Kærlighed, magt og begær i historisk kulisse

Oprettet: 18.04.2012 - 16:49

Bog: "Livlægens besøg" af Per Olov Enquist

Bogens forside

Romanbiografi om Johann Friedrich Struensee (1737-1772), der den 5 april 1768 tiltrådte som livlæge for den mishandlede og sindssyge Christian den 7, fik enorm magt, indførte vidtrækkende reformer,

Forfatter: 
Per Olov Enquist
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
354
Lån bogen - Køb bogen

 I ”En Kongelig Affære”, som jeg så forleden aften, er handlingen konstrueret som ét langt flashback set gennem dronning Caroline Mathilde, der inden sin død vælger at nedskrive sin historie til sine to børn, som hun er adskilt fra i sit eksil i Tyskland. Handlingen fortælles kronologisk og er opdelt i små afsnit, der bliver markeret som overgange i handlingen, så vi hele tiden undervejs får oplyst, hvilket år handlingen nu udspilles i.

Til jer, der ikke har set filmen (endnu) og ikke lige har historien præsent: Den tyske læge Johan Friedrich Struensee (Mads Mikkelsen) hentes fra Altona ved Hamburg til København, hvor han skal fungere som livlæge for den unge konge, Christian d. 7., hvis vanskelige sind er til besvær for både kongen selv og hoffet.  

Kongen, fremragende spillet af den unge skuespilstuderende Mikkel Boe Følsgaard, er gift med den kun 19 år gamle Caroline Mathilde, (smukke svenske Alicia Vikander). Parret har sønnen Frederik sammen, men ellers har de ikke meget til fælles.

Kongen finder dronningen uinteressant og kedelig. Det gør Struensee derimod ikke. Han og dronningen finder hinanden i både deres fælles interesse for oplysningstidens tanker og idealer og som elskende. Samtidig knytter Struensee og kongen et stærkt venskabsbånd, der snart giver Struensee noget nær ubegrænset indflydelse og magt i det danske samfund.

Som antydet må det ende galt, og det gør det. Enkedronning Juliane Marie, spillet af Trine Dyrholm, har en søn, arveprins Frederik, som hun ønsker at se som konge, og det øjner hun pludselig en chance for, da hun erfarer, at den unge dronning ikke blot har en affære med Struensee, men også venter deres fælles barn.

Et kup iværksættes derfor af enkedronningen. Dronning Caroline Mathilde forvises herefter til Tyskland og Struensee halshugges.

Børnene er store, da dronningens hofdame overbringer dem det brev, som deres mor har skrevet. Sammen går de til den for længst detroniserede Christian d. 7, Frederiks far, og gennemfører et modkup, der bringer Frederik (Frederik d. 6.) til magten. Han genoptager sin mors og Struensees ideer og tanker om frihed og lighed og ophæver blandt andet stavnsbåndet.

Smukt kærlighedsdrama

”En Kongelig Affære” er først og fremmest et underholdende kærlighedsdrama. Kulissen; spektakulære slotshaver, store hatte, parykker og galopperende heste over grønne marker er da også noget nær den perfekte kulisse for romantik.

Kærlighed og begær flettes fint ind i hinanden. Det er afgjort her, filmen har fin styrke: Struensee skildres indledningsvist som den idealistiske læge, men også som en sammensat person, der tillige lader sig lede af penge og drømmen om noget større for sig selv.

I filmen ser vi eksempelvis, hvordan Struensee, inden han kommer til Danmark, er inspireret af de franske oplysningsfilosoffer, Voltaire og Rousseau, og forfatter pamfletter med tanker og krav om eksempelvis forbedrede forhold for landarbejdere, men vi ser også, at Struensee forlader behandlingen af en fattig og syg patient og koncentrerer sig om en adelig, ’der kan betale’, som det hedder, og som har sendt bud efter hans hjælp.

Da Struensee kommer til Danmark, hvor der ikke er ytringsfrihed og censuren derfor hersker, gemmer han sine værker af de franske filosoffer i bogreolen og måske også for sig selv for at kunne fungere i denne særlige stilling som kongelig livlæge? Hvorom alting er, er det Caroline Mathilde, der en dag øjner en næsten skjult bog af Rousseau, som hun gerne vil låne, for hendes egne bøger i samme genre blev konfiskeret, da hun kom til Danmark.

Struensee, der har fattet interesse for den unge dronning, ser måske en vej til hendes hjerte igennem deres fælles idealer? Idealer, som de to dannede og oplyste udlændinge synes så alene om i det bondske og noget plumpe Danmark. Deres kærlighed vokser, men den kan ikke sættes fri. Den må skjules. Parrets engagement i frihedsidealerne på et samfundsmæssigt plan intensiveres samtidigt. Næppe tilfældigt, for her er en realisering mulig gennem Struensees tiltagende venskab med kongen, og den indflydelse venskabet fører med sig.

Aber dabei…

Selv om jeg alt i alt var underholdt, synes jeg ikke, at en ”En Kongelig Affære” er en helt igennem vellykket film.

Den kronologiske fortællestil sammenholdt med, at handlingen allerede er kendt fra danmarkshistorien, var medvirkende til, at jeg fandt filmen en smule langtrukken.

Omgangstonen ved hoffet eksempelvis, hvor alle siger ”du” og ikke ”De”, end ikke til kongen, finder jeg decideret ”larmende”. ”Gå ud og leg med din neger”, siger en embedsmand eksempelvis til Christian d. 7. Mange i biografen lo. Jeg synes, filmen her satte sin troværdighed på prøve, leflede for meget for publikum, der åbenbart skulle more sig og le højt med nakken helt tilbage, om det så var plat. Og det var det.

Den moderne sprogbrug er med til, at jeg sidder med en oplevelse af, at det historiske i filmen næsten bliver en kulisse. Næsten. Det er kærlighedsaffæren, der er valgt som det centrale ( Jeg har desværre ikke læst P.O. Enquists ”Livlægens besøg”, så jeg er ikke klar over, om filmen er tro mod hans fiktionalisering?). Jeg ved det ikke, men har på fornemmelsen, at det historiske også her sættes lidt standby på den måde.

Eksempelvis får jeg indtryk af, at embedsmanden Struensee er en mand, der næppe ville have omdannet sine idealistiske tanker og ideer til praksis og i den grad, som tilfældet var, hvis ikke det havde været for forholdet til dronning Caroline Mathilde. Hun forløser ham som menneske, og han forløser hende. Jeg får indtryk af en følelsernes mand. En romantiker. Det passer filmens præmis som kærlighedsdrama glimrende. Og det virker. Jeg fældede en tåre, i det slutteksterne rullede over lærredet. Men hvordan dette billede forholder sig til den historiske Struensee, er jeg usikker på?

Sankt Petri Kirkes gravkapel

Men, som underholdning synes jeg alt i alt, at  ”En Kongelig Affære” er en udmærket film, så kan man jo vælge at supplere med andre historiske inputs eksempelvis ved at lægge vejen forbi Sankt Petri Kirkes gravkapel, der huser resterne af flere personer med relation til Struensee; hans skriftefader, Münter, en af hans dommere, Henrik Stampe, og tømrermester Junge, der tømrede hans skafot. Muligvis ligger Struensee også selv begravet i krypten under gravkapellet.