"Forestillinger om Ana Ivan" af Mikkel Rosengaard

Oprettet: 16.12.2016 - 09:57

Bog: "Forestillinger om Ana Ivan" af Mikkel Rosengaard

Bogens forside

Den rumænsk fødte performancekunstner Ana Ivan fortæller i New York om sin families opvækst i Rumænien til en dansk kunst praktikant.

Forfatter: 
Mikkel Rosengaard
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
271
Lån bogen - Køb bogen

Til debat i april måned 2017

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ingerb

    tir, 18/04/2017 - 07:18

    En bemærkelsesværdig og dejlig fængende roman denne ”Forestillinger om Ana Ivan”.  Der er rigtig meget tid, sted og søskende på spil – masser af fortid, politisk spil – tilfældige karrieremuligheder og menneskelige fejltagelser og svigt. Jeg tænker at Mikkel Rosengaard har sindssyg meget på hjertet, men også at den lidt i mine øjne blandede substans, skaber en spændende fortælling. Umiddelbart - i skrivende stund - tænker jeg, at titlen måske snarere skulle være ”Fortællinger om Ana Ivan” – medmindre jeg endnu ikke har forstået en bønne. Derfor går jeg i tænkeboks og forsøger at vride min forståelse lidt mere. 

  • Ingerb

    tor, 06/04/2017 - 16:57

    Vi er nu kommet ind i april og denne måneds og er ”Forestillinger om Ana Ivan”. Romanen, der er udgivet på Gyldendal i 2016 er skrevet af forfatteren Mikkel Rosengaard.

    DR-journalist Mette Willumsen skriver HER lidt om Mikkel Rosengaard og hans første roman for voksne, og hvordan forfatteren er på vej mod et gennembrud på det engelsksprogede marked.

    Romanen er udover i Danmark også udgivet i Sverige, Norge og Holland, den er ved at blive oversat til engelsk og udkommer i USA til februar på det amerikanske forlag HarperCollins.

    Louise Østergaard har anmeldt romanen HER på Litteratursiden.dk.

    I sommers skrev Litteratursidens redaktør Lise Vandborg HER på litteratursiden.dk en artikel med anbefalinger af seriøs sommerlæsning. Det var en liste med - hvad Lise Vandborg kaldte - uafrystelige læseoplevelser, hvor man kunne finde denne roman. Her er ordene:

    Forestillinger om Ana Ivan af Mikkel Rosengaard
    Denne kalejdoskopiske kunstnerroman udforsker vores oplevelse af tid i et legende let sprog. Den unge jeg-fortæller møder den rumænskfødte kunstner Ana Ivan i New Yorks, og hendes dramatiske livshistorie og hendes betragtninger over tid ændrer hans forståelse af sig selv. Ana Ivan får fortællerens liv til at ændre retning, og ikke mindst er hans tid under pres, fordi han mere og mere lever i og for sin egen fortælling med afsæt i Ana Ivans historie. Romanen bringer gennem hendes historie læseren fra fortidens brutale rumænske diktatur til nutidens eksperimenterende kunstscene i New York. En flot og finurlig debut, som også får læseren til at mærke at tiden er en relativ størrelse.