Vejs ende

Oprettet: 27.01.2009 - 11:36

Bog: "Vejs ende" af Lisbeth Brun

Bogens forside

Lærke er arkitekt og enlig -  Da hun sygemeldes med stress, søger hun tilbage i sin fortid ved Limfjorden som plejebarn hos Anne og Holger - Natuen og de hjemlige omgivelser hjælper hende godt

Forfatter: 
Lisbeth Brun
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
315
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i september 2007

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ole Knudsen

    tir, 27/01/2009 - 11:37
    karin
    02-10-2007 07:50:17
    Svar på: Hvad så med Holger (3138)
    de første fem år
    Ja - de første fem år og endda den allerførste spædbarnstid betyder noget for den videre udvikling både motorisk og mentalt. Men man kan jo individuelt være mere eller mindre godt rustet til at klare den udfordring det er at få en skidt start i livet. vis mere ... Lærke er trods alt godt rustet.
    Men det jeg har lært i livet er, at tingene altid bliver nemmere at håndtere når man snakker om dem. Får dem frem i lyset. Det er ikke sket i Lærkes liv, ikke på nogen af de afgørende punkter. Malenes selvmord er selvfølgelig traumatisk, LÆrke føler jo også skyld som hun bærer helt alene. Måske er der også en form for kompensation i forholdet til Henrik.

    Med hensyn til Blå bror så er jeg nu kommet så langt at det er gået op for mig, at det er bagsidens ord om tresserstemning er forfejlet. Hovedpersonen oplever jo som voksen gymnasielev mordet på Kennedy, så vi er i prætresserne med klar 50'er stemning, og det giver da meget mere mening.
    Jeg hænger da stadig på, forfatteren er jo ordekvilibrist, en tryllekunstner med sproget, jeg mangler bare stadig at finde ud af om det bare er hokus pokus og illusion eller om der er noget indhold i de varme balloner.
    Temaet med blåp bror synes jeg han helt har glemt. Men hvem ved, måske dukker det op igen her mod slutningen.
    vis mindre ...

    3142 Annette
    28-09-2007 14:21:45
    Svar på: lærke og mænd (3118)
    Lærke og Henrik
    Jeg tror også, at Lærkes anstrengte forhold til mænd skyldes de oplevelser, hun havde som barn.
    Den ulykkelige forelskelse i Henrik, og hvordan kærligheden endte for veninden. Det har jo været en stærk traumatisk oplevelse. Ligesom der ikke er nogen, som taler med Lærke, om hendes opvækst, så er der, så vidt jeg husker ingen, som snakker med hende om den uhyggelige oplevelse med Malenes selvmord.
    Er det mon derfor Lærke og Henrik føler trang til at mødes igen? De har begivenheder, som knytter dem sammen?

    3138 Pernille
    27-09-2007 20:37:43
    Svar på: lærke og mænd (3118)
    Hvad så med Holger
    Solveig, jeg er enig med dig i, at Lærkes biologiske far var en lus, men hvad med Holger?
    Betyder de første fem år af ens liv virkeligt så meget for ens fremtidige lykke og selvværd??
    Tankevækkende og trist, synes jeg..

    3120 solveig
    25-09-2007 16:10:52
    Svar på: blå bror (3105)
    blå bror
    det var hurtigt at, du begyndte på blå bror, men jeg synes ikke, det gør spor at vi begynder at snakke om den førend vi har læst den færdig. Udviklingen undervejs er jo spændende. vis mere ... Jeg er ogsåbegyndt på den.
    Jeg er positivt overrasket, for ligesom dig Karin, synes jeg at han skriver lidt for smat, men denne her bog kan bære det (en anden bog opgav jeg, fordi jeg syntes, den var for snobbet)
    Hvad er der galt med hans beskrivelse af tresserne?
    For jeg synes at jeg fint genkender stemningen, og det er nemt at leve sig ind i bogen, med alle de forviklinger de unge mennesker roder sig ud i. Nogle steder begynder jeg ovenikøbet at grine af fortællerens klodsede måde at gebærde sig på.
    Karin du skulle nu unde dig selv at leve dig ind i drømmene i bøgerne ( uden symboliktænkning)
    vis mindre ...

    3118 solveig
    25-09-2007 15:59:08
    Svar på: Anne og Lærke og mænd (3101)
    lærke og mænd
    Jeg tror, at Lærke har det så svært med mænd, fordi hendes egen far er sådan en lus, som han er. Hvordan skal man kunne stole på mænd, når hendes egen far misbrugte hende så meget for egen vindings skyld (jeg mener ikke seksuelt, for det ved jeg trods alt ikke, om han gjorde.

    3105 Karin
    24-09-2007 20:38:21
    blå bror
    Jeg har allerede lånt Vejs ende ud til en kollega der er vokset op i Løgstør:-)
    Og nu har jeg så kastet mig over bibliotekets udgave af Blå bror. Ikke kommet så langt endnu. vis mere ... Han skriver jo (lidt for) smart og er kvik på tasterne og med masser af fantasi. Men også lidt altmodisch.
    Jeg har en uafrystelig trang til at springe over når folk drømmer (der var også en lille sekvens i vejs ende...) jeg gider simpelthen ikke læse drømme. Så er vi ude i noge5t symbolvæsen der ikke siger mig noget som helst. Men jeg springer det bare over. Jeg tænker meget på den unge Rifbjerg når jeg læser den her bog. Er der andre, der har det sådan?
    Der er mange mange ord men fører det til noget?
    Jeg synes ideen med tvillingebroderen er genial og jeg glæder mig oprigtigt til forfatteren (forhåbentlig) når frem til hvad det i virkeligheden betyder for hovedpersonen. Og så tænker jeg at sådan var 60'erne altså ikke. (jeg var 8-18 i 60'erne). Men jeg er da trods alt glad for, at jeg ikke har kastet bogen fra mig i væmmelse. Jeg skal nok komme igennem (det meste).
    vis mindre ...

    3101 Pernille
    24-09-2007 15:19:10
    Svar på: Anne og Lærke (3058)
    Anne og Lærke og mænd
    Jeg har tænkt længe over dit spørgsmål, Annette. Og jeg ved ikke helt, om jeg kan svare endeligt på det, men måske er livet sådan....
    Jeg tror, vi har været inde på det tidligere. vis mere ... Men Lærke var så ønsket af Anne, at hun blev et projekt for hende. Et projekt, der helst skulle lykkes, og helst skulle hun være perfekt. Ikke fordi Lærke skulle være som Anne, for hun skulle ikke begå Annes fejltagelser. Men Lærke havde et andet udgangspunkt, en social balast, som Anne ikke kunnte fjerne, og det skræmte hende så meget, tror jeg, at hun hele tiden forsøgte at lave Lærke om.

    Men har det haft indflydelse på Lærkes forhold til mænd? Eller har det ikke haft noget at sige? Lærke er ihvert fald nok klar over, når Anne ikke synes om de mænd, Lærke præsenterer hende for.
    vis mindre ...

    3058 Annette
    21-09-2007 14:09:58
    Svar på: At glemme, huske og fortrænge (3034)
    Anne og Lærke
    Jeg tror I helt har ret i, at det har drejet sig om at glemme og fortrænge. Det hører måske også til nordjyders natur ikke at tale så meget om tingene, der siges på et tidspunkt ”.. vis mere ... de lod stilheden ordne resten” Så når der ikke tales om det – at Lærke kom fra en omsorgssvigtet familie – så eksisterede det ikke?
    Derfor kom det også som sådan et chok da mureren ved julefrokosten sagde: ”sådan en hun er da vant til at høre lidt af hvert”.
    Anne vil jo gøre det så godt, og kærlig og sød er hun jo, men hun har svært ved at lade Lærke gøre sine egne erfaringer. Annes blik gav Lærke følesen af, at der var noget billigt ved hende. Forsøgte Anne at forme hende så meget, at hun i virkeligheden blev en anden?

    vis mindre ...

    3034 Karin
    20-09-2007 14:25:43
    Svar på: kidnapning (3012)
    At glemme, huske og fortrænge
    Hej Solveig & I andre -jo selvfølgelig kan man hygge sig med symbolikken, bare det ikke kommer til at fylde alt for meget. Undskyld, hvis jeg var lidt for kategorisk!
    Med hensyn til det at Holger og Anne ikke taler med Lærke om hendes biologiske forældre - ja så behøver man jo bare tænde for sporløs på DR for at se, at det sker hver eneste dag. vis mere ... Rigtig mange mennesker fortrænger ting, som er svære at snakke om. Og selvom Anne og Holger er kloge og begavede og kærlige, så er det åbenbart svært for dem at tale om. Der er jo også nogle af deres egne følelser i klemme idet de selvfølgelig har været kede af ikke at kunne få et biologisk barn. De vil heller ikke have at Lærke skal føle sig som andenrangs. Mange mange mennesker tror, at det man ikke taler om det eksisterer ikke. Så vedat lade være med at snakke om fortiden, så holder den op med at eksistere. Lærke kan naturligvis ikke spørge dem - hun er jo opdraget (ganske vist "kun" fra hun var 5, men alligevel) med at det taler vi ikke om. Og man er som regel vældig loyal, både overfor sine biologiske forældre og adoptivforældre.
    Man kan godt undre sig over at Anne og Holger ikke tog begge børn til sig.Måske har de ikke fået tilbudet, måske har de syntes det var for svært, måske for dyrt....og måske tænkte man ikke så meget over det dengang. Eller måske tænkte de at det var bedst for børnene ikke at blive mindet om de slemme ting, de havde været ude for som små. I et helt nyt miljø uden forbindelse til det gamle ville de måske nemere kunne "glemme".
    Jamen der er en kanongod bog og den sætter mange tanker i gang -og endnu flere ved at læse jeres kommentarer, tak for det :-)
    vis mindre ...

    3012 solveig
    19-09-2007 12:31:34
    Svar på: Man skal da vist være hurtig her.... :-) (2997)
    kidnapning
    jeg synes også, at det er ualmindeligt hårdt at skille de 2 søskende ad.
    Alle synes, jo at at kidnapning er en ganske forfærdelig ting, men jeg synes faktisk, at det er en kidnapning af Lærke, for der kommer jo bare en dame og fjerner hende, og så snakkes der ikke mere om det.
    Lærkes nye forældre er kærlige mennesker, og de mene det godt. Men man har altså gjort to børn fortræd.

    2997 Pernille
    18-09-2007 20:34:24
    Man skal da vist være hurtig her.... :-)
    Hold da op, hvor er det dejligt at se, som der bliver snakket her!
    Jeg synes også, Vejs ende er en rigtig rigtig god bog. Jeg synes, det er imponerende så legende let Lisbeth Bruns sprog virker. vis mere ... Det flyder bare.
    Og hvis ikke I har læst de to første bøger, hun skrev; "Nord for fjorden" og "Tingenes tilstand", så skal I endelig gøre det. De er også gode.
    Jeg har tænkt meget over, hvorfor Anne og Holger ikke snakker mere med Lærke om hendes biologiske forældre, for jeg synes også, det er meget underligt. De første fem år af Lærkes liv forsvinder jo ikke, selvom de ikke taler om dem. Jeg tror bestemt ikke, de gør det for at såre Lærke. De elsker hende. Måske ville de bare ønske, de første fem år ikke eksisterede. Måske ville de bare ønske, Lærke var deres biologiske datter. Men det har efterladt et hul i Lærke, som al deres kærlighede ikke har kunnet fylde helt.
    Men jeg tænker også hele tiden på, at de skulle have adopteret Ravn også. Hvorfor skilte man de søskende af???

    vis mindre ...

    2977 solveig
    17-09-2007 15:13:09
    Svar på: Dejlig bog (2967)
    hittebarn
    Jo,det er mærkeligt, at lærke aldrig taler om sine biologiske forældre, hun er nok så traumatiseret af bare at blive fjernet, at det kan hun ikke.
    Men Anne, der ellers prøver at være så pædagogisk korrekt, snakker ikke med hende om forældrene, mystisk og på side 221 siger Holger, at hun er et hittebarn fra Spanien, og at hendes far var skopudser, og at hun blev taget med tang. vis mere ... Altså en måde at fortælle hende på at hun ikke har haft de bedste livsbetingelser. Så plejeforældrene gør den store fejl at fortie og fordreje. Det er egentligt ret barsk at bo i sådan et isoleret samfund, og ikke kunne snakke om sine rødder.
    vis mindre ...

    2967 Annette
    17-09-2007 09:16:33
    Dejlig bog
    Hej alle

    Halløj, hvor der er gang i læseklubben – dejligt:-)
    Jeg synes, det er en dejlig bog!
    Den er så stemningsfuld, og der er mange dejlige miljøskildringer fra Nordjylland. vis mere ... Det er et dejligt portræt af Lærke, og som andre synes jeg også, at den er let læselig.
    Portrættet af Lærke, hendes sammenbrud og hvordan hun forsøger at finde sig selv igennem den lange, men seje proces virker troværdig.

    Der er så mange hjerteskærende passager i bogen, bl.a. den, hvor hun om sommeren laver et lille bål, hvor hun koger suppe af. skosværte, brun sæbe og en håndfuld frøer. Hvordan hun spiser en skefuld suppe - først en for sig selv, og så en for sin bror Ravn, fordi hun har lavet den regel, at hvis ikke hun gennemfører at spise suppen, så må hun tilbage til Ålborg.
    Er det egentligt ikke lidt mærkeligt, at Lærke aldrig taler med sine adoptivforældre om sine biologiske forældre? Lærke var trods alt fem år, da hun blev fjernet, og dadoptivforældrene er veluddannede og burde vel kunne tackle at tale om Lærkes tid hos dem?


    vis mindre ...

    2964 solveig
    16-09-2007 22:20:46
    Svar på: Ikke helt færdig.... (2956)
    Til Karin og I andre
    Undskyld hvis jeg finder symbolik i bøgerne.
    Jeg kan kun give dig ret Karin, med hensyn til den symbolik og fortolkning man er blevet flasket op med. Men jeg har aldrig, og jeg mener aldrig fortolket på den måde underviserne syntes var den rigtige, så hvis det minder om fortolkninger i gymnasiet, er jeg meget overrasket.
    Gør det noget, at jeg finder symbolik?
    Det er bare, fordi det er sjovt,og jeg ved jo absolut ikke, hvad forfatteren har tænkt og ment, for jeg har ikke spurgt hende. vis mere ...
    Jeg synes også personskildringerne virker meget troværdige, jeg sad hele tiden med følelsen af at bogen er en selvbiografi, jeg har også prøvet i et par år som barn at bo på landet, så jeg kan genkende mange ting i bogen.
    Lærke er både ved vejs ende og ved vejs begyndelse, for nu kan livet tage en ny retning, og jeg synes broren er den der tør vise sine ægte følelser og tør tilgive og vise vejen. Det er fint at det her er en mand der tør være blød.
    vis mindre ...

    2956 Karin
    16-09-2007 16:12:48
    Svar på: God bog (2952)
    Ikke helt færdig....
    med Vejs ende endnu, for selvom jeg ikke har lyst til at lægge den framig er der lange vagter på jobbet ind imellem. fx i weekenden her! Jeg er fortsat begejstret. Jeg kan lide fortællestilen, det hele er skrevet med sikker hånd, personerne er troværdige og miljøet og selve plottet er realistisk. vis mere ... Så selvom bogen ikke er en pageturner som dem, jeg sædvanligvis kaster mig over, så er der som en skrev elastik i den - den vil svirpe tilbage i hånden og hovedet.
    selvfølgelig kan man fundere over fuglesymbolikken men som regel hader jeg den der symbolfortolkning som vi blev stopfodret med i gymnasiet! Jeg tror altså ikke forfatteren sidder og gnækker derhjemme over tasterne og tænker Lærke og Ravn, det er symboler på dit eller dat - fremmede fugle, fugle på træk osv. så her kan læseren få noget at spekulere på og analysere. Man kan analysere enhver god bog ihjel på den måde. Jeg læser mere intuitivt og jeg tror også de bedste forfattere arbejder intuitivt fremfor struktureret.
    Men selvfølgelig kan det passe ind i en fortolkning når man ser på det bagefter og fra oven .....
    jeg identificerer mig meget med Lærke selvom jeg ikke har så meget tilfælles med hende. Men tidsbilledet og de sociale iagttagelser kan jeg genkende fra min egen barndom og ungdom selvom jeg er lidt ældre - det skyldes måske at jeg er vokset op i et bymiljø hvor kanalhusene i Løgstør jo bare er "langt ude".
    Nå, det var lige et lille (langt) pip her fra min pind søndag eftermiddag.
    Fortsat gd læselyst til alle - det er dejligt at læse jeres kommentarer, der også sætter mine egne tanker i sving.
    Hilsen karin
    vis mindre ...

    2952 Karen
    16-09-2007 10:16:10
    Svar på: et helt menneske (2948)
    God bog
    Jeg syntes også at Vejs ende er en rigtig god bog. I starten virkede den lidt kedelig, Lærke går ned med stress og tager tilbage til barndoms egnen. Men da hun begynder at tænke over sin barndom, miljøet og opvæksten hun har haft, er det blevet til en barsk historie om hvor ondt det gøre at blive svigtet. For Lærkes vedkomne har det været godt at stå ved vejs ende for at komme videre med sit liv.

    2948 solveig
    15-09-2007 22:26:23
    Svar på: Ved vejs ende? (2947)
    et helt menneske
    Ja jeg tror Lærke bliver et helt menneske nu.
    Hun har haft nogle gode plejeforældre, og hun kan give de kærtegn, som Anne har givet hende videre til Ravn(side 315).
    Hun opdager at Ravn har savnet hende og ikke opgivet at finde hende.
    Så bogen er optimistisk for trods hårde odds får Lærke og Ravn et liv. vis mere ... Jeg tror hun tager sit liv op til revision.
    Jeg synes, bogen fortæller om, hvor dårlige vi er til at passe både på hinanden og os selv og at det får nogle konskvenser, men med den rette hjælp ( Anne, Holger og Signe og broren Ravn), så kan man alligevelgodt få et godt liv.
    Jeg synes bogen beskriver stress meget godt, fx glemmer Lærke alting og erkender ikke, at hun har et problem. Forfatteren springer også meget i tid og sted, men alligevel bliver man ikke forvirret, for det er gjort meget dygtigt, som der står i Information, så er der ligesom elastik i bogen, man kan ikke lægge den fra sig, de springer ligesom op i hænderne på en igen.
    Kanlhusene findes virkelig, og jeg får helt lyst til at se dem.
    vis mindre ...

    2947 Inga
    15-09-2007 20:34:39
    Ved vejs ende?
    vis mere ...En underholdende og troværdig, let læselig og spændende historie. Men ud over begivenhederne i Lærkes liv, store som små, gode som dårlige, hvad handler så bogen egentlig om?

    Er det, at man ikke kan vende ryggen til livets onde og svære sider uden konsekvenser?
    Dur det at begrave sig i arbejde og lægge det voldsomme til side?
    Og hvad sker der nu, hvor broderen er dukket op?
    Hvilken betydning kan det få?
    Vil hun mødes med sit rodnet, forældrene og det gamle miljø?
    Vil det gøre hende til et helt menneske?

    For Lærke leder efter identitet, hun er ikke et helt menneske, hun mangler noget, kan mødet med Ravn hjælpe? er hun ved vejs ende og kan det nu kun blive bedre?

    Jeg synes bogen rejser mange spørgsmål, som man så kan tænke lidt over.
    vis mindre ...

    2918 solveig
    13-09-2007 21:05:40
    Svar på: Godt i gang! (2906)
    god bog

    Jeg synes også vejs ende er rigtig god.
    Den viser også med al tydelighed, hvor onde nogle forældre kan være. Jeg tænker fx på Lærkes far, der får hende til at stjæle og slår hende, da det bliver opdaget, og lover hende rejser og så bare tager af sted med en fremmed dame istedet, så Lærkes mor tvinger hende til at være med til at dræbe farens fugle. vis mere ... Både Lærke og brorn Ravn har jo fuglenavne.
    Er de ikke også uskyldige og stækkede "fugle", der møder en hård verden,som de får svært ved at klare trods alle forsøg.Lærke er også som en trækfugl der vender tilbage til kanalhusene.
    Jeg synes det er godt at hendes bror opsøger hende, jeg tror de begge kan få sig et bedre liv. Men hvad siger I andre?
    Som dig Karin har jeg det lidt svært med Ib michael, og jeg har før opgivet en af hans bøger fordi den var kedelig, så jeg er meget spændt på "Blå Bror".
    vis mindre ...

    2913 Lisbeth Dørum
    13-09-2007 19:11:07
    Desværre
    Kære Læseklub venner !
    Jeg har også glædet mig til at skulle igang med at læse og snakke bøger igen.
    Men jeg må her i sept. måned melde lidt fra,
    jeg kan desværre ikke nå at genlæse ved Vejs ende, som jeg har læst, men jeg vil prøve at deltage,men det bliver nok ikke så aktivt.

    med sensommer hilsen
    Lisbeth Frederikshavn

    2906 Karin
    13-09-2007 13:26:28
    Svar på: Flere nye medlemmer :-) (2904)
    Godt i gang!
    Efter at have tjekket ventelisterne på biblioteket opgav jeg at låne "Vejs ende" og "Blåd bror" så nu har jeg investeret 600 kr i læseklubben :-) .... og lånt "Mærkedage". vis mere ... Jeg kastede mig straks over "Vejs ende" og den er rigtig god! Glæder mig til at høre I andres mening. Det mest slående lige til at begynde med er den her meget specielle lokalitet - de to helt specifikke huse. Og så forfatterens meget direkte og levende stil. Den får en til at blade videre til næste afsnit selvom man egentlig burde lægge bogen fra sig nu, eller nu....fordi andre gøremål kalder. Jeg skal også læse lidt i Ulrik Haagerups "En god ide - fik du den" som optakt til et kursus i næste uge. Men det bliver nok bare skrålæsning.
    Jeg er spændt på Blå Bror, fordi jeg (med skam at melde) aldrig har haft rigtig lyst til at gå i gang med Ib Michael. Jeg ved godt, der er en stor fejl.....nu får vi se.
    God læselyst herfra
    vis mindre ...

    2904 Annette
    13-09-2007 10:41:37
    Flere nye medlemmer :-)
    Så har vi fået endnu to nye medlemmer i vores læseklub.
    Vi kan byde velkommen til Karin og Helle i læseklubben :-)
    Det er jo dejligt, at vi bliver endnu flere, til at snakke om bøgerne.

    2801 Karen
    07-09-2007 15:56:15
    Svar på: Så starter den nye læsesæson (2685)
    tak
    Tak for hilsnen jeg glæder mig til at at "snakke" bøger med jer.
    hilsen Karen

    2685 Annette
    31-08-2007 14:05:56
    Så starter den nye læsesæson
    Velkommen til en ny sæson i læseklubben.
    Jeg håber at I alle har haft en god sommer på trods af det våde vejr.

    Vi kan glæde os over endnu et ny medlem i vores læseklub, så hermed velkommen til Karen :-)

    Vi har indtil nu kun valgt tre bøger til sæsonen, der kommer sikkert nye spændende bøger i efterårets bogsæson, så vi forventer at kunne vælge nogle flere senere. vis mere ...

    Skal vi sige "same procedure as last year" - altså vi læser bogen i de første 14 dage af måneden og diskuterer den i de sidste 14 dage af måneden?

    Det skulle nok være muligt at få fat i ”Vejs ende”, jeg har lige tjekket, den er hjemme på flere Biblioteker.
    Er den ikke hjemme på jeres lokale bibliotek, så har I jo mulighed for at få den skaffet
    Hjem fra et andet bibliotek.

    Håber vi få en god læsesæson
    Hilsen Pernille og Annette

    vis mindre ...

    Navn: