Manden med hunden

Det er et par måneder siden jeg så manden med hunden første gang. Men nu da jeg først har fået øje på dem kigger jeg altid efter dem. Det sker gerne når vi kører ind til byen og jeg sidder og halvdrømmer ud af vinduet.
Manden med hunden bor inde på en markvej hvor der ligger fem, seks huse med tegltage og fjernsynsmast. Et af dem trænger til en kalkekost. Der bor han med sin hund. Han er enkemand og er godt tilfreds med det.
Hunden løber fra ham og spæner afsted efter allikerne. Kommer tilbage til den gamle mand ser op på ham mens den logrer med halen. Får et klap på hovedet og de to trisser mod hjemmet igen.
Den gamle mand giftede sig i en ung alder. Livet blev svært med en dominerende kone. Med tiden lærte han spillereglerne og han tabte aldrig den lille dreng inde i sig. Englen med de låste vinger.
Datteren bor i Amerika og sender et julekort en gang om året. Sønnen bor i København og har voldt sine forældre mange bekymringer. Han synes at været gået til bunds i hovedstadens betændte miljø. På grund af drikkeri og arbejdsløshed der endte i en skilsmisse. Eller var det skilsmissen det statede rutceturen mod bunden? Hans kone havde altid været så hurtig til at dømme. Hun sagde at det var svigerdatterens skyld. Sønnen havde altid været en god dreng.
- En god dreng, havde svigerdatteren skreget. Yes, behold mor-drengen, han er pisseforkælet og jeg kan enormt godt undvære stodderen! Jeg rejser til København i aften!
Svigerdatteren var rejst med barnebarnet. Den lille Frederik. Senere var sønnen også taget afsted. Uden adresse.
Hans kone skældte ud. Det gik ud over ham, der var jo ikke andre. Han var fanget i midten. Ingen spurgte om hans mening. Eller om han havde sådan en. Hans arbejdskammerater havde kaldt ham en "hussok". De kunne snakke. De var ikke gift med Alva. Folk skulle nu bare hyppe deres egne kartofler.
Men så gik hans kone hen og døde. Det skete lige så pludseligt. Hun fik en blodprop midt i storvasken. Overlod rup og stup til ham. Hus og have, opvask og rengøring.
Hun fik en køn sten sat op på kirkegården. Det havde hun fortjent. Han var ude at snakke med hende hver dag. Det var jo altid hende der ordnede problemerne. Men det gjorde ikke noget at han ikke fik noget svar. Det var han så vant til.
Men pludseligt skete der noget mærkeligt. Noget helt uforudset. Han opdagede at livet blev friere og livligere. Han kom aldrig mere ud på kirkegården. Havde simpelthen ikke tid. Der var så meget at indhente.
Gode gamle Fylle lå ikke ude i skuret mere, men hyggede sig inde i stuen sammen med ham. Fylle kunne aldrig finde på at slukke for fjernsynet midt under en fodboldkamp. Hun var også ligeglad om hans pibe var sur og gardinerne blev gule. Som enkemand var han blevet en holden mand. Folkepensionen var hans egen. Han havde aldrig haft så mange penge mellem hænderne. Heller ikke så megen tid til at snakke med naboerne.
Men det allerbedste der var sket ham, var at sønnen kom hjem til jul - og blev hjemme. De to skulle nok finde ud af det sammen. At sønnen tog en bajer eller to var da så ligegyldigt. Han kunne bare gøre ham selskab og måske lære ham at holde måde med goderne. Måske fik han også knægten på besøg? Nej, han turde slet ikke tænke tanken. Men svigerdatteren og han havde da altid været på talefod...
Den gamle mand lagde brevet fra sønnen på bordet.
- Nåh, Fylle nu må vi se at få ryddet op i skidtet, prinsen kommer fra København i morgen!

Det var min oplevelse af den gamle mand og hunden. Men da vi i dag kørte ind mod byen faldt hele historien fra hinanden. Brasede sammen som et korthus.
Jeg har lige set manden med hunden ude at gå tur med sin kone!