Holst og den litterære Højborg

Oprettet: 10.08.2014 - 22:15

Faktisk tror jeg næsten at denne roman  "Knud, den store" har været sommerens allerstørste læseoplevelse for mig. Hanne-Vibeke Holst fortjener en eller anden PRIS for denne roman. 

Jeg er i gang med noget så kedeligt som at male det nye skur. Det er sådan set et OK arbejde når bare jeg kan få lov til at gå rundt i min egen lille litteraturverden. Jeg har hørt Hanne-Vibeke Holsts nyeste roman "Knud, den store", og det har været fremragende lytning - fremragende indlæsning. Et fantastisk nuanceret portræt af Knud Holst som dreng, voksen, far og kunstner.

Jeg hæftede mig ved en lille detalje om venskabet med Jess Ørnsbo og Dorrit Willumsen. De to fordrukne forfatter-herrer skryder og føler sig hævet over deres forfatterhustruer (måske er det ikke Willumsen, det handler om) - selv om det faktisk er de to damer Kirsten Holst og Dorrit Willumsen, der skaffer smør på brødet og sørger for al det praktiske arbejde til kunstnerfamilierne. Jeg kan fa'me godt forstå, at der opstod en kvindebevægelse, som ville lægge afstand til mændene.

Det var dengang åbenbart på mode at anskaffe sig designermøbler - Børge Mogensen-sofer, Ægget,  PH-lamper osv. - og Grand Danois-hunde. Det giver nogle ret sjove billeder på nethinden at forestille sig Kirsten og Dorrit - begge bittesmå damer på mindre end 160 cm - gå tur med deres hunde.

Faktisk tror jeg næsten at denne roman  "Knud, den store" har været sommerens allerstørste læseoplevelse for mig. Hanne-Vibeke Holst fortjener en eller anden PRIS for denne roman. Kan hun da ikke snart blive anerkendt og respekteret på (eller hedder det i ) den litterære højborg? Jeg har tidligere - (i 80'erne) skudt Hanne-Vibeke Holst fra mig, fordi jeg ikke brød mig om hendes ungdomsromaner,  som var spækket med mærkevare-udtryk, men en god kollega fik mig overtalt til at læse "Kronprinsessen", og så var jeg overbevist. Hun leverer supergodt letlæst håndværk. Med denne biografiske roman leverer hun også en virkelig troværdig empatisk psykologisk indlevelse.  Det er KUNST. Hun har min dybeste RESPECT.

Jeg har tidligere læst Dorrit Willumsens (jeg sætter hendes forfatterskab MEGET højt, men kender intet til Jess Ørnsbo) fremragende biografier "Det søde med det sure" og "Pligten til lykke", hvor man også får et godt indfølt og alligevel respektfuldt billede af livet i et ægteskab med en kunstner-mand. Mænd og deres selvværdsfølelser og deres mødre! - og så snakker man om nutidens curlingbørn i dag :-)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.