Jens Kristian Lings

Jens Kristian Lings er født den 6.12.1933 i Haunstrup Skole ved Herning. Han tog i 1953 matematisk naturvidenskabelig studentereksamen ved Herning Gymnasium og i 1959 lærereksamen ved Nr. Nissum Seminarium med dansk og historie som linjefag. Derpå var han lærer i Thyborøn og Gladsaxe. I 1970 blev han cand. pæd. i dansk ved Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i København og var fra 1970-90 lektor samme sted i dansk litteratur og drama.

Jens Kristian Lings bor i Fjaltring på skrænten mod havet og er forfatter, foredragsholder, maler og entertainer. Han har indtil videre skrevet 4 bøger samt et utal af kronikker og artikler, og har ca. 30 foredragsemner af både litterær og historisk art. Som maler har han udstillet flere steder, og som entertainer underholder han forsamlinger med recitation af tekster fra den nyere og ældre klassiske danske litteratur.

Jens Kristian Lings var i 1992 initiativtager til stiftelsen af Fjaltring-Trans Lokalmuseum. I 1997 stiftede han Haunstrup lokalhistoriske Museum og var dets formand til 2000. I 1997 stiftede han også Kaj Munk Selskabet, og var fra 1997-2007 formand for selskabet og redaktør af Selskabets blad, Munkiana. Han var formand for Fjaltring Menighedsråd fra 2001-2005.

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Portrættet redigeres af Grethe Lorentzen (grethe.lorentzen@lemvig.dk), Lemvig Bibliotek.  

Fotograf: Tage Vestergaard

Debut: 
1983
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

Fra Luerne:

Jeg er Sial.
Jeg holder stenen.
Hun er mig kær.
Jeg kalder hende
Ånd.
Jeg banker mig ind
i hende.
Min krop dør.
Du finder mig
i stenen.

Mørket driver ud
af skoven.
Det sanker sig
om mig.

Fugle synger.
Lysets vinge foldes ud.

Fra Vita Watt:

"I skumringen gik jeg over på vores egen kirkegård for at se de nyeste grave. Der var flere, jeg ikke havde hørt om. Da de døde var på plads i mig, fik jeg lyst til at komme ind i kirken, men jeg havde ikke nøglen med og måtte nøjes med at kigge gennem nøglehullet. En kold luftstrøm ramte øjet, så jeg intet kunne se. Jeg gik hjemad, og da skete der noget.
Ud af vores indkørsel kom et ligtog. Forrest gik Johns Charlotte med en kurv og strøede blomster. Jeg genkendte Far og Mor og alle mine søskende, men kunne ikke få øje på mig selv. Jeg stod og så efter dem, til de var kommet ind i kirken.
Lige nu ved jeg ikke, om det er noget, jeg har drømt, men det må det da være".

Fra sangen "Vestjylland" (7 vers):

Buldrer de bølger mod Jyllands ryg
en nat, det stormer, så huset gynger,
den jyde han ligger dog ganske tryg
og vejret hører, som blæsten synger,
mens barnet drømmer
om solfyldt rav,
ser lys, der strømmer,
på bund af hav.

Gusen den vælder fra havet ind
og driver hen over marker flade,
den hyller huse og hærger sind,
og busk og urt de får rustne blade.
For solen viger
al undergang,
og lærken stiger
med lys i sang.