Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 31/08/2007. Opdateret 23/01/2011.
Det er blevet in at stikke spaden i egen barndom og i sin slægts historie – på den Knud Romeragtige måde!
Altså at levere fortællinger, erindrings- og slægtsromaner i ny forklædning, hvor erindringen underkaster det huskede en fortolkning, hvor personlige erindringer, kendsgerninger og fiktion mixes. En typisk postmoderne trend med flydende grænser, hvor blandingsformer har afløst de traditionalistiske formelle genredefinitioner.
Bøgerne skal næppe læses som beedigede vidneerklæringer. Har man skabt en historie, hvor halvdelen er ”sandhed” og resten fiktion, har man en slags dobbeltkontrakt med sin fortælling, der på snedig vis gi’r rum for den alvidende fortæller til at kommentere både personer og begivenheder. Og alligevel bevare troværdighed og fornemmelsen af realistisk tidsbillede.
Nogle forfattere maler deres familiekrøniker med den brede pensel; de kaldes i litteraturomtaler også generationsromaner, men det vil være langt mere nærliggende at hæfte den herligt og provokerende gammeldags betegnelse slægtsroman på! Dem er der også mange af.
Slægtsromanen, der genremæssigt har sin oprindelse i 1800-tallet, knyttet til realismen og naturalismen, har via en række moderne forfattere ideologisk bevæget sig ind i vores tid, og disse nye forfattere har æstetisk og holdningsmæssigt nyskabt genren, selvom det stadig først og fremmest er skæbner, det handler om, med tiden som et lidt blafrende baggrundstæppe.
De er populær læsning – det er dejligt at læse om andre, for hvem livet hænger sammen, når man selv oplever verden som usammenhængende. Det er dejligt at få fortalt gode familiehistorier, at gå ind i det store fortællerum og lukke døren efter sig og opholde sig der i en rum tid.
Man kan sige, at det simpelthen på det litterære parnas er blevet acceptabelt at fortælle gode historier, halvautentiske eller ej, og underholde med dem, og at begrebet generationsroman bruges langt bredere end tidligere, hvor generationsromanen mest var noget med vildfarne unge mænd og en bestemt tidsånd.
Oplev selv, hvordan Knud Romer, Carsten Jensen, Morten Ramsland, Jens Smærup Sørensen, Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Lars Saabye Christensen og mange flere taler stemninger og historier frem, så der er stof både til eftertanke og smilebånd!
Nogle af dem kan måske blive for nye generationer, hvad Rifbjergs kroniske uskyld har været for de gamle?
Jens Smærup Sørensens roman 'Mærkedage' tager, som titlen antyder, afsæt i en stor families sammenkomster i forbindelse med konfirmation, sølvbryllup og en rund fødselsdag.
Farverig fortælling om dyrlægefamilien Bech og et tidsbillede af efterkrigstiden i Danmark.
Anbefalet af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotekerne
”Det skal du ikke bryde dit kønne lille hoved med!” Hvilken afmagt har netop den bemærkning ikke hensat tusindvis af kloge og handlekraftige kvinder i?
Den 25-årige Hillevi Klarin fra Uppsala søger i 1916 stillingen som jordemoder i Röbäck nær Svartvattnet i det nordligste Sverige tæt ved den norske grænse.
Den sidste turist i Europa? En velskrevet, underholdende familieroman om rigtige mennesker, som genkalder de sidste 50 års udvikling i Danmark og Europa.
Fjorden, fjeldet og mørket: Skelsættende og dramatiske episoder i en norsk familie, reflekteret gennem Signe, der som ganske ung mistede Asle og nu som gammel erindrer og fletter deres livs
Baggrunden for bogens titel er et citat af forfatterens mor Elsa Gress: man skal passe på, når man fejer dæmoner ud, at der ikke ryger et par engle med.
Erindringsromanen "Huset og slottet" er en fortsættelse af "Dæmoner og engle", der udkom i 1996. Vi er nu nået frem til 1971, og Barbara er blevet 14 år.
"Mor er den bedste i verden". Bent Haller beskriver et dansk bondesamfunds nyere historie i denne gribende og rystende roman. En roman om magt, svigt og skyld af allerværste slag
Christina Hesselholdt har op igennem 90'erne skrevet en række korte romaner; den stil, de er skrevet i, kaldes kortprosa eller minimalistisk prosa og kan minde om digte, fordi den er så præ
Her er skibskatastrofer, død, had og længsel. Historier om helte og skurke i en sjældent vellykket cocktail af en storslået generationsroman om Marstal og de syv verdenshave.
"Kære Albertine - kære søde faster" sådan begynder den meget underholdende, morsomme og fascinerende historie om beboerne i Flakhavn i det sydfynske øhav
En gammel kvinde, som bor alene i en stor lejlighed i København, dør i 1933. I hendes lejlighed hænger et maleri af en ung rødhåret, smilende kvinde. Hvem var hun? hvad skete der?
Normalt kryber jeg uden om bøger, som adlyder ordet slægtsroman - På en eller anden måde kommer jeg altid til at tænke på Morten Korch og et gadekær med oprørte vande. Det er selv
Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.
Denne selvbiografiske roman er det seneste fra en meget stor og forskelligartet produktion, som begyndte i 1966 og som i november 2002 har indbragt Vagn Lundbye akademiets store
Bajere, bandeord og beverdinger er nogle af elementerne i Serafia. Men også præcise skildringer af miljø og af mennesker med lavstatus i dagens Danmark.
Ungdomsnostalgi og sære drømme. Haves: Ung mand med mod på livet, velbevandret i filmuniverset og lidt af en drømmer. Ønskes: Mening og retning i verdenen generelt.
En forrygende slægtsroman om en norsk-dansk familie fra 1930’erne til i dag. Fuld af overraskelser, grotesk og morsom er den helt fortjent røget lige ind på bestsellerlisterne.
En konfirmation, et sølvbryllup og en 60-års fødselsdag i landsbyen Staun i Nordjylland – over 70 år og tre store fester følger vi i denne indlevede hjemstavnsroman bondekulturens opløsning
En colabil kører af sporet, en biskop invalideres, sølvfiskene springer og bider, og alt sammen er en del af den fængslende historie om familien Skrake.
Suzanne Brøggers forfatterskab er genreudforskende. Slægtsromanen Jadekatten, der udkom i 1997, er den foreløbig mest traditionelle roman fra hendes hånd.
Benn Q. Holm har med Album skrevet en generationsroman, hvor man kan trække linjer til Knud Sønderbys Midt i en jazztid og Dan Turélls Vangede billeder.
I Vi de druknede er sejlene sat for en rejse, der både fører tilbage i tiden til danmarkshistoriens store krige, til fjerne sydhavsøer - og hjem til Marstal.
Ønsket om andres død, faderens ”psykiske nerver” og søsterens nætter med faderen på sofaen en naturlig del af den 11-årige fortællers hverdag i Kunsten at græde i kor.
Vanillepigen er Ib Michaels erindringsroman om en drømmende drengs opvækst i Roskilde, om hans forhold til den polioramte søster og om onkelen, Viggo, der stak til søs som ung.
Ligesom kubismen ikke lod sig nøje med ét perspektiv på tingene beskriver Ramsland på samme måde virkeligheden som undvigende og flertydig i slægtskrøniken Hundehoved.
Knud Romers roman Den der blinker er bange for døden er en beskrivelse af, hvordan barndommens lykke afhænger af to faktorer: forældrenes kærlighed og det omgivende samfunds accept
Hvert år kommer der - heldigvis - en masse gode og underholdende slægsromaner. Listen her indeholder et udvalg af de nyere slægtsromaner udkommet efter år 2000.
smag på bøgerne – en bid om dagen