Tæt på Johannes V. Jensen

Oprettet: 31.01.2011 - 11:12

Smuk er sneen og isen når den ligger der og glimter på træer, buske, plæner og marker. Smuk er den, men også farlig har jeg opdaget. Det er jo ikke hver vinter man, som dansker har mulighed for at afprøve de evner man ikke ved om man har på ski og skøjter. Denne vinter har sneen og isen været her, altså: på med skøjterne eller skiene, af sted, ud og øv dig! Man bliver som barn igen. Eller gid man virkelig blev barn igen, for så ville det måske være mindre iøjnefaldende når de ihærdige anstrengelser på skøjter og ski betyder katastrofale og uheldige styrt.

En skioplevelse husker jeg meget tydeligt. En venlig ven tilbød at hjælpe mig i gang med slalomskiene, han havde hjulpet mange og mente også det ville være muligt at lære mig det. Hvad han mener i dag? Det har jeg ikke mod til at spørge om. Disse timer gav nemlig oplevelser for alle andre omkring bakken, oplevelser, som jeg ikke tror de glemmer hverken i dette eller næste liv. Det viste sig nemlig at jeg havde mindre problemer med at glide på ski end jeg havde med at standse på ski. Min hjælpsomme ven ville gribe mig, men selv i meget langsom (nervøs) fart lod det sig ikke gøre at stoppe min glidende, ukontrollerede fremfærd, resultatet var derfor at jeg forsatte med at glide fremad gennem min flinke vens ben og der stod vi som en mellemting mellem et y og et x. Jeg var bange og min ven? Han var nok en smule pinligt berørt over at en kvinde på 48 år var kørt gennem hans skrævende ben Og hvad der er helt sikkert, nu kunne ingen af os røre eller flytte os. Heldigvis var hjælpen på vej i form af en ukendt, men højt grinende mand, som fik mig ud af min y form.

Sådan en oplevelse skal bearbejdes med gode bøger! Det er det eneste, der kan bringe mig videre og gøre mig i stand til at genvinde min tabte værdighed. Og når jeg så oven i købet opdager, at der kan være en sammenhæng mellem så fornem en forfatter som Johannes V. Jensen og mig – jamen, har mine prøvelser på ski så ikke været det hele værd? Johannes V Jensen har nemlig heller ikke haft en helt let start på ski. Jeg genlæste ”På ski” fra ”Myter”. Og her opdagede jeg ligheden mellem en bibliotekar med dårlig motorik og en nobelpristager i litteratur. Tænk at jeg skulle opleve at komme så tæt på en af de virkelig store.