Litteraturformidleren kan ikke erstattes af en robot

Oprettet: 28.02.2017 - 10:53

Den nye Blixenpris sætter fokus på, hvordan de personlige litteraturformidlere gør os til ivrige læsere og får os til at opdage bøger, vi ikke vidste, vi savnede. 

Mange af os har på et eller andet tidspunkt haft en dansklærer, som gav os lysten til at sluge den ene bog efter den anden. En lærer som selv var en dedikeret læser. Det at læse var ikke (længere) en pligt, men en lyst. Derfor skal man ikke undervurdere betydning af den litteraturformidling, som finder sted allerede fra de første skoleår, hvor dansklæreren ofte bliver en rollemodel,  ikke mindst for mønsterbryderne.

Skønlitteraturen gør os klogere på livet, gør os mere empatiske og øger koncentrationsevnen og lysten og evnen til uddannelse, og derfor er den tidlige inspiration ekstra vigtig. Samtidig er det afgørende, at dansklærerne i skolerne og på ungdomsuddannelserne kan åbne teksterne på en inspirerende måde og lære eleverne at forstå den undertekst, som den mere krævende litteratur rummer. Litteraturkritikererne i aviserne har en lignende rolle over for læserne. 

Formidleren hjælper os med at vælge

Den gode litteraturformidler kan også inspirere os til at læse nogle af de mange gode bøger, som ikke er på bestsellerlisterne. Når din nabo fortæller, hvilke bøger han har læst her i vinterferien, er der stor sandsynlighed for, at I har læst de samme bøger. For vi læser i højere og højere grad de samme bøger, nemlig de bøger der eksponeres i medierne, i boghandlerne og i supermarkederne. Der er nok ikke nogen tvivl om, at de sociale medier har forstærket tendensen de senere år: De samme bogforsider cirkulerer igen og igen på Facebook. Selv forlagene vælger ofte nogle bestemte titler ud og giver dem fuld skrue i markedsføringen.

Men vi går nemt glip af stærke læseoplevelser, når vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre. På Litteratursiden er emnelisterne med udvalgte bøger inden for et bestemt emne og lister med Noget der ligner et bestemt forfatterskab meget populære. Bag listerne sidder et menneske og håndplukker titlerne i modsætning til de automatiske lister på Amazon, som laves af en robot.  

Mens vi nemt fastholdes i den samme type læseoplevelser, hvis vi bruger listerne på Amazon, kan en litteraturformidler hjælpe med at blive overrasket af læsningen. Igen og Igen. Personligt mener jeg det bedste ved bøger er,  når vi overrumples af læsningen og pludselig forstår ting, som vi ikke forstod før eller får sat ord på nogle bestemte relationer mellem mennesker. På den måde kan litteraturen for alvor sætte spor i os.


Litteraturformidling på tværs af det litterære kredsløb

Med den nye pris vil vi gerne vække endnu større begejstring for bøger og læsning og opfordre ildsjæle i hele landet, på bibliotekerne, gymnasier og universiteter, i boghandlerne, på aviserne til at inspirere hinanden til nye måder at bringe forfattere og læsere tættere på hinanden. Uden formidling ville den litterære fødekæde blive brudt. Vi håber også at prisen kan skabe debat og dialog om flere geniale ideer til litteraturformidling på tværs af det litterære kredsløb.  Der er i hvert fald ingen tvivl om, at  der stadig er masser af uudnyttet potentiale for den personlige litteraturformidler. Det må være et af de sidste jobs, som kan erstattes en robot!

 Læs mere her om prisen til bedste professionelle litteraturformidler og om Litteratursidens tema i maj om Blixen-priserne.

Du kan indstille en kandidat via blixenprisen.dk/indstillinger inden den 8. marts 2017 kl. 12.00 og være med i lodtrækningen om 2x2 billetter til Blixenprisfesten. 
Ud over undervisere kan det være den boghandler, bibliotekar eller kritiker som i sit daglige møde med læserne har et smittende arrangement og får masser af folk til at læse.  Men det kan også være initiativtageren til for eksempel at bringe litteraturen ud i nye omgivelser eller til nye målgrupper. Som i slutningen af 90’erne, hvor en lokal litteraturforening  i Aarhus arrangerede en maratonoplæsning en aften på en badeanstalt.