Tak til folkene bag Odense Lyrik Festival

Tusinde tak til folkene bag Odense Lyrik Festival, som netop er blevet afholdt i denne weekend.

Det var et fantastisk program, der var sat sammen og der var nogle virkeligt fantastiske digtere imellem. Digtoplæsningens vigtighed går i sandhed op for én, når man sidder der blandt publikum og lytter til de bevingede ord fra de forrygende danske digtere.

Der var en dejlig blanding af etablerede og nye digtere og det hele var endda krydret med Z-faktor, som er festivalens bud på X-faktor for poetiske talenter. Efter at have hørt deltagerne i denne konkurrence, vil jeg fremover være ganske rolig på vejne af den danske lyriks fremtid. Det skal nok blive godt.

Vores hjemmesideprojekt forfatterstemmer.dk fik lov til at komme og optage alle de forfattere, der også selv gav deres tilladelse - hvilket viste sig at være dem allesammen uden undtagelse. Det var noget af et scoop, og vi glæder og til at dele vores optagelser med alle, der besøger siden.

Det er blevet gode digtoplæsninger, men til en anden gang vil vi dog anbefale, at man selv dukker op til oplæsningen, hvis man ikke allerede var der. Det er en fantastisk oplevelse at høre disse oplæsninger og jeg gik i hvert fald derfra med en fornemmelse af at være blevet beriget såvel kulturelt som menneskeligt.

Tusinde tak for festivalen.

Den møjsommelige redigeringsproces af de 15 timers lydoptagelser er nu i fuld gang. Glæd jer til at lytte til oplæsninger af Bo Green Jensen, Camilla Christensen, Thomas Thøfner, Suzanne Brøgger og mange, mange flere.

Det bliver alt sammen at finde på Forfatterstemmer.dk

Allerede nu kan du lytte til Niels Frank lige præcis HER

Michael Linde Larsen syntes godt om dette!

Til top