Kenneth Bøgh Andersen

Jeg er født i 1976 og kommer – blandt andet – fra Ringsted.  
Jeg flyttede til København i 1999 for at læse til lærer, hvilket jeg blev færdig med i 2002. Jeg bor nu i Vanløse sammen med min kæreste (der – surprise, surprise - også er skolelærer) og arbejder halvtid på en skole på Frederiksberg. Den anden halvtid sidder jeg hjemme ved computeren og forsøger at gøre mig som forfatter.

Jeg begyndte at skrive, da jeg gik i 10. klasse. Jeg startede ikke med små historier, digte eller noveller. Jeg startede med en bog og knoklede ihærdigt løs på den, indtil den til sidst var færdig. For sjov sendte jeg den ind til et forlag, og opmuntret af deres afslag (jeg er stædig og ville vise dem, at jeg godt kunne gøre det bedre), skrev jeg en ny bog. Således fortsatte det en årrække, hvor jeg tæppebombede forskellige forlag med dårlige og mindre dårlige manuskripter og bunken af afslag hobede sig langsomt op.

Men flid og stædighed blev alligevel belønnet i sidste ende, da Høst og Søn i 2000 antog min fantasy-trilogi Slaget i Caïssa. Bøgerne blev godt modtaget, men hvis de på forlaget troede, at så fik de lidt ro fra den unge mand, der var bidt af en gal skrivemaskine, ja, så tog de gruelig fejl. Siden min debut har jeg udgivet en gysernovellesamling, En rejse gennem natten – Carmarde fortæller, og fremtidsromanen De Hvide Mænd. I marts 2004 udkom min anden fantasy-fortælling Himmelherren. Udover bøgerne har jeg også skrevet en julemusical for børn, der blev opført i Glassalen i Tivoli i 2002. Og stadig flere historier vokser ud af computeren. Det tror jeg aldrig, de stopper med.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 17. marts 2004.

Skrevet af forfatteren og opdateres af redaktionen

Debut: 
2000
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Forfulgt
Hjertet hamrede i hans bryst, han svedte, perlerne løb ned i hans øjne, fik alting til at flyde ud, blandede alting sammen. Verden var en pærevælling, og det sviede.
Han åbnede døren, skyndte sig indenfor og smækkede den bag sig. Sank sammen med ryggen mod den, mens han hev efter vejret. Hele hans krop dirrede, hænderne var så kolde, at han ikke længere kunne mærke dem.
"Jeg slap fra ham," hviskede han. "Jeg slap fra ham."
Men det havde været så tæt på, så forfærdeligt tæt på. Han kunne stadig føle fingrene glide hen over nakkehårene, lugte den hede ånde, der stank af død. Han havde ikke set mandens ansigt, havde ikke lagt mærke til ham, Før han stod lige bag ham, stor og truende, en skygge der fyldte hele verden. Han var stukket af uden at tøve. Sat i løb inden de klamme hænder ville lukke sig om hans hals som tykke reb, kvæle livet ud af ham, som de havde kvalt livet ud af de fire andre ofre.
Det var begyndt for en uge siden. Eller var det længere siden?
Fire gange havde han slået til. Fire døde. Ingen spor, ingen mistænkte. Hele byen var lammet af frygt, ingen turde gå ud om aftenen. Selv om det måske var det mest sikre. De fire ofre var alle myrdet i deres eget hjem.
Han rakte en arm om og låste døren. Så i sine tanker konturen af noget mørkt.
Det var fulgt efter ham! Tanken ramte ham som et pistolskud, og han spjættede. Han vendte sig om og åbnede brevsprækken, kuggede ud på den øde villavej. Hans blodskudte øjne flakkede frem og tilbage. Et par fremmede biler stod parkeret i vejsiden. Ingen mennesker. Ingen bevægelser. Ingen sorte skygger. Tomt og stille
Næsten ...
Der lød skridt bag ham, og han stivnede. Hans kolde hjerte holdt et øjeblik op med at slå, hans tanker fyldtes med billedet af en stor skikkelse, der står bøjet ind over et menneske. Og skikkelsen ler og ler, indtil mennesket på gulvet ligger stille. Så drejer den hovedet og stirre ham lige i øjnene.
Der var nogen i huset.
Åh gud, det er ham! Han fulgte efter mig !
Han vendte sig gispende om, stirrede mod døråbningen til stuen. Skridtene kom tættere på.
Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg gøre?
Men der lød intet svar, og panikken åd ham op, da manden kom til syne i døren. Med et skrig kastede han sig frem, busede ind i manden, så han væltede. De trillede rundt på gulvet, smadrede ind i sofabordet, hvis glasplade knustes.
Han kunne høre manden knurre og mærkede, hvordan et par stærke hænder lukkede sig om hans hals, blev snørret til. Det var som om verden blev bundet ind i en sæk, og alting druknede i mørke. Alting føltes iskoldt. Men det var intet mod hænderne om hans hals. Hænderne, der strammede deres greb. Strammede det. Strammede det.
Indtil alting blev stille.

Han åbnede øjnene med et gisp og brød med det samme ud i et frygteligt hosteanfald, der fik hans øjne til at løbe i vand. Igen flød verden sammen, intet kunne skelnes.
Han tørrede øjnene og opdagede, at der lå en mand på gulvet omgivet af knus glas. Hans øjne var åbne, stirrede udtryksløst op i loftet, lignede to marmorkugler. På mandens hals var to tommelfingerstore mærker.
Han veg forskrækket tilbage. Og opdagede, at det slet ikke var hans hus.

Inspiration

Jeg har altid dyrket horror-genren meget, både hvad angår film og bøger. Jeg kan huske, at jeg som barn sad limet til tv-skærmen, når der var gyserkavalkade, og der blev vist klip fra Frankenstein, Fluen, The incredible shrinking man osv. Disse brud på virkeligheden fascinerede mig dybt, og det gør de stadig. I 7. klasse stiftede jeg bekendtskab med Stephen King, og hvis der er en, der har haft indflydelse på mit eget skriveri, så må det være manden, der har leveret så fantastiske historier som The Stand, IT, The Green Mile, Dark Tower-serien og mange, mange flere (selv vi dog godt kunne have undværet Dreamcatcher). En mand med sådan en idérigdom, flid, humor og evne til at skabe troværdige personer må man beundre. Men der findes naturligvis mange andre forfattere indenfor genren, hvor især ”de gamle” (Robert Bloch, Ray Bradbury, Richard Matherson m. fl) er mine foretrukne. Også klassiske fantasyfortællinger har altid betydet meget for mig. Bøger som Narnia-krønikerne, Den Uendelige Historie, Brødrene Løvehjerte, Ringenes Herre og senest Philip Pullmans Northern Lights-trilogi har været inspirerende læsning – mange gange! Den ældre børnelitteratur – Vinden i Piletræerne, Alice i Eventyrland, Peter Pan, Troldmanden fra Oz - har jeg også altid læst med begejstring. Måske endda mere nu som voksen end som barn. En af de største læseoplevelser, jeg har haft for nylig, var Guy Burts Efter hullet, og lige nu ser jeg med stor forventning frem til afslutningen på Kings episke saga om det mørke tårn.

Se også