Fra læseklubben DR Testklubben
Nu, for helvede
Læseklub
Af Stine Bang Iversen. Publiceret 04/08/2012. Opdateret 04/08/2012.
Bogen er til debat i august og september 2012
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Det er skønt at få hints om bøger, som kan gøre valget lettere, når man står og ser sig omkring på bogmarkedet. ”Nu, for helvede” er et sådant hint. Jeg har netop læst den franske ”Krokodillernes gule øjne”, og her er tonen netop meget fransk. I denne bog er den meget nordisk (norsk/islandsk). Jeg er ikke så begejstret for den indledende og afsluttende del. Man bliver i tvivl om det er en krimi, man læser, og politiassistenten virker lidt for patetisk overpositiv til mig. Ellers kunne mange af tingene foregå i min ungdom, bogen virker generelt virkelighedsnær. Imidlertid er Jessica for mig så splittet en person, at jeg har svært ved at se hende som hel og virkelig (”for lækker til love”). Og Kevin er også bare for god og for sød. Men man er charmeret af bogen, og man har lyst til at læse den. Dronning Sonja er en super sjov figur. Jeg hørte netop Mette Frederiksen i radioen bede om at få ”ja-kasketten på”, og rent faktisk bliver folk i godt humør, når jeg bruger hendes anbefalinger.
Bogen viser med al tydelighed, at det er svært at skrive dramatik, selv om Heidi Linde er uddannet filmmanuskriptforfatter. Jeg hørte Astrid Saalbach diskutere dette emne med Agnete Braad i Diamanten i mandags. Jeg finder, at denne bogs dramatik er langt, langt under prosaens niveau.
Jeg tænker meget over, hvorvidt denne bog skiller sig ud i forhold til den måde, hvorpå den er meget ærlig og på en måde lidt udleverende. Heidi Linde fortæller om stort og småt hos personerne, noget man som person aldrig ville fortælle om sig selv, nok heller ikke til sine nærmeste. Fx. Tereses næsten sygelige trang til muffins, Kevins måde at få sine frustrationer ud ved at træde på pappet osv. Denne ærlighed og ind under huden, det er på en måde små bitte ting, man normalt ikke læser om, eller er det? Jeg synes ikke jeg er stødt på andre bøger hvor forfatteren skriver om fx. to ovenstående eksempler, eller beskrivelsen af hvordan en smertestillende pille puttes op i numsen på et barn.
Jeg tænker at kvindekønnet ikke fremstår specielt positivt. De kvinder som kommer på besøg i hjemmene, både hos Terese og Lydia er ikke specielt sympatiske i deres optræden, virker det til.
Jeg er vild med indledningen og afslutningen med politiassistenten. Den meget fine beskrivelse af hans trang til rejsebaguetten, hans forhold til konen osv. Man kommer igen ind i hjernen på personen.
Det er modigt af forfatteren at krybe ind i personernes hjerner. Hun gør det godt!
Jeg vil helt klart anbefale denne bog til alle der ønsker en god solid roman, hvor der bliver rusket lidt op i læseren, for det synes jeg der gør.
Dejligt jeg ikke er alene med min begejstring. Har også anbefalet den vidt og bredt!
Er færdig og den gode oplevelse holdt hele vejen igennem.
Jeg var betaget af alle historierne men nok mest af Tereses og Kevins.
Jeg er selv gravid med mit tredje barn (men i starten af min gravidtet), så det var lidt hårdt at læse om Tereses utilfredshed og frygt? Hedigvis blev det så en af de spejlinger "så hårdt har jeg det heldigvis ikke". Men alligevel kendte jeg da mange af Tereses føleleser - især fra den tid jeg havde to små børn.
Og stakkels, stakkels Kevin. Der har så svært ved at komme over Jessica, og er utryg i verden. Man under ham alt godt...
En rigtig flot komponeret handling med spændende menneskeskildringer. Hverdagsdrama når det er bedst. Håber og i: Nina-Christiane og Marlene holder begejstringen hele vejen :-)
Ja, jeg er også i gang med den og genkender meget fra andet kapitel, om det at blive afbrudt i sin alene-tid, eller blive irriteret over afbrydelsen, ligefrem angst for at skulle blive "opdaget" hjemme, når det egentlige ønske er at få lidt rum for sig selv, men hvad der interesserer mig meget, er hvorfor hun har det sådan og hvordan det udvikler sig videre. Jeg glæder mig til at gå videre med læsningen. Synes også der er en udefinérbar stemning af norsk liv, måske nok meget med den der kaffe-tørst, som de 3 kvinder har, da de besøger den gravide kvinde i andet kapitel (var det Terese - hun hed?). Uanset hvad så glider siderne let og hurtigt videre og nogle gange må jeg stoppe lidt op, for at tænke over det jeg læser, lige sætte det hele i perspektiv. Jeg er så spændt på den samlede oplevelse af bogen, når jeg er færdig. Så det kan kun siges at være en positiv oplevelse ind til videre.
Jeg har vel læst 2/3 og er virkelig begejstret!
Det er et godt stykke tid siden jeg har haft en bog hvor jeg bruger hver ledig stund på at læse og dropper fjernsynet til fordel for bogen, men det gør jeg med denne her.
Skarp, vittig, rammende. Er betaget af alle menneskerne/historierne. Den er barsk, men rigtig, rigtig god.
Jo den er fragmenteret, men det kan jeg faktisk godt lide. Alle personerne kender hinanden og man lærer nyt om hovedpersonen fra en af historierne, ved at høre om dem som biperson i den næste.
Jeg er i gang med at læse "Nu, for helvede". Er cirka halvvejs, og er indtil videre positiv. Foreløbig synes jeg den er lidt fragmenteret, men mon ikke det kommer til at gå op i en højere enhed på et tidspunkt.