Beverly

Med en skalpels præcision åbner Nick Drnaso til amerikanske teenageres gruopvækkende indre liv. Tegneseriemagi, når det er bedst.

I den grafiske roman ’Beverly’ møder vi igennem seks enkeltstående fortællinger en række unge, der hver især kæmper med livet og følelserne i en amerikansk forstad. Social angst, seksuelle bekymringer og psykotiske træk løber igennem teenagekroppene. Hvad der på overfladen fremstår som balancerede liv viser sig at være alt andet end lykkelige.

Karaktererne adskiller sig fra historie til historie. På nær pigen Cara, der går igen og skaber en sammenhæng mellem de alsidige fortællinger. Alle historierne fremhæver nogle af de dilemmaer, som på godt og ondt er indgroede udfordringer i teenageres komplicerede liv. Som i "Den grønne plet", hvor vi præsenteres for dilemmaet om popularitet – og om man vil ”ofre” en anden person for sin egen popularitets (og lysters) skyld. Eller i "Budding", hvor to veninder gradvist må indse, at de er vokset fra hinanden – og er for stolte til at tilpasse sig det nye venskab.

De stærkeste historier er dem, der direkte involverer Cara og hendes familie. Som i fortællingen "Den sørgeligste fortælling nogensinde" om Caras mor, der stolt agerer testseer på en ny sitcom; bare for at indse, at forventningerne til hendes input er noget anderledes, end hun drømte om. Men også fortællingerne "Den bette konge" og "Gør mig konge", der åbner for Caras lillebror Tylers indre følelsesliv, der ikke bare er skræmmende, men decideret gruopvækkende.

Alle historierne i ’Beverly’ bidrager på forskellig vis med ubehag og tåkrummeri, men har samtidig det til at fælles, at de vækker til eftertanke. Dette skyldes ikke mindst tegningernes understøttelse af historierne. Noget, man må beundre Drnaso for, er hans evne til med få visuelle virkemidler at skabe nerve i tegningerne. Stilen er enkel og ren, næsten minimalistisk. Alligevel oser billederne af stemning og uudtalte følelser. Tegneseriemagi, når det er bedst.

Nick Drnsaso debuterede på dansk med ’Sabrina’ (den første grafiske roman nogensinde, der har opnået at blive nomineret til den prestigefyldte Man Booker Prize), og personligt har jeg været spændt på, om hans andre værker (’Beverly’ og Dramaholdet) har kunnet leve op til det tårnhøje niveau, som ’Sabrina’ – med sit studie af sorg og meningsløshed – præsenterede os for. ’Beverly’ skuffer heldigvis ikke. Tværtimod er dette gravskrift over den amerikanske ungdom et så stærkt vidnesbyrd om et moderne teenageliv i opløsning, at det har været stort set umuligt for mig at slippe følelsen af afmagt efterfølgende.