DR Romanprisjury 2013

Oprettet: 27.12.2013 - 18:06

Et romanjurymedlems beretning :-)

 

Det var en lørdag ….. morgen - i det herrens år 2013. Vejrliget i Vejle var både småkoldt og småblæsende, så der var egentlig ikke grund til det store forårskåde smil – og dog… Undertegnede læsehest, amatørlitterat og absolut boggnasker var i strålende humør, da hun entrede intercitytoget mod Ørestaden. Forud var tilbragt 6 måneder i fremragende selskab med 6 overordentligt læseværdige danske romaner og ditto antal læsekredsaftener med ligestillede vejlensiske bogorme. Her var de mange sider blevet tygget grundigt igennem, fortolket og spyttet ud igen med intelligente og velovervejede betragtninger som følgeskab. Læseklubber over hele det ganske land havde vurderet og stemt og i dag, d. 25. maj, var afgørelsens time endelig kommet. De 6 var blevet til 3: Kim Leine; ”Profeterne i Evighedsfjorden”, Anne-Cathrine Riebnitzsky; ”Den stjålne vej” og Stig Dalager; ”Det blå lys, og blandt disse 3 finalister skulle vinderen af DR´s Romanpris 2013 findes.

Undertegnede brugte togrejsen over Fyn og Storebælt til lige at læse vinterens notater og skriblerier igennem en sidste gang, og det forunderlige skete, at solen selv, i forventning om en begivenhedsrig dag, tittede frem i ren begejstring efterhånden som DR Byen kom nærmere. De 3 finaleromaner var forinden gennemlæst for anden gang i løbet af den forgangne uge, så de var helt friske i erindringen og læseoplevelsen. Spændingen ved at skrive en ansøgning til DR om evt optagelse i juryen, efterfølgende telefoninterview på en helt almindelig folkeskolehverdag midt mellem en tysk- og dansktime, et positivt og bekræftende svar og endelig mailkorrespondance med søde Anya Mathilde Poulsen fra DR Kulturpartnere… Den spænding kan godt mærkes som små krible-krablende bogorme i maven, der dog straks falder næsten til ro ved synet af selveste Bamses Hus med skorsten og det hele i DR´s foyér – det er trygt :-).

Anya, Helen, Lene, journalist Anne Kjær og redaktør Kåre V. Poulsen tager imod os jurymedlemmer, der pga en enkelt deltagers sygdom er reduceret til 4 boggnaskere i år: Hanne Ingerslev; Gentofte, Helle Jørler; Christianshavn, Bent Dammand; Frederiksværk og undertegnede. Der er tid til både frokost, præsentation og småsnak inden vi ledes op til radiostudiet og får tildelt hver vores plads og mikrofon. Romanerne og notaterne ligger klar, der er vand til at klare stemmen og dog! Da Anne Kjær sætter hele seancen i gang med sin fantastiske omsluttende og varme stemme bliver vi vist alle tryllebundne, og efter hendes første spørgsmål er der helt stille i studiet: Hvem lægger ud og får sagt noget forhåbentligt meningsfuldt? Anne er dog dybt professionel og meget dygtig til at lede slagets gang og få alle på banen undervejs. Den inkarnerede skolelærer fra Vejle havde jo ellers indledt med at forespørge om man skulle række hånden i vejret, når man ville sige noget :_), men undervejs er det vist blot Bent, der må ty til den metode for at bryde ind i ”hønsegårdens kaglen”. Samtalen glider forbavsende let og flydende og alle 4 spiller vi ping pong med ord mod hinanden og begejstres undervejs.

Pludselig er mere end 2 timer gået og det er tid til en strække-ben-pause med tur både omkring og i DR Byen. Vi har stemt og 2 romaner er videre i den absolutte finale: Profeterne og Vejen – Grønland vs Afghanistan. Vi får ros! Der er åbenbart cirkuleret både tankevækkende og saglige betragtninger og argumenter gennem æteren i den første del og det giver blod på tanden til 2. del. Nu skal det være, hvad vil vi gerne diskutere mere i dybden? Jeg har undervejs lagt mærke til hvor forskellige strategier vi benytter os af som læsere: Én med en kinabog med enkelte notater og sidehenvisninger, én med det hele printet inde i hjernebrasken, én med utallige kulørte post it´s i bøgerne og én med side op og side ned med håndskrevne skriblerier. Kom ikke og sig, at det er en passiv proces at være romanlæser!

Tiden er kommet, valget skal tages, stemmerne afgives og minsandten om det ikke står uafgjort 2-2, som en anden nervepirrende fodboldlandskamp. Meeeen, her er det minsandten ikke en tilfældig straffesparkskonkurrence, der skal afgøre det hele. Næ, det bliver de mange hundrede boggnaskere ude i det ganske danske land i de ca 50 læsekredse – og også her er løbet tæt, men vinderen af Romanprisen 2013 går til Kim Leine; ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Undertegnede er godt tilfreds, for det var den af de 6 romaner, som jeg havde den største oplevelse med. Anya ringer ham op, han er glad, og især glad fordi det her er læsernes pris. Det er ikke et panel af kulturkendisser eller anmeldere, der har valgt – det er flere hundrede hverdagsdanskere af kød og blod og med subjektive læseoplevelser og stor kærlighed til det skrevne ord. Basta!

En herlig dag afsluttes med fotografering, interviews og en vidunderlig velsmagende og hyggelig middag på ”Les trois cochons” med endnu mere snak udprægede bognørder imellem om yndlingsforfattere og -romaner og lyrik og ord og meget mere. Ombord i toget på vej retur mod Vejle er solen så småt ved at gå ned i horisonten, som undertegnede, helt sikkert mæt, glad og fyldt af gode minder om en skøn lørdag i maj 2013. Det var mageløst!

De bedste bogormshilsner,

Hanne Rønberg

 

PS: Tirsdag d. 4.6 mødtes Anya og jeg så igen, denne gang i Århus på Café Hack til brunch, radioudsendelse med 1 million lyttere og Romanprisoverrækkelse. Her får en afslappet Kim Leine udtrykt, at han ”er glad for en pris fra de almindelige, ikke-faglige læsere”. Ja, hvad kalder man sådan nogle boggnaskere, der frivilligt melder sig til læsekredse i den danske, mørke vinter? Han udtrykker selv, at han personligt var nødt til at kvitte litteraturstudierne på Universitetet, fordi det blev for teknisk; her handlede det om alt det, der skulle forstås og tolkes, hvorimod han synes, at litteratur handler om alt det vi IKKE forstår, og at lystfølelsen er altafgørende for læsningen. Netop det med lyst bliver ret tydeligt, da han læser sidste halvdel af prologen i ”Profeterne” højt for publikum, og der bliver koncentreret stilhed og opmærksomhed i Caféen. Lige dér, det er dét god litteratur kan!