Rifbjerg

Oprettet: 29.11.2002 - 11:47

Rifbjerg, Nansen og Johansen

Af Nina Wegner, Horsens bibliotek

En mørk og kold novemberaften modtog 65 forventningsfulde mennesker Klaus Rifbjerg på Horsens bibliotek. "Klaus Rifbjerg behøver vist ikke nærmere præsentation", indledte bibliotekar Vibeke Johansen, hvilket straks udløste en lun kommentar fra Rifbjerg, som godt kunne føle sig lidt "snydt" for en længere litteraturhistorisk redegørelse.

Rifbjergs vintereventyr "Nansen og Johansen", som handler om Fridjof Nansen og Hjalmar Johansens søgen efter Nordpolen i 1893-96, var aftenens hovedtema. "Nansen og Johansen" har vakt en del vrede i norske kredse, fordi Rifbjerg digter et homoseksuelt forhold mellem Nansen og Johansen ind i romanen. Rifbjerg gjorde kort proces overfor kritikken, og sagde (frit citeret): -"der skal mere end et vink med skistav til at få nordmændene til at forstå hvad romanen handler om."

Rifbjerg præsenterede "Nansen og Johansen" gennem en halv times oplæsning, hvilket gav alle - også de der ikke havde nået at læse bogen - mulighed for at deltage i den efterfølgende debat.

"Hvordan forbereder man sig, når det drejer sig om virkelige personer, og hvor langt kan man tillade sig at gå?" blev Rifbjerg spurgt.

"Det handler selvfølgelig om at læse noget biografisk materiale, men der er ikke nogen grænser for langt man kan gå", sagde Rifbjerg. Hjalmar Johansen er dunkelt beskrevet i det biografiske materiale, og figuren er oplagt til fiktion. Nansen og Johansens homoseksuelle forhold er ikke det centrale tema i romanen. Romanen hædrer disse mænd og stiller spørgsmålet: hvad driver Nansen og Johansen til at sætte livet på spil for at udforske det ukendte? Det handler om drømmen - virkeliggørelsen - sammenbruddet.

Efter en lidt tøvende og forsigtig spørgelyst fra tilhørerne vovede en gymnasiepige sig frem og spurgte Rifbjerg om hvordan han fik ideen til "Den kroniske uskyld".

Spørgsmålet fik Rifbjerg til at bryde ud i overrasket latter, og hans umiddelbare kommentar var: "jamen den udkom jo for 50 år siden!!". "Jeg tror", sagde Rifbjerg, "at den egentlige grund til at skrive bogen var, at jeg ikke syntes at den litteratur, der omgav mig, f.eks. Martin A. Hansen, handlede om min virkelighed."

Og så fik vi en beretning fra et lignende forfatterarrangement på Vester Borgerdyd Skole, som i øvrigt er Rifbjergs egen gamle skole. Her var der 28 elever i klassen hvoraf kun 2 var danske. Flertallet af elever synes den var uanstændig, så Rifbjerg konkluderede: "- det var satans - den kan sgu endnu".

"I hvor høj grad var du inspireret af J.D. Salingers "Forbandede ungdom" (1951) da du skrev "Den kroniske uskyld" (1958) ?

"Jeg kan ikke huske, om jeg havde læst bogen på det tidspunkt", svarede Rifbjerg, "men vi hugger jo fra hinanden med arme og ben". Jeg tror mere det var et udslag af 'samtidstemperatur'.

Herefter fulgte igen lidt oplæsning fra Torben Brostrøms udvalg af Rifbjergs digte bl.a.

"Hvordan ligger det med børnene" og "Torskens strategi" med flere. "Tror du på Gud?", spørges der bramfrit fra salen. "Nej, ikke i almindelig lutheransk forstand.

Jeg tror på poesien - at evigheden er her og nu. Det er vigtigt at få så meget ud af det som muligt, og det er nok for mig at vide, at det, der bliver tilbage af mig, indeholder nok organisk stof til at en mælkebøtte kan vokse op."

Rifbjerg blev bedt om at forholde sig til den moderne minimalisme sat i forhold til den traditionelle roman.

"Det er grumme irriterende at have professorer til at mene hvad man skal lave", svarede Rifbjerg. "Originalt talent i Danmark er lige så svært at finde som vand på månen", og måske findes der kun én Tolstoj (Krig og fred) i hvert århundrede. Som et eksempel på ny stor romankunst nævnte Rifbjerg Jonathan Franzens "Korrektioner", som netop er udkommet på dansk på Gyldendals Forlag.

"Hvilken af dine romaner er du selv mest glad for?"

Promte kom svaret "Nansen og Johansen", men lidt tøvende eftertænksomhed fik Rifbjerg til at fremhæve "Anna (jeg) Anna", som var meget sjov at skrive.

Selve skriveprocessen skal være fyldt med lyst, glæde og drift, og -"jeg har det ligesom gamle orner, de skal sgu kløs på ryggen - og er der ikke nogen der vil gøre det - gør jeg det selv."

Som afslutning læste Rifbjerg digtet Foster, og stillede muntert og velvilligt op til at signere bøger og til autografskriveri af den mere utraditionelle slags.

Alt i alt en rigtig hyggelig, indholdsrig og morsom aften i selskab med en af Danmarks allerstørste forfattere.

0
Din bedømmelse: Ingen