Venusdeltaet

Oprettet: 23.01.2012 - 09:44

Bog: "Venusdeltaet" af Anaïs Nin

Bogens forside

Indhold: Den ungarske æventyrer ; Mathilde ; Kostskolen ; Ringen ; Mallorca ; Kunstnere og modeller ; Lilith ; Marianne ; Kvinden med sløret ; Elena ; Baskeren og Bijou ; Pierre ; Manuel ; Linda ;

Forfatter: 
Anaïs Nin
Oversætter: 
Merete von Eyben
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
375
Lån bogen - Køb bogen

Det er 70 år siden, Anaïs Nin satte ord på sit bud på pornografi for kvinder. Holder 'Venusdeltaet' stadig? Klik ind og deltag i debatten. 

 

Bogen diskuteres i august.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Alster

    tor, 23/08/2012 - 21:34

    Jeg er glad for at have fået læst Venusdeltaet.
    At man kan synes, den somme tider er langtrukken, er vel ikke forkert - hvis man læser den som en roman. For det er jo det samme, der skrives om i alle novellerne. Men hvis man tager dem én efter én med lidt luft imellem (som de jo også er skrevet til), synes jeg, de holder op med at være monotome og gør præcis det, Nin selv mente, de kunne - afslører visse aspekter af en seksualitet, der er meget mere subtil end rent visuel porno (om det så er en særligt "feminin" form for seksualitet aner jeg ikke). Faktisk var jeg ret overrasket over hvor lidt sex, der er i mange af dem ift. miljøbeskrivelser.

    Men det er så absolut pikanteri - både med miljøerne (boheme/kunstnermiljøer) og alt det erotiske. Jeg kom sådan til at tænke på Woody Allen, der kører på alle klicheerne, men gør det så tilpas elegant, at man alligevel aldrig finder det tomt..

  • Else Cederborg

    ons, 15/08/2012 - 14:03

    Bare til orientering: selvudgiver, der har specialiseret sig i dampende, hed fiktion.

    https://www.facebook.com/pages/Erotisk-litteratur-af-Camille-Bech/189174...

     

  • Maja1984

    ons, 08/08/2012 - 11:00

    Så har jeg læst novellesamlingen Venusdeltaet af Anaïs Nin. Jeg har ikke før læst noget af Anaïs Nin og var spændt på, hvad jeg ville synes om den. Den var letlæselig og hurtigt læst, men jeg var ikke synderlig begejstret for novellesamlingen, da jeg synes novellerne  var for underlige og til tider temmelige langtrukne, så jeg regner ikke med, at jeg skal læse flere bøger af Anaïs Nin. Det skal lige siges, at  jeg ikke har læst særligt meget erotisk litteratur, så jeg har svært ved at forklare, hvad jeg synes er underligt ved Venusdeltaet, jeg vil bare konstantere, at Anaïs Nin ikke kommer til at blive en af mine yndlingsforfattere.

  • Ann Luther Torp

    fre, 27/07/2012 - 13:32

    Det er der rig lejlighed til, når Klassikerklubben i august måned dykker ned i Anaïs Nins erotiske univers med klassikeren Venusdeltaet, der er et hovedværk inden for erotisk litteratur, og netop genudgivet på dansk.

    De 15 noveller var et bestillingsarbejde, Nin påtog sig, fordi hun manglede penge. Alligevel har hun formået at skrive dem med så megen saft og kraft, at samlingen nu er en sand klassiker. Novellerne byder på lidt af hvert fra den seksuelle sfære, og vil man gerne rystes, er der også mulighed for det.

    Mange af novellerne er meget sanselige i deres beskrivelse af det seksuelle, og Nin fokuserede på, at både kroppen og hjertet skulle være med i nydelserne.

    I øjeblikket er der stor fokus på erotisk litteratur for kvinder. Trilogien ”50 Shades” storhitter i USA og England (kommer på dansk snart) og her i Danmark har forfatteren Kristina Stoltz netop udgivet den erotiske novellesamling ”Et kød”, som du kan læse mere om her.

    Vil du vide mere om Venusdeltaet, så klik her, og mangler du inspiration til mere erotisk læsning, er der gode forslag her.