, der er tømt for det gode i livet, eller omvendt fuldt af alt undtagen dét, det burde være fuldt af. Ved at omfavne og udsmykke den menneskelige tilstand i en dragt af intenst følelsesmæssigt billedsprog dykker Ulven ned i de mørke kroge af forstyrret identitet og bevidsthed og dukker op igen med perler af visdom og håb.

Meningen vil ikke blive serveret på et sølvfad og kræver engagement og lyst til at reflektere, men når du endelig finder den, venter forløsningen i, at vi minder så meget om hinanden, at vores liv flettes forenende sammen, og at du oplever, at din historie sømløst afløser en andens.

24 apr.24

Bogdetaljer

Forlag
Sidste Århundrede
Oversætter
Silje Mari Lundal
Faustnummer
48858309
ISBN
9788797083666
Antal sider
186

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer