Ejersbo - en dokumentarfilm

Oprettet: 04.11.2015 - 21:19
Jakob Ejersbo

Da Jakob Ejersbo døde i 2008, spurgte en af mine bekendte: Var det en overdosis? Så tæt blev han forbundet med romanen 'Nordkraft', der var hans litterære gennembrud. Men det, der skulle vise sig at blive hans hovedværk, Afrika-trilogien, udkom først efter hans død.

Ejersbo havde over for vennen Morten Alsinger ytret ønske om at få strøet sin aske fra toppen af Kilimanjaro, og det skete i 2013, fem år efter Ejersbos død. Den tur, hans to danske venner og den afrikanske, tog til toppen af Afrikas højeste bjerg, 5895 m.o.h., danner rammen om en dokumentarfilm og en biografi skrevet af Rune Skyum-Nielsen, der snart udkommer.

Selvom jeg ikke er voldsomt interesseret i Afrika og har læst meget lidt af forfatteren, tog jeg imod invitationen til en forpremiere på filmen i dag. Jeg tog ikke pladsen op for nogen, for det var meget få, der havde fundet vejen ind til Grand Teatret en onsdag formiddag i november. Til gengæld var de meget motiverede; der var hans læsere, og der var folk som selv havde en baggrund i Tanzania, de tog alle del i en livlig debat efter filmen. 

Da jeg jo ikke hører til nogen af grupperne, må jeg jo forholde mig til filmen, som jeg så den.  Jeg fandt den lidt lang (75 minutter), og en stor (måske for stor) del af filmen bestod af de to utrænede ålborgensere og deres talrige bærere med ikke-ergonomisk oppakning og deres takling af et af verdens højeste bjerge. 

Der var flere ting, der slog mig som tidligere fjeldvandrer (dog ikke i den liga), bortset fra den uhåndterbare oppakning.  De to, især den ene, snakkede stort set hele vejen op i den tynde luft. Det tager på kræfterne. Provianten bestod bl.a. af pomme fritter og ketchup og, så vidt jeg kunne se, noget i flasker der ikke var vand. Det er der ikke megen energi i. Og det er tungt at bære. Så jeg kunne godt have en mistanke om, at filmen ikke er 100% dokumentarisk.

Min mistanke skal dog ikke afholde folk fra at se filmen. Den er meget seværdig, billederne fra Kilimanjaro er usigeligt smukke, og scenen, hvor Morten Alsinger opfylder vennens ønske og strør vennens aske, ikke bare hælder den, ud var en meget bevægende scene.

Ejersbo og hans splittede liv mellem Nordjylland og Tanzania blev fint belyst gennem interviews med hans familie og venner i Tanzania og Danmark. 

Ja, jeg vil ikke bilde nogen ind, at jeg er den store Ejersbo-kender, så der er absolut plads til forbedring. Og den vil finde sted. Filmen var en reminder om mit gamle ønske om at læse mere af en af Danmarks store forfattere. 

BogForum 2015 er lige om hjørnet, og på fredag kan man i BogCaféen opleve et arrangement om Ejersbo kl 15, hvor man kan møde Rune Skyum-Nielsen og Christian Holten Bonke (filmens instruktør). Bagefter er der endnu en snigpremiere på filmen. Mød glad op!

Andre må vente til den landsdækkende premiere den 25. november.

Links:

http://www.doxbio.dk/movie-archive/ejersbo/ 

http://www.bogforum.dk