Løft samfundet gennem læsning

Oprettet: 01.09.2015 - 14:20

Læsning gør os klogere på livet og styrker vores forståelse for andre mennesker. En sådan empati er ikke blevet mindre vigtig i dagens mangfoldige samfund. Derfor er en investering i bibliotekerne også en samfundsinvestering.

 For et par år siden blev Yahya Hassans debut en bombe under den offentlige debat. Mennesker, som ikke tidligere havde læst digte, blev dybt berørte og oplevede nye erkendelser gennem læsningen. Det er blot ét eksempel på, hvordan læsning kan flytte mennesker og give udsyn.

Læsning gør os mere empatiske og øger lysten og evnen til uddannelse. På Litteratursiden ser vi det som en af de vigtigste kulturpolitiske opgaver at få flere mennesker til at læse litteratur.

 Investering i læsning og biblioteker

God formidling kan få flere til at læse bøger, det viste Danmark Læser initiativet. Derfor opfordrer vi den nye kulturminister til at fortsætte de landsdækkende initiativer, som får flere til at læse. Samtidig er det afgørende at sætte politisk fokus på litteraturformidling som en af bibliotekernes kerneopgaver og i det hele taget prioritere flere ressourcer til bibliotekerne i en tid, hvor flere kommuner udmelder besparelser på biblioteksområdet. En undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening for nylig stod bag, viser, at gode kulturtilbud og biblioteker spiller en afgørende rolle for, hvor folk beslutter at bosætte sig. Men der er store forskelle på hvilke tilbud bibliotekerne rundt om i landet tilbyder borgerne. Derfor bør staten sikre at alle borgere kan få del i bibliotekernes ydelser, både hvad angår materialer og digitale tilbud mm.
 
I dag måles bibliotekerne mere på antal udlån end på deres formidling. Når en gymnasieelev selv finder bøger til en opgave om Første Verdenskrig, låner han stakkevis af bøger, fordi det er vanskeligt at gennemskue, hvilke der er mest centrale for opgaven. Hvis eleven derimod får hjælp af en bibliotekar til at vælge de mest relevante bøger, vil det føre til færre udlån, men større relevans for eleven. Så den nye kulturminister bør stå i spidsen for at måle bibliotekerne på alt det andet, de kan: Hvor godt de formidler og fungerer som mødested og som flagskibe hvad angår oplevelser, demokrati og læring. Mål, der rækker ud over antallet af udlån.

Fokus på det digitale og vækstlaget
Et vigtigt led i bibliotekernes litteraturformidling er at sikre, at borgere får adgang til litteratur i de nye digitale formater, herunder e-bøger. Det digitale taler til nye målgrupper, især unge, og er en bærende del af princippet om lige adgang til information. Du kan bruge de digitale tilbud fra din smartphone eller tablet, hvor end du befinder dig, gratis. Derudover bør bibliotekerne have bedre rammer til at vurdere selvudgivelser, udgivelser på småforlag og digital litteratur. Mere og mere litteratur, ikke mindst fra vækstlaget, udkommer på småforlag, og det er ofte uoverskueligt for den almindelige læser at skelne mellem skidt og kanel. Ud over at det er vigtigt at styrke vækstlaget, da det er forudsætningen for hele det litterære kredsløb, bliver det derfor mere og mere påtrængende for bibliotekerne at inspirere folk til at læse nogle af de mange gode bøger, som lever i skyggen af bestsellerne.

Andet end bestsellere
Derfor er det helt afgørende at bibliotekerne stadig får ressourcer til at være den litterære aktør, der adskiller sig fra de kommercielle aktører: At filtrere den megen information, udvælge bøger og formidle dem digitalt og i det fysiske bibliotek.  Vi går nemlig nemt glip af stærke læseoplevelser, når vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre. Samtidig er der en risiko for, at vi fastholdes i den samme type læseoplevelse, især hvis vi bruger ”Andre har også købt”-listerne på Amazon, som automatisk peger på bestsellerne og gør det sværere at bevæge sig over i nye universer og blive overrumplet af læsningen.

Prioritering af bibliotekerne skal højt på den kulturpolitiske dagsorden, så de kan fastholde og udvikle deres kulturpolitiske forpligtelse til at formidle ud fra kvalitet, alsidighed og aktualitet, der netop sikrer en lige adgang til læseoplevelser uden at være baseret på markedskræfter.

Indlægget er oprindeligt publiceret den 1. september til Altingets kulturpolitiske debat, hvor Lise Vandborg fra Litteratursiden var blevet opfordret til at deltage med et indlæg. Følg debatten på Altinget.