Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag. Del 4

Oprettet: 27.06.2016 - 09:36
Arbejdsprocessen i at udfærdige et manuskript, og vejen til et forlag. Del 4

Det kan være at du gennem de 3 foregående dele af denne artikelrække, har gjort dig tanker om hvad du kan bruge et forfatterskab til. Og om der er en fremtid i at skrive bøger.

Her i den sidste del, vil jeg komme ind på nogle af de muligheder der åbner sig, og om alternative udgivelsesformer. Jeg vil også lige nævne de økonomiske aspekter, idet du som forfatter har rettigheder til legater og bibliotekspenge. Derudover vil jeg komme ind på emner jeg ikke før har berørt, eller emner jeg gerne vil uddybe yderligere.

 

Måske vi skulle starte lidt fra en ende af, da jeg tænker vi skulle prøve et eksperiment. Jeg vil sende en bog til et etableret forlag, lade os tage det største vi har, Gyldendal. Jeg har skrevet en roman, og gået den igennem, sådan som de har beskrevet på deres hjemmeside. De kan forlange at manuskriptet skal stå med 1½ linjeafstand som en af kriterierne. De kan også bede dig om at måle lixtallet på bogen, og anføre hvor mange ord der er i manuskriptet.

Når du har sat dit manuskript op efter forskrifterne, skal du lave en synopsis og et følgebrev, nogle kalder det også salgsbrev.

I nogle tilfælde ønsker de et par kapitler af din bog, der er det bedst at finde de mest interessante. Hvis ikke andet er nævnt skal du sende hele manuskriptet. Ofte kan du sende det som mail, men de store forlag ønsker det som printet. Selvom de skriver at de ikke sender manuskriptet tilbage, må du godt komme og hente det. De tilbageholder som udgangspunkt manuskriptet i ca. 1 måned.

 

Synopsis er en kortfattet opridsning af forløbet i din bog, suppleret med personkarakteristik.

Der skal som udgangspunkt være en stedangivelse, eller hvis det er en fiktiv verden, en kort forklaring om den. Beskriv den så levende du kan. Så skal du forklare om den problemstilling bogen omhandler, og de aspekter der udgør handlingen. Eventuelt en fortælling om samfundsstrukturen, og klasseopdeling i det samfund du beskriver.

Til sidst en lille opstilling af karakterer, persongalleri, eller hvad du nu kan finde på. Det er især påkrævet at figurerne fremstår så levende som muligt for den redaktør der skal tage stilling til en eventuel udgivelse.

Det vigtigste er at du holder teksten kort, og ikke med for lange forklaringer. 

Følgebrevet, også kaldet salgsbrevet, er en beskrivelse af forfatteren og det produkt han eller hun forsøger at få udgivet. Følgebrevet er faktisk at sammenligne med en ansøgning til et job. Bare med den undtagelse, at du ikke behøver at beskrive det du til dagligt arbejder med, med mindre det har en relevans.

Der skal som minimum være navn, adresse, telefon/mobil nummer og mailadresse. Adresseoplysningerne kan skrives som sidehoved, så ligner det et firmabrev. Hvis du har et logo, kan det bruges i et sidehoved.

Meget kort beskriv dig selv, og hvordan du kom frem til at skrive. Fortæl med korte ord, hvad der fik dig i gang med manuskriptet, og hvorfor forlaget skal udgive bogen. Find de bedste argumenter for hvad der kunne friste forlaget.

Og henvis ellers til synopsis.

 Forlaget sender altid en kvittering for modtagelsen, derefter kan der gå mellem 6-8 uger og op til 2 måneder. Det er alt efter om det er en digtsamling, noveller, eller en roman. Der er også forskel på om forlaget er etableret, et medudgiver forlag, eller selvudgiver.  Jeg forklarer lidt senere hvad forskellen er på de forskellige forlagstyper.

Forlaget vurderer om manuskriptet har økonomisk værdi for dem, og om der er en kvalitet i sproget, om forfatteren har en fremtid i bogverden.

Derefter bliver forfatteren tilbudt en kontrakt, hvori der står hvor meget bogen kommer til at koste, hvilken procentdel du vil opnå og eventuelt hvad honoraret er på. Forlaget kan også tilbyde dig ekstra ydelser, hvis du for eksempel selv har designet forsiden, skal du have betaling for det.

Som udgangspunkt er det forlagets pligt at promovere din udgivelse, de udsender en pressemeddelelse til medier, som jeg omtalte tidligere i artikelrækken. Forlaget har skrevet under på så vidt muligt at få medierne til at anmelde bøgerne, og få en lektørudtalelse til bibliotekerne.

 Er du heldig, bliver din bog omtalt i aviser, på TV og nettet.

Det er dog ikke kun forlaget som skal trække hele læsset, for du er næsten forpligtet til selv at trække noget af læsset. For eksempel som minimum at lave en profil på en eller flere sociale medier, få sat navnet fast, ved eksempelvis at blande dig i den offentlige debat om de emner der interesserer dig. Derudover er det dig, der skal tage kontakten med de forskellige medier.

Du skal være opmærksom på at markedsføring ikke kommer af sig selv, at du selv har en andel i at fremme dit forfatterskab. Det gør en udgivelse heller ikke, men er en proces af hårdt slid, mange afslag og ærgrelser. Du får ikke et klart svar fra et forlag hvis det bliver et nej, det er sjældent at de skriver andet end tak for lån.

Der kan komme muligheder for at din bog bliver tilbudt udgivet som lydbog, hvis forlaget ser at der er potentiale. Ellers er der firmaer som giver dig den mulighed, hvis du har et manuskript du selv har copyright på.

Alle kan blive forfatter, men det er talentet der afgør om man kommer ud over de rodede kommodeskuffer og de overfyldte skraldespande fulde af overskrevne papirlapper.

Som eksempler kunne nævnes:

J.R.R. Tolkien var slægtsforsker og professor i keltiske sprog, før han skrev hobitten. Og på opfordring fra talrige fans, blev Ringenes Herre til. Men Tolkien har skrevet andre værker end de kendte. Mest af det er relateret til mytologi.

Nietsche var filolog og filosof men blev mest kendt for sin overmenneske teori og en række filosofiske værker, der i blandt So spracht Zarathustra eller på dansk således talte Zarathustra og Faust.

Stephen King er en af nyere tids største forfattere, men inden han begyndte at kunne leve af sine bøger var han skolelærer.

Af danske forfattere kan nævnes Leif Davidsen, der var udenrigskorrespondent, men da han kom hjem begyndte at skrive spændingsromaner baseret på erfaringerne fra sit arbejde.

Der er også andre veje ind i forfatterskabet, Mary Shelley skrev Frankenstein, men det var på grund af Lord Byron den overhovedet kom ud. Hun var jo ellers gift med Percy Shelley. Karen Blixen måtte ty til at få udgivet sin bog under navnet Isak Dinesen, men hun skrev også under andre navne ud over sit eget, før hun begyndte at bruge sit eget.

Er det så kun at skrive digtsamlinger, noveller og romaner jeg som forfatter kan arbejde, eller er der andre ting jeg kan bruge mit forfatterskab til?

Ja, der er faktisk mange ting, og jeg kan da lige vise nogle eksempler. Som du så oppe i afsnittet om forskellige indfaldsvinkler til et forfatterskab, er det ikke alle som bliver forfattere som første job, men snarere at det kommer med i processen.

En forfatter der kommer videre end at skrive sine bøger, kan blive tilbudt at omskrive sit materiale til et manuskript, enten til teater, film eller måske spil.

En forfatter kan også agere ghostwriter for personer, som ikke selv har den tekniske færdighed der skal til. Han eller hun kan blive sat til at oversætte en bog, eller få opgaver om at være betalæser muligvis korrekturlæsning. Nogle forfattere tilbyder at hjælpe andre med at sætte et manuskript op. LS2 hjalp Ditte Jeier med at fremstille en digtsamling, hun kunne sende til et forlag.

Men hvad er forskellen på de forskellige forlag, vil du nok spørge. Der er tre hovedtyper: etablerede forlag, medudgiver forlag og selvudgivere.

Et etableret forlag kan være Gyldendal, Rosinante, Tellerup bare for at nævne nogle få. De tager sig af hele udgivelsesprocessen, fra de siger ja til dit manuskript og til den kommer i handlen. De styrer også markedsføringen, så langt som til at gøre opmærksom på udgivelsen.

Et traditionelt forlag, har mange års erfaringer med hvordan en bogproces foregår, og derfor har de også en politik som sommetider kan være hæmmende for en forfatter. Men vil man være sikker på at få sine budskaber igennem og at der er kvalitet i produktet man vil stå med, er det nok de etablerede du skal prøve din udgivelse hos først. Hvis det ikke lykkes er der andre aktører.

Medudgiver forlag kaldes også i nogen tilfælde mikroforlag, som kan være en forfatter der selv har startet sit eget forlag op, for at styre hele processen selv. Forfatteren har så fået andre med ind under sit navn, men udgiver et lille antal eksemplarer.

 Fandt en god beskrivelse af hvordan en medudgiver kunne se ud. Citatet er fra Politiken:

Hvad er forskellen på Candied Crime og et ”normalt” forlag?

Vi er egentlig normale nok, sådan da. Men i modsætning til traditionelle forlag, som typisk sænker forfatterens honorar i disse forlagskrisetider, går vi den modsatte vej. Vi har ikke nogen standardkontrakt, men mindste honorar er 15% for papirbøger og 50% for e-bøger. Og hvis vi kun skal udgive en velredigeret e-bog, som stort set er klar til formatering, går vi noget højere op.

Selvudgiverforlag

Der er flere forskellige modeller for forlag, hvor forfatterne selv er med til at betale for udgivelsen. Fra selvbetalt print on demand til medfinansiering.
Der findes efterhånden mange veje for potentielle forfattere, som gør det muligt at få udgivet  bøger, hvis man er villig til selv at deltage i finansieringen. Vilkårene på de såkaldte medudgiverforlag er forskellige fra forlag til forlag...

Selvudgivere er som regel forfattere der gennem eget netværk udgiver sine bøger, og er tilknyttet tjenester som Saxo.com, Gopubli.sh eller andre platforme. Selvudgivere har kontrollen over udgivelsesprocessen og styrer selv alle instanser af udgivelsen. LS2 er selvudgivere og har skrevet en digtsamling de har udgivet i Danmark via Saxo.com og i England via Lulu.com. Det startede med LS2 favoritter/LS2 Favourites men blev genudgivet som Glimt af lys/Shimmer of Light med flere digte ilagt. Lene Skovsende fra LS2 har denne kommentar til det at være selvudgiver:

Jeg har skrevet det meste af mit liv og har altid en pen i lommen. Det er thriller og krimier. Men så kom der er en mulighed på MySpace, at få udgivet nogle digte i et amerikansk tidsskrift, Read Herrings Literary Journal. Jeg gav mig selv en udfordring, at skrive digte. Vi fik hurtigt sendt nogle ind hver for sig og ventetiden var lang, fordi vi var så spændt på svaret. Vi fik 3 -4 med hver både på engelsk og dansk og det endte med at vi kom med i alle 3 tidsskrifter.

Men lysten til at skrive digte fortsatte og vi fik lavet en digtsamling hvor vi lavede 4 fælles digte, 2 vers hver. Der blev prøvet mange forlag, men uden held. Vi regnede med at det var pga. vi var 2 forfattere.  Vi var virkelig i vildrede og vi vidste ikke hvordan vi kunne få den udgivet. Men så kom løsningen: SELVUDGIVELSE! Det var BOD, hvor man kunne få lavet sin bog mod betaling. Men så kom vi i tanker om vores ven fra MySpace. Hvordan havde han fået udgivet sit tidsskrift? Det var via lulu.com, hvor det var gratis og der kunne man både få paperback og e-bog, men det skulle være på engelsk. Digtsamlingen ville også komme på mange portaler. Så ville vi rigtig blive set og læst af mange i hele verden. Vi troede det var så nemt, men der gik 2 måneder og det var stadig ikke blevet solgt nogle, kun til vores venner og familie. Vi fandt ud af hvor mange bøger der var til salg på nettet og med den titel der starter med LS2? Hvordan skulle læserne dog kunne finde den? Det er meget vigtigt at lave en titel med almindelige ord, måske checke toplisterne med mest solgte og bruge et af ordene eller et der ligner. Brug IKKE initialer! Vi fik senere udgivet LS2 Favourites, som en revideret udgave hvor vi ændrede titlen til Shimmer of Life og Glimt af Lys på dansk. Den danske udgave blev udgivet på Saxo.com. Man bliver ikke rig eller millionær, men man bliver set og får sit navn på tryk. Det kan blive lettere på den måde at få udgivet på den rigtige måde hos et forlag.

Når man har fået udgivet en bog skal der også gøres opmærksomhed på det. Man kan lave en FB side, Twitter profil, Instagram, en blog eller lav flyers og læg den på biblioteker, supermarkeder, boghandler og andre offentlige steder.

Vi er så heldige at vi har et lokalt sted, hvor vi bor, som holder forskellige arrangementer. Vi fik aftalt en tid, for et event vi kalder Ta’ os på ordet, hvor der også er plads til andre har en digter i maven. Vi troede det blev den ene gang, men det er blevet til 2 gange om året. Vi har mødt mange forskellige mennesker og specielt en ældre dame på 83 år, som har skrevet digte til lokalaviser, tidsskrifter og endda læst op i radioen. Vi har hjulpet hende med at få gjort hendes digtsamling klar til et forlag og givet hende mod til at læse op til et lokalt event, kulturweekend.

Man må ikke gemme sine digte eller andre skriverier og slet ikke sig selv! Hvis du tror på det du laver, så har du allerede læsere!

                                                                                                                                                                                        LS2/Lene Skovsende

                                                                                                            

Er der så økonomi i at være forfatter, vil du nok tænke. Som udgangspunkt vil det være et stort nej, i hvert fald indtil man har opnået et vist oplag. Men der er andre muligheder end bare at udgive sine bøger, man kunne for eksempel søge fonde og legater. Man får også bibliotekspenge, som jeg før har omtalt, hvis bogen har været lånt ud i et vist omfang.

Forfatter er en titel alle kan tilegne sig. Den er ikke beskyttet på samme måde som andre håndværksfag, hvor det kræves at man har papir på at kunne kalde sig det. Dog er der en uskreven reel om at man først kan kalde sig rigtig forfatter, når du står med en bog i hånden. Jeg har været forbi emnet før i en af de andre dele, men føler at jeg lige vil skitsere det igen.

For som forfatter har du visse færdigheder i at opstille et manuskript, men denne færdighed kan sagtens pudses af og måske forbedres. Mange aftenskoler har tilbud om forfatterkurser, og som før omtalt forfatterskolen.

Hos Dansk forfatterforening har de mange kurser du kan tilmelde dig, det kræver dog et medlemskab. Du kan finde oplysninger om interesseorganisationen her, og de kurser de tilbyder:

 http://danskforfatterforening.dk/kursusinformation/

 http://internationalcommunication.dk/dansk-kurser.html?gclid=CK7q8JW7wM0CFcO4GwodKIoJ9g

 

 Nu har jeg skitseret nogle værktøjer og informationer, der kan få dig videre i dit forfatterskab. Jeg håber du kan bruge lidt af de ting jeg har lagt frem, hvis der skulle være noget du kunne tænke dig jeg fik skrevet om, eller uddybet skal du være velkommen til at lægge en kommentar eller skrive til mig.

 Til slut vil jeg citere fra Stephen King der i sin biografi At skrive, har sagt at hvis du skriver i en time eller mere er du forfatter. Det er så et spørgsmål om medieverden opdager dit talent. Men er du ihærdig og stædig, skal det nok lykkes for dig. 

 

Læs del 1

Læs del 2

Læs del 3