Fra læseklubben DR Klassikerklubben
Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Læseklub
Af Ann Luther Petersen. Publiceret 26/02/2010. Opdateret 10/05/2010.
Bogen er til debat i april måned 2010.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Hej alle,
Det undrer mig lidt om det også var muligt at analysere en fælles bevidsthed mht. den her geniale bog. Er vi som et samfund lider også af en fælles forstyrrelse som hedder ’split personality’? kunne Denmark som et samfund være Dr. Henry Jekyll mht. velfærd systemet? Her moralen tillader samfundet at være stolt af noget meget positiv. Men hvad med hensyn til Mr. Hyde? Har vi også en mørk side som vi helst ikke vil snakke om? Ligesom vores forhold til ytringsfrihed, bordellerne, menneskes rettigheder, dyr mishandling, osv. Ville det være rimeligt at sige at Denmark som et samfund er mere af Mr. Hyde slags end af Dr. Jekyll slags? Eller vil der bare være en erklæring af sandheden? Når vi er kritiske over for vores lille samfund kan vi være ærlige at bedømme om vi er tættere på Mr. Hyde end Dr. Jekyll eller omvend? Hvad synes du? Efter min mening, det er sørgeligt som er det sandt, at som et fælles samfund er vi tættere på Mr. Hyde! Men hvor længe kan Dr. Jekyll holder ud er kun spørgsmål om tid. Hvad synes du som en ærlige læser?
Bogen skildre, som nævnt ovenfor, hvordan et menneske kan kæmpe med sin skyggeside- og i væreste fald, hvordan en manglende bearbejdelse af ens laster, kan få lasterne til at tage overhånd.
Jeg ser nu også bogen, som en måde, fra forfatteren, at kritisere det moderne menneskets forsøg på at beherske naturen på i form af videnskab- dr. Jekyll begår næmermest en form for hybris, når han tror at han kan styre sin mørkeside igennem sin videnskab og bliver da også efterfølgende straffet. På den måde beskriver bogen også samtidens overmod og tro på menneskets uovervindelighed mod naturen-
derudover kan man jo fristes til at tolke hans spaltede selv- og hans afhængighed deraf, som den samme oplevelse en person der er afhængig af stoffer har. det er ikke sikkert at man byder sig om den man bliver til, mens det sker, men man er fanget/afhængig og kan ikke slippe den mørke side.
Jeg synes, det har været spændende at læse denne ret velskrevne roman om det splittede menneske med dets dobbeltnatur. Og rart at få denne basislæsning, der sidenhen har inspireret både filmfolk og yngre forfattere, samtidig med at dr. Jekyll / mr. Hyde er blevet et fænomen, man henviser til i mange sammenhænge.
Nu vil jeg gå i gang med Tom Ripley.
Som jeg skrev før har vi alle en mulighed for at gøre det gode, men det onde lurer desværre i alle mennesker, selv om vi selvfølgelig nogle gange ser ekstremer, som i tilfældet Lundin (som jo iøvrigt farvede den ene del af sit ansigt sort)....Vi bør som mennesker tænke over vores handlinger (og også de handlinger vi ikke gør), inclusive det sagte og usagte. Vi er syndige, men heldigvis kan vi få tilgivelse. Overskrider vi nogle love er domstolene parat, men der er jo også uskrevne love! Samvitigheden skal nok ramme også -uanset nogle er "eksperter" i at stå til regnskab, jvf. mit tidligere indlæg.
Ja, mennesket indeholder både det gode og det onde. Spørgsmålet er så? Hvad er årsagerne? jo, mennesket skal ransage dets gerninger og vi må erkende, at vores samvittighed ikke altid er ren. Nogle mennesker siger desværre: Jeg er ren og i selvglæde/selvretfærdighed benævner sig selv som tilhørende "De gode". Andre menesker er så "de onde". Ja, et parti i Danmark er i den grad så selvretfærdig at det har nemme løsninger: Danskerne er de gode og nogle indvandrere -vel især muslimer -er "de onde". Ja, det er set før. Uden at sammenligne må jeg lige erindre om at et fhv. parti i Tyskland havde bl.a. jøderne som "syndebukke". Nej, verden er ikke så enkel. Det onde er desværre at finde i alle mennesker -også dr. Jekyll! (hvis mørke/onde side hedder Hyde)....
Her i april måned vender vi blikket væk fra det spæde forår uden for vinduerne og fokuserer i stedet på det mørke og onde, der lurer i sindets dybder.
Denne måned diskuterer vi både Dr. Jekyll & Mr. Hyde og Tom Ripleys talent. På grund af påskeferien tyvstarter jeg på diskussionen nu.
I begge romaner beskrives ønsket om at leve et andet liv; at være en anden end den, man er.
Dr. Jekyll og hans onde alter ego er blevet et billede på ekstremerne i den menneskelige natur; det gode og det onde. Skønt han selv pointerer, at ganske vist er Edward Hyde ond, men dr. Jekyll er ikke rendyrket god: "Skønt den ene udelukkende var skabt af mine slette instinkter - så vedblev den anden stadigvæk at være den samme gamle Henry Jekyll, den samme selvmodstridende blanding, som jeg allerede for længst havde mistvivlet om nogen sinde at være i stand til at forbedre endsige omstøbe".
Jeg synes, romanen giver en fin beskrivelse af et menneske, der lever et respektabelt liv, men som længes efter at give los for sine drifter.
Der er mange interessante paralleller mellem de to romaner og dem glæder jeg mig til, vi skal udforske sammen her i klubben. God påske!