Veje og vildveje i den moderne bogverden ....

Oprettet: 10.06.2017 - 14:58
Selvfinancierede forlag

Selvudgiverbegrebet er knyttet til ebogs-revolutionen, der har gjort det muligt for mange, der før kun skrev til skrivebordsskuffen, at få deres bøger ud. Den tekniske udvikling omkring Print On Demand har tilmed muliggjort, at selvudgivere nu også kan udkomme i papirformat. På længere sigt vil opfindelser af denne art for alvor kunne revolutionere bogbranchen, nemlig hvis man får løst nogle alvorlige problemer inden for markedsføring og distribution. Hvordan man end vender og drejer det, så er det nemlig dér, det går galt for mange forfattere, der ikke udkommer på de store bogforlag, men som forsøger at klare sig igennem som ebogs-selvudgivere eller vælger at udgive på selvfinansieringsforlag.
Da jeg for en 6-7 år siden blev grebet af en litterær raptus, gjorde jeg selv nogle smertelige erfaringer med selvfinansieringsforlaget Author House, hvor jeg har udgivet fire bøger. De er nydelige at se på og er bestemt ikke noget, jeg har grund til at skamme mig over som forfatter, bortset fra nogle irriterende sprogfejl. Sagen er dog den, at Author House har et dårligt ry, og de bøger, der kommer dér, anmeldes normalt ikke, hvilket jeg ikke vidste. Dvs. at man stort set udgiver til usynlighed, hvilket er døden for en bog, både her og i udlandet.
Author House har bestemt fortjent sit dårlige ry, og jeg vil ikke råde nogen til at udgive dér, men hvad med de forskellige betalingsforlag, der nu skyder op hér i landet? Nogle som f.eks. Mellemgaard, hvor jeg såmænd selv har udgivet tre bøger, nemlig novellesamlingen "Øjeblikke med Satan", ungdomsbogen "Drengen, der skiftede job" og romanen "Mord for begyndere", lægger ikke skjul på, at der skal klejner i kassen, før en bog udgives. Dér er jeg nu sluppet billigt, idet jeg har fået fondsmidler. Var jeg blevet bedt om at betale, hvad mange andre har måttet, ville samarbejdet have være afsluttet på stedet.
Da Mellemgaard henvendte sig til mig gennem min Facebook-profil den 8. oktober 2015 , tog jeg imod tilbudet af én bestemt grund: jeg tog for givet, at fysiske bøger på et forlag ville blive behandlet som mine andre tidligere udgivelser, nemlig med anmeldelser, lektørudtalelser, etc., etc.. Dér tog jeg fejl, for de kom ud til en larmende tavshed, hvilket jeg måske burde have forudset. En Mellemgaard-kontrakt er mildt sagt ikke det samme som f.eks. en Gyldendal-kontrakt, og dér hvor det halter mest er omkring markedsføringen og royalties, hvilket jeg burde have indset, da jeg skrev mine tre Mellemgaard-kontrakter under.
Nu er det imidlertid sådan, at der ikke længere findes ikke en standardkontrakt for forfattere - hvilket ærlig talt er noget møg - men Dansk Forfatterforening giver anbefalinger, der følges af gode, hæderlige forlag. I den anden ende af skalaen er der andre forlag med selvopfundne formuleringer, der gør det muligt for dem ikke at yde meget andet end frembringelsen af selve bogen. Da man ikke kan kontrollere salget af ens bøger, kan man på sådan et forlag ende med at sidde tilbage med en lang næse, da facit er nul markedsføring og nul royalties.
AuthorHouse er særligt snedige, for dér kan man som udenlandsk forfatter se, at der er et salg, men på en eller anden mystisk facon så får man aldrig pengene. De "går nemlig ikke ind for" f.eks. PayPal eller udbetalinger til udenlandske konti. Jeg kan hilse og sige, at det er en MEGET spøjs fornemmelse at se tallet på de indtjente royalties, men aldrig få pengene ....
Det siges, at der skyder flere og flere selvfinansierede forlag op (bl.a. i forhold til denne liste fra 2013: http://huf.dk/forlagsoversigt). Hvis man overvejer at gå til et sådant forlag, er der visse ting, man skal tænke over som f.eks., HVAD det gør ved forlagets moral og hele indstilling, at det ikke længere lever af bogsalget, men af de fondsmidler og/eller forfatter-bidrag, de kan få ind. Dette forrykker tydeligvis synsvinklen for en sådan forlægger, der ikke længere føler sig forpligtet til at sørge for den markedsføring, der er/var en selvfølge for "normale" forlag. Hans/Hendes bidrag til denne meget vigtige del af en bogs skæbne kan således bestå i en henvisning til Newpubs "Oversigt over bogblogs og boganmeldelser" samt urealistiske forslag om selv at kontakte aviser og boghandlere, fordragsvirksomhed samt bogsigneringer i boghandler.
Desværre er disse forlag ugleset i de kredse, der fører til PR, sådan at de bøger, de udgiver ikke får lektørudtalelser, bliver hverken anmeldt i store aviser og/eller distribueret gennem boghandler. I øvrigt er det faktisk et godt pejlemærke for håbefulde forfattere, hvis de må konstatere, at et bestemt forlags bøger ikke føres i en ganske almindelig boghandel. Det skyldes nemlig - sådan som det blev mig meddelt i en af de boghandler, hvor jeg spurgte efter et par Mellemgaard-bøger - at, "de bøger fører vi ikke, for forfatterne har selv betalt for at få dem udgivet."
Ergo: også med hensyn til udgivelser på selvfinancierede forlag er der en skjult forhåndsvurdering ud fra manglen på den neutrale trediemandsvurdering, som Lotte Garbers efterlyser i artiklen "Forlag: Med eller uden tilskud", (: "Bogmarkedet" den 17. maj 2010): »Hvis tredje mand siger god for et værk står det stærkere." Tankegangen bag ovenstående citat spiller således også ind for boghandlernes valg af de bøger, de ønsker til distribution. Her må jeg så indskyde, at Mellemgaard rent faktisk har et kvalificeret personale, men om de kunne finde på at antage en bog til udgivelse, bare fordi forfatteren kan/vil betale for det, ved jeg dog ikke ...