Novellen - april 2001

Oprettet: 01.04.2001 - 08:00

Korte historier, der rummer hele den lange romans spændvidde.
Personportrætter, der sidder fast i erindringen.
Fortællinger, der giver stof til eftertanke.
Skæve vinkler, der bringer smilet frem.
Sørgmodige pointer, der får smilet til at stivne.
Tankevækkende sætninger, der viser sig at være aktuelle i andre sammenhænge.

Alt dette er novellen, når den er bedst. Hvilket er en af grundene til at læse noveller. En god novelle, eller novellesamling, er det altid værd at beskæftige sig med. Den kan læses i toget, ved busstoppestedet, i lænestolen, under parasollen. Uanset hvor, så får den én til at løfte blikket fra bladet og se på verden med et nyt blik. Og det er ikke det værste, litteraturen kan gøre.

Rigtig god fornøjelse med dette tema om denne "myre i kæmpernes verden". For vel er myren lille. Men hvem har ikke måttet flytte picnic-tæppet 30 meter til siden, fordi myren var kommet først til solskinspletten på engen? På samme måde kan novellen få flyttet én 30 meter - i selvopfattelse, fordomme, livssyn eller humør.

0
Din bedømmelse: Ingen