Lev stærkt - dø ung - september 2009

Det er ikke for sarte sjæle: her er mikset vold, sex, porno, stoffer, død, kriminalitet; her er følelsesmæssig afstumpethed og seksuelt misbrug camoufleret som kærlighed ...

”Lev stærkt – dø ung” er titlen på en legendarisk ungdomsroman fra 1947 af Willard Motley; den var engang fast konfirmationsgave - og vi kunne den næsten udenad, dengang i 60’erne.

Bogens titel har overlevet som knæsat udtryk og har siden dengang signaleret amerikansk 50’er ungdom – med en vred, mut, indestængt attitude: Marlon Brando og James Dean i hemingwaysk, hårdkogt stil.

Udtrykket kan dog fint bruges til at betegne en ny generation, der har oplevet omsorgssvigt og mangel på autoriteter, en ungdom, der doper sig med sex, drugs – og mord; og hvis ekstreme handlinger også truer omgivelserne.

Heldigvis har vi forfattere til at skrive om dem, og med den nye forfattergeneration, som amerikanerne kalder Generation Y, kan der trækkes paralleller til Hemingway, Salinger, Motley m.fl. og deres skildring af unge og deres risikovillighed. Der er ligheder, men der er også store forskelle: der er kommet noget rablende råt over de nye romaner om at blive voksen, én stor omgang sex, mord, brutalitet, vold.

Der er en evig flugt fra småborgerlighed og konformitet i disse bøger; og de er befolket af skæve eksistenser og tragikomiske skæbner, som på én gang virker selvfede og selvdestruktive, når de ikke lader nogen stimulans uprøvet i jagten på det næste kick.

Vi kommer helt ud på kanten og møder drengeliv med mobning, vold, magtkampe, æresbegreber. Drengenes enorme lyst til frihed gør dem farlige for sig selv og deres omgivelser, og de viser deres maskulinitet gennem risikofyldte handlinger - hvad gør man ikke for at få status i gruppen? Det handler om spænding, om at mærke adrenalinen pumpe vildt rundt i kroppen; de nyder suset af farerne og risikoen ved at tage chancer. De viser sig og søger anerkendelse for det, de gør; de viser, hvem de er!

Vi møder skønne, seje piger, hvis opvækst ikke mange havde overlevet, og outsidere, der giver de velmanicurerede medsøstre i chick-litteraturen baghjul, når de fester igennem i en rus af sex, druk og stoffer. Og kærligheden?  den er bizar og hård, et dække for liderlighed, sex og vold.

Vi møder ludere og lommetyve, strippere og strømere, punkere og  pistolbevæbnede gangstere. Storbydesperation!

Og de unge forfattere tør smide hæmningerne og kaste sig ud i hudflettende beskrivelser af nutidens vilde unge – lige fra Ejersbos kokainsniffende ’Nordkraft’ om storbyungdommen i Aalborg til Charlotte Roches ’Vådområder’, hvor alt cirkler om diverse kropsvæsker og sekreter. Og der er mere af slagsen ….

Det er dystert, det er absurd, det er engang imellem morsomt – og det er under alle omstændigheder provokerende og rent gys at opleve de frie fald fra 10-meter-vippen.

Vi kan stadig overraskes. Vi kan stadig blive bange, men kan vi også blive klogere?
Kan vi bruge provokationen og vreden?

Velkommen til en beskidt, rå virkelighed ....

Birgitte Tindbæk

Sex, drugs - og mord. Generation Y

artikel

Oprettet: fre, 15/04/2005 - 17:05
Af Kristoffer Friis Flakstad, cand.mag. i dansk og engelsk, redaktør på Politikens Forlag og konceptudvikler på Forlagskompagniet

Submarino af Jonas T. Bengtsson

Anmeldelse

Anmeldt: man, 18/06/2007 - 17:06
Ødelagte mennesker ødelægger mennesker der ødelægger…

Min løse tråd af Dennis Cooper

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 18/04/2006 - 17:05
Larry er hyret til at slå en skolekammerat ihjel og stjæle hans dagbog. Kultforfatteren Dennis Cooper introduceres her på dansk med en foruroligende, forrået og brutal roman.

Eksil af Jakob Ejersbo

Anmeldelse

Anmeldt: man, 06/04/2009 - 10:58
Jakob Ejersbo har gjort det igen! Skrevet en suverænt god roman

I Eksil. Om Jakob Ejersbo: Eksil

artikel

Oprettet: tir, 01/09/2009 - 14:48
En barsk og vedkommende roman, der er svær at ryste af sig efter endt læsning. Af Astrid Rode, stud.mag.  i moderne kultur

Nordkraft af Jakob Ejersbo

Anmeldelse

Anmeldt: man, 11/11/2002 - 08:00
Fortælling fra narkomiljøet i Ålborg i første halvdel af halvfemserne, hvor en række skæbner følges på deres vej mod bunden.

Superego af Jakob Ejersbo

Anmeldelse

Anmeldt: fre, 02/01/2004 - 08:00
De er unge, under ingen omstændigheder over 30, de er tjekkede, de har stil og stramme kroppe og er indimellem afstumpede, Jakob Ejersbos navlebeskuende superjeg’er.

American psycho af Bret Easton Ellis

Anmeldelse

Anmeldt: fre, 02/01/2004 - 08:00
Har du nogensinde læst en roman. der gjorde dig fysisk dårlig tilpas? En roman, der ikke skulle læses lige inden aftensmaden?

Hvert eneste ord er sandt. Om Bret Easton Ellis: Lunar Park

artikel

Oprettet: man, 01/05/2006 - 11:06
Af litteraturstuderende Martin Toft

Her er ingen udvej. Om 'Under nul' af Brett Easton Ellis

artikel

Oprettet: tir, 01/09/2009 - 08:44
108 korte fortællinger, klip eller erindringsfragmenter. Af litteraturstuderende Henrik Torjusen

Uskrevne regler af Bret Easton Ellis

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
En generationsroman om desillusionerede, maniske unge og moralsk forfald i 1980’ernes USA. Af forfatteren til den skræmmende ”American Psycho”.

Dødsdromen: en odyssé af Gordon Inc.

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
Med motorcykeldromen som metafor skildres et liv med sex, drugs and rock’n’roll i 80’erne og 90’ernes københavnske kulturelle undergrund.

Lulu af Almudena Grandes

Anmeldelse

Anmeldt: man, 01/03/2004 - 08:00
Fræk, ja, det er den, og sex er der masser af, også detaljeret, i den spanske forfatters debutroman fra 1989!

Gajolmanifestet af Mikkeline W. Gudmand-Høyer

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
Nadja opfatter sig selv som en taber og hutler sig igennem tilværelsen som en forpjusket fugleunge, indtil hun falder over et orakel på en Gajolæske.

Kærlighedens pris af Maria Hirse

Anmeldelse

Anmeldt: man, 08/01/2007 - 18:06
Spændende og letlæst fortælling om de valg livet kan tvinge en kvinde til at foretage - når livet starter skævt.

Hvis bare jeg kunne komme til Milwaukee! Om 'Blomsterstøvsværelset' af Zoë Jenny

artikel

Oprettet: tir, 01/09/2009 - 09:59
Romanen er bygget op om jeg-fortælleren Jos forhold til sin fraværende mor. Af stud.mag. Anne Kirstine Munk

The factory af Hans Otto Jørgensen

Anmeldelse

Anmeldt: man, 23/02/2009 - 19:25
Drengen i 'Hestenes øjne' er blevet en utilpasset, uforsonlig ung mand i 1960’erne - en skræmmende udvikling.

Slanger og piercinger af Hitomi Kanehara

Anmeldelse

Anmeldt: man, 23/10/2006 - 17:06
En ung japansk kvindes bekendtskab med en for hende identitetsskabende subkultur centreret om kropsmodifikationer – på en gang fascinerende og frastødende læsning!

Rachels ferie af Marian Keyes

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 01/01/2009 - 01:00
Følg med på en totalt cool og tjekket (læs: fortabt og forvirret) kvindes dannelsesrejse, der byder på sex, stoffer, svimlende kærlighed og brune sweatre!

Ghettoblaster af Jari Kickbusch

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
Barsk og velskrevet ungdomsroman om at vokse op i Perkerparken i slutningen af 1980´erne.

Kalak af Kim Leine

Anmeldelse

Anmeldt: man, 12/02/2007 - 12:06
Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.

Bløder af Lulu Marie

Anmeldelse

Anmeldt: man, 23/06/2008 - 11:06
Sørgelig debutroman om en ung paranoid kvinde, der kæmper med sine indre dæmoner.

Spurvens sang af Ulla Lundqvist

Anmeldelse

Anmeldt: fre, 01/10/2004 - 07:36
Dette er ganske enkelt en vidunderlig roman om den franske sangerinde Edith Piaf - jeg kan kun sige: Læs den!!

Twelve af Nick McDonell

Anmeldelse

Anmeldt: søn, 14/03/2004 - 08:00
Nogle unge new yorkere er hjemme på juleferie. Alle må ha’ fat i White Mike, der sælger det nye designerdrug Twelve. Uden ham bliver det aldrig nytårsaften.

Halality af Jeff Matthews

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 05/02/2002 - 08:00
København er kulissen for et par unge mænds liv med arbejde, kærester, diskoteksbesøg m.m.

Dengang vi drømte af Clemens Meyer

Anmeldelse

Anmeldt: man, 04/05/2009 - 11:28
Clemens Meyers store roman om østtysk ungdom i tiden før og efter Murens fald er fremragende fortalt, på en gang urovækkende, rystende og tragikomisk.

Lev stærkt - dø ung af Willard Motley

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
”Man skal leve stærkt, dø ung og blive et smuk lig”. Det er hovedpersonens, smukke Nick Romanos, selvopfyldende motto i denne fantastiske klassiker fra 1947.

Tæt på paradis af Thomas Qvortrup

Anmeldelse

Anmeldt: man, 07/10/2002 - 07:00
De tre australiere Aaron, Johnny og Iain er flygtet til den thailandske ø Ko Phangan, efter de har været skyld i et sexmord på en ung pige.

Vådområder af Charlotte Roche

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 04/08/2009 - 10:49
Alle kvindekroppens våde områder bliver dissekeret i vild nyfeministisk debutantroman

Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen af Jan Sonnergaard

Anmeldelse

Anmeldt: man, 13/10/2003 - 07:00
Ondskab, vold og dyre årgangsvine er der en del af i Jan Sonnergaards novellesamling med den besynderlige titel "Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen".

Fuld fart på. Om Jan Sonnergaard: Radiator

artikel

Oprettet: tir, 01/09/2009 - 14:30
10 noveller hvor de gennemgående figurer er de ensomme ofte vrede resignerede mænd, der ikke er helt så unge længere. Af bibliotekar Helle Laursen

Ned i akvariet og op igen af Rachel Trezise

Anmeldelse

Anmeldt: man, 25/08/2008 - 11:06
Walisiske Rachel Trezise fortæller usentimentalt om livet som offer for overgreb og svigt gennem en hel barn- og ungdom.

Rave baby af Alan Warner

Anmeldelse

Anmeldt: søn, 01/08/1999 - 07:00
Sex, drugs & technoraves. Det er det, det handler om i Morvern Callars liv.

Shanghai baby af Hui Wei

Anmeldelse

Anmeldt: man, 23/09/2002 - 07:00
Coco er 25 år. Hun arbejder som servitrice, men har tidligere arbejdet som journalist og har også fået udgivet en novellesamling, der medførte en del opmærksomhed. Især fra de mandlige læsere.

Ørn og engel af Juli Zeh

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 01/09/2009 - 01:00
En tour de force gennem frivillig fornedrelse og selvødelæggelse i nutidens Tyskland og Østrig.

Selvdestruktion i litteraturen - oktober 2005

tema

Oprettet: man, 03/10/2005 - 07:05
Selvdestruktion er dødelige spil, som fører fra klarhed over tilværelsen til flugt ud i mørket. - det er at forsvinde i tåger af al den kokain og alkohol, man kan købe.

Generation Y

bogliste

Oprettet: tir, 15/09/2009 - 16:44
Generation Y er - groft defineret - mennesker, der er født mellem 1977 og 2000 plus/ minus et par år i begge ender.

Misbrug (alkohol)

bogliste

Oprettet: fre, 03/04/2009 - 08:29
Romaner og noveller hvor alkoholmisbrug spiller en afgørende rolle for historien.

Misbrug (narkotika)

bogliste

Oprettet: ons, 16/12/2009 - 15:29
Romaner og noveller hvor narkomisbrug spiller en afgørende rolle for historien.

Noget der ligner Nordkraft

noget der ligner

Oprettet: lør, 04/09/2004 - 07:36
Nordkraft af Jakob Ejersbo foregår i narkomiljøet i 1990'ernes Ålborg og beskriver en flok unge menneskers liv på kant med det etablerede samfund.

Noget der ligner Jan Sonnergaard

noget der ligner

Oprettet: man, 25/04/2005 - 17:05
Vil du gerne læse noget, der ligner Jan Sonnergaards noveller, så prøv nogle af de meget forskellige romaner og noveller på denne liste.
0
Din bedømmelse: Ingen
Til top