Tomgang for fuld smadder - en anmeldelse af digtsamlingen 7/11

Oprettet: 20.08.2014 - 13:59

Jacob Teckemeier har anmeldt Caspars Erics litterære debut, digtsamlingen 7/11, hvor oralsex, vanilla coke, youporn og zombie er nøgleord.

Tomgang for fuld smadder

7/11 er titlen på Caspar Erics litterære debut; En samling af 20 digte der udkom på Gyldendal 14/8 2014.

Digtenes univers indrammes i en ”inventarliste” i indledningen: oralsex, smoothie, vanilla coke, youghurt, youporn, og zombie, hører til digtenes nøgleord. Så er scenen sat. I 7/11 er alt tilgængeligt til øjeblikkelig fortæring - fra fastfood til populærkultur.

Digtenes jeg er en mand i slutningen af tyverne. Han ville gerne være rapper. Er måske kunstner. Eller sågar digter. Nogle gange er han en actionfigur. En Transformer. Men muligvis er han ikke engang en person. Det filosoferer han over mens tilværelsen går i tomgang. Hans liv leves mest fra sengen gennem internettjenester og sociale medier:

og åbner youporn.com

for at lave et eller andet

og jeg kigger uengageret på noget porno

og åbner Itunes.

Sådan er livet for en digter-boheme anno 2014. Gåsefjeren er blevet til en macbook. Netporno har afløst de store følelser. Alt er syntetisk og virtuelt. Bruddet med kæresten Frida vækker dog måske – og måske ikke - en oprigtig sorg hos jeget:

og jeg forsøger at græde eller noget

måske fordi alt virker til at være ok

og at sådan vil det være

fra nu af

men også det eneste jeg nogensinde kommer til at føle

Selv om Frida kører som et underspor gennem digtene, er det monotonien i jegets tilværelse der er hovedtemaet. Den repetitive adfærd understreges i sproglige gentagelser som kulminerer i digtet ”jeg ved det her” hvor sætningen ”og mere youghurt” [SIC] gentages hele 494 gange. Gentagelserne får også en lydlig dimension. Som et technobeat der er gået i hak. Et ”soundscape” til jegets liv.

Tristessen dyrkes intensivt. Jeget svælger nærmest i at være ”fucked up”:

jeg vågner alene i sengen

ved siden af en halvspist pizza-slice

og en tom vanilla coke

og jeg har nike-sneakers på fødderne endnu

hvilket giver en spasseragtig følelse

af at ha en krop som ingen hjælper af med skoene

via al den tomme plads

som jeg prøver at give en eller anden værdi

fx værdien af at kunne spise pizza

og onanere helt sindssygt

og se film i sengen

indtil macbooken går ud

Digtene byder heldigvis også på glimtvise indslag af (selv)ironi. F.eks. når jeget hyper-fabulerer over sin digteridentitet:

jeg føler jeg burde starte en beef

med yahya hassan eller jacob skyggebjerg

fordi det ville være godt for salget

og fordi jeg måske ville smadre begge ben

i en fremtidig crazyass gunfight

7/11 vil gerne være aktuel. Lige så ”real time” som Snapchat. Det ses også rent grafisk. Dedikationen til Frida i indledningen er sat op som en mail, og digtene indrammes tematisk med hashtags i slutnoter: #søndag#pizzaogskoisengen#justeat#fuck. Digtene kommer derfor til at virke lidt malplacerede på papir. Og de mange referencer til populærkultur ”hunger games(2013)”, ”paradise hotel 10(2014)” vil meget hurtigt virke forældede.

Man keder sig aldrig ved læsningen af 7/11. Det er tomgang for fuld smadder. Digtene er konceptuelle og vildtvoksende. Messende og fabulerende. Kyniske og klynkende. Men desværre også enerverende i længden – den befriende humor til trods.