Lageret Huset Marie af Jonas Eika Rasmussen

Oprettet: 16.12.2016 - 09:52

Bog: "Lageret Huset Marie" af Jonas Eika Rasmussen

Bogens forside

Elias er først i tyverne, han bevæger sig mellem bofællesskabet Huset, arbejdspladsen Lageret og kæresten Marie, uden rigtig at høre til noget sted, mens Huset og kærligheden langsomt går i o

Forfatter: 
Jonas Eika Rasmussen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
176
Lån bogen - Køb bogen

DR Testklubben diskuterer Lageret Huset Marie af Jonas Eika Rasmussen, vinder af Danmarks største debutantpris, Munch-Christensen-prisen 2016.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ingerb

    man, 27/02/2017 - 09:40

    For lige her på den næstsidste dag i februar at følge en smule op på cliffhangeren i mit ugegamle indlæg. "Attituderelativisme" - i min forståelse går begrebet ud på, at det moderne menneske ikke besidder en kerne, men i stedet har en "tilpasset" personlighed i dets forskellige relationer: Lageret, Huset, Marie - gennemgående i romanen er også at Elias omtaler sin tilstedeværende/ikke-tilstedeværende indre kerne.

    De der har læst Musils: Manden uden egenskaber, der har over 100 år på bagen, kan muligvis genkende dette klassiske tema: kerne/ikke kerne. Litteratursiden har en anmeldelse af romanen skrevet af Beth Høst http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/manden-uden-egenskaber-af-robe...

     

  • Ingerb

    søn, 19/02/2017 - 13:06
    Af og til har jeg under læsningen en følelse af, at ”dette” har jeg læst før i denne roman – i en anden sammenhæng. Det er ikke direkte gentagelser, men derimod forfatterens gentagne benyttelse af familiære værktøjer henover varierende temaer. Helvetica er et eksempel. Skrifttypen Helvetica blev født i halvtredserne og i 0erne – 50 år senere - producerede Gary Hustwit en dokumentarfilm med titlen Helvetica. HER kan du se en trailer og evt. downloade hele filmen mod betaling. Jeg har selv kun set traileren.

     

    Mht. disse gentagelser, så ser jeg det, som symbol på Elias’ begyndende integrering af Lageret - Huset - Marie. – og sideløbende integreres fortiden i skikkelse af farfaren.

     

    Og hvorfor mon det så lige er, at jeg også associerer til Hans Jørgen Nielsen og attituderelativismen ??

  • Ingerb

    søn, 12/02/2017 - 17:45

    Jeg har vovet her at klippe et uddrag fra litteraturprofessor Anne-Marie Mais debutantpristale til Jonas Eika Rasmussen:

    Citat start ”Elias er ved at blive overmandet af stederne i sit liv; men gradvis får han en vis magt over omverdenen. Det lykkes ham at standse båndet på Lageret, og de unge arbejdere finder ud af, hvordan de kan kommunikere med hinanden gennem strømmen af ordrer. Elias slipper også ud af husets mentale dynd og får skabt så meget afstand til Marie, at de ikke æder hinanden op i angst og barndomstraumer.

    Når man læser Jonas Eika Rasmussens roman kan man opleve, at man pludselig husker arbejdspladser, sin ungdoms boliger og famlende kæresteforhold, følelsen af at blive overvældet af omverdenen og følelsen af at vente på noget, man ikke ved, hvad er.  Man gribes af romanens stemninger og sørme ja, man gør noget så godt og gammeldags som at identificere sig med personer, tider og steder. Eika Rasmussen har lokket læseren med ind i romanens spidsvinklede trekant, som Elias beskriver:

    ”Jeg pendlede mine døgn mellem Huset, Lageret og Marie som punkterne i en spidsvinklet trekant, hvis sider optegnede mine daglige ruter.  Jeg begyndte at føle noget der mindede om hjemlighed hos dem alle tre, og de begyndte at fylde mig.” (s. 83) ”Citat slut

    Jeg har også denne oplevelse af udvikling i romanen, som Anne-Marie Mai beskriver i sin tale. Fra nødvenlig sump og laden stå til – til handling og tagen stilling.

    Elias starter på natholdet på første side, læseren bliver oplyst om, at Elias har haft en to måneders periode med meget ensomhed – den tavse periode – efter at have overstået alt det praktiske, som han havde kunne kaste sig over umiddelbart efter farfarens død.

    Elias bliver inviteret til at leje sig ind i Huset, som pga. krisen havde undsluppet den igangværende plan om nedrivning. Huset er i en venteposition – det samme er dens beboere.

    De befinder sig alle fire i en slags vadested i tilværelsen, på hver deres måde: Samuel, Mikael, Frederik og Elias. Allerede da Elias møder Marie – ændrer han sin tilværelse ved at forholde sig til og følelsesmæssigt at nærme sig dette andet menneske.

    Nætterne tilbringes med Collins, Andreas, Costa, Jarif og Dematicfolkene, med henholdsvis at depalle og pakkepalle i tæt samarbejde med robotter, der sørger for at næsten alt går rigtigt til.

    Jeg tænker også på den gang, hvor jeg arbejdede 14 dage på Toms Chokoladefabrik i Ballerup.

    Jeg havde forladt skolen tidligt og på et tidspunkt hvor mine drømme om friheden var gået lidt i stå, besøgte jeg en tidligere skolelærer for at få inspiration.

    Jeg kunne jo godt bruge nogle penge, så jeg lyttede til hans råd om at tage et par uger på en fabrik. Det var da ok – men alligevel ikke. De store haller uden vinduer. De 7 minutter hver time, hvor der kunne ryges/tisses.

    Jeg kunne mærke, at det var noget andet, som jeg ønskede og jeg returnerede heldigvis for mig til uddannelsessystemet.  

    Jeg kan lide sproget/metaforerne i romanen. ”Den store leverance i den lille nat.” s. 13 – ”Graveringerne der udgjorde hans navn, var fyldt med regnvand der kastede sollyset tilbage i ansigtet på mig.” s. 16. Om hans tavse periode ”Men den permanente tavshed der fulgte med at være alene, blev presserende i offentligheden. Blandt talende mennesker føltes kæben så tung. Den gav mit nik en tyngde, så jeg kunne klare alle mine transaktioner uden et ord, men var samtidig trættende at bære rundt på.” s. 17 – og da han acceptere invitationen til at flytte ind i Huset. ”Tavsheden er en alt for tung kæbe, tænkte jeg, og mit ja mærkedes som to tårne der faldt sammen fra tindingerne til hagen.” s. 17 - osv

      

     

  • Ingerb

    tir, 07/02/2017 - 18:20

    Association pga. titlen: Christina Hesselholdt udgav i 1991 Køkkenet, gravkammeret og landskabet, der handler om barnet Marlon, hvis mor dør, hvorefter en kvinde kaldet Audrey flytter ind og indleder et forhold til faderen. Gennem sin fotografiske beskrivelsesform behandler bogen den fornemmelse af stilstand efter moderens død, der bliver en realitet, da faderen hyrer en fotograf til at forevige hans styrten sig i floden…

    Ok udover titlens tredeling, så er der ikke iøjefaldende ligheder med Jonas Eika Rasmussens Lageret Huset Marie. Det ene sted – lageret, dækker over hovedpersonen Elias’ natarbejde på Dansk Supermarkeds nonfood lager i omegnen af Århus.

    Elias har fast natarbejde og deltager i et sjak mænd af forskellige nationaliteter. Der er et rimeligt godt sammenhold og respekt imellem dem. Nogen er på ”gennemrejse” (Elias) og andre betragter det som en ”god” fast stilling. De arbejder blandt robotter, som Diana Bach (DR) skriver i overskriften i sit indlæg.

    Straks lavede jeg en fejllæsning – rotter – som også får en vægtig rolle henimod slutningen, hvor Huset som Elias bor i sammen med flere sumpende/desillutionerede venner ender op som en rotterede.

    De meget detaljerede beskrivelser specielt fra lageret får mig, som andre til at kalde den en arbejdspladsroman i stil med Kristian Bang Foss’ Stormen i 99.

    Livet i lageret og i huset virker lidt ufrivilligt på mig – og jeg ser rigtig liv og frihed i skikkelse af Marie. Og så alligevel ikke fordi hun er ramt af angst. En sygdom, som jeg ser, kommer til at styre deres forhold – og også gør Elias ufri, fordi han ikke altid kan forudse hendes humør, og er hun angst, kan han stort set intet gøre ved det, andet end at være tilstede.

    Jeg kan godt lide romanen og synes helt bestemt, at den har fortjent debutantprisen. Der er mange fine og gode beskrivelser af følelser og relationer mellem mennesker.

    Natarbejdet forstyrrer både Elias’ indre og ydre liv.

    Det Nationale Center for Arbejdsmiljø har i projekt ”Midt om natten” undersøgt hvilken indvirken natarbejde har på os. Bl.a. påvirker det hormonbalancen – ødelægger døgnrytmen i forhold til andre og en selv – læs mere HER

  • Jørgen Dissing ...

    fre, 03/02/2017 - 10:01

    Hej med jer

    Vil bare lige skrive at Diana Bach fra DR Kultur har skrevet en meget fin og oplysende artikel om månedens bog:

    Natarbejde blandt robotter gav stof til roman

     

    vh Jørgen D Nørgaard

     

     

     

    http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/natarbejde-blandt-robotter...

  • Ingerb

    ons, 01/02/2017 - 18:31

    Februar – Jonas Eika Rasmussen: Lageret Huset Marie

    I Jonas Eika Rasmussens debutroman møder vi Elias, der deler sin væren op i ”lageret”, hvor han arbejder, ”huset”, hvor han bor i ungdomskollektiv og ”Marie”, som han indleder et forhold til. 

    Miljøer der alle tre, på hver deres måde bidrager til, at Elias må ændre sin tilgang til livet, i forsøget på at integrere dem i sig selv. 

    Jonas Eika Rasmussen modtog sammen med Ulla Skavenius Danmarks største debutantpris, Munch-Christensen-prisen 2016.

     Anmeldelse på Litteratursiden HER og Analyse HER

     Analysen er suppleret med en del dejlige links til interviews og anmeldelser fra fagblade og dagspressen.