Det er lidt den samme diskussion som med ebøger og fysiske papirbøger - hvad er bedst, hvem vinder i fremtiden, og skal de i de hele taget konkurrere?
Jeg tænker på de fysiske boghandlere og antikvariater overfor salg af bøger på internettet. En artikel på Politiken.dk i fredags skriver om, hvordan salget af bøger på internettet vinder over de fysiske boghandlere (se link til nyheden på forsiden). Op mod 80 % af bogsalget foregår nu på internettet.
Og der er både fordele og ulemper ved begge typer af forretning, for hvis du går ind i en fysisk boghandel kan du se, røre, føle og snuse til alle bøgerne. Der er en helt særlig stemning, især de små krogede antikvariater med bøger fra gulv til loft i flere etager. På internettet derimod er der langt større mulighed for at "besøge" flere boghandlere rundt i landet eller udenfor Danmarks grænser. Du er ikke begrænset af afstande eller åbningstider, men tilgengæld er der så heller ikke den samme stemning, auraen er væk.
Der er selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at internetboghandlerne er kommet for at blive, og at det nok vil blive sværere og sværere for de fysiske boghandlere at overleve, men hvad mener I derude? Kan vi undvære de fysiske boghandlere og hvad i alverden kan vi gøre for at passe godt på dem vi har?
smag på bøgerne – en bid om dagen
Det med at røre, føle og snuse er jeg enig i. Men de fleste boghandlere har et utroligt ringe udvalg på hylderne. Finder man Odyseen eller Kongens Fald i en Bog & Idé, så er det nærmest et mirakel. Nogle boghandler er endda så ringe, at de forlanger at man skal betale en ekstra pris forud før de vil bestille dem hjem. De frygter nok, at bøgerne aldrig afhentes, og så står de jo med sådan noget skrammel på hylderne.
Derudover koster bøgerne mellem 25-50% mere i boghandlerne end på nettet. Argumentet er, at man i hos boghandlerne kan få en kvalificeret vejledning. Det var måske korrekt i gamle dage, men i dag har de fleste boghandlere ansat skoleelever, der lige så godt kunne sælge rensevæsker eller andet spændende. Motivationen for dem er, at de skal tjene penge, hvilket naturligvis er helt i orden, men det hjælper vel ikke ligefrem på boghandlerne i kampen for overlevelse. Det årlige tilbagevendende "Store" bogudsalg vidner endvidere om boghandlernes deroute.
Hey
Vi kan sagtens undvære den fysiske boghandel, men ikke antikvarboghandleren. Mange boghandlere tror stadig, at e-bogssalget skal gå igennem dem. Tanken er, at kunden bevæger sig ned i den lokale boghandel og "trækker" e-bogen i en automat!!!! Jeg har hørt flere boghandlere inkl en repræsentant fra boghandlerforeningen nævne dette scenario. Noget tyder på, at det nu er for sent for dem at blive klogere. Hvem gider i øvrigt at snuse rundt og lede efter "den gode bog" omringet af legetøj og andet skidt og kanel?
Nethandel har jeg intet imod, men når du handler hos boghandleren, kan du gå mellem reoler og hylder og få øje på bøger, du ikke ville finde ellers. Præcic som på biblioteket. Jeg har fundet mange bøger, som jeg ikke kendte til - til ok penge - på den måde. Her kan man spørge ekspedienten, hvad jeg ofte gør -.hvad kan du anbefale til den og den situation - aldersgruppe - og bare som ny inspiration. Jeg kan løfte bøger og lade mig inspirere - af min egen intuition - Ikke blot af mainstream. Nethandel er praktisk og billigt. - Og omgivet af blinkende ligegyldige reklamebannere. Uden service. Boghandlere handler med andre ligegyldige ting, såvel som slagtere i dag sælger fisk og ost, postkontorer sælger dit og dat såvel som discountbutikker i dag er omdannet til dårlig smags-isenkrams, nipse, brugskunstforretninger mere end at sælge dagligvarer. Ja, det er irriterende. Alligevel skal vi passe på bogforretningerne ved at handle der også, og så i øvrigt bede boghandlerne om at fjerne noget af de bling bling- ting og i stedet oppe sig med at markedsføre nye og ukendte forfattere, turde satse. Være mere fremme i skoene.Finde de nicher der ikke kan dækkes via net osv. - De kan jo returnere al usolgt materiale. Så op jer!