I den korte ende af Sonnenallee af Thomas Brussig

Oprettet: 01.04.2009 - 15:21

Af bibliotekar, litteraturstuderende Helle Laursen

Churchills Cigar
Det er historiens store vingeslag og en anekdote fra slutningen af anden verdenskrig, der er start- punktet for romanen. Vi er med ved Postdamkonferencen, hvor vinderne af anden verdenskrig forhandler om hvordan de deler Berlin, den tidligere tyske hovedstad, imellem sig. I denne anekdote indgår Churchills berømte cigar, som en medvirkende faktor til at det bliver den korte ende af Sonnenallee, der kommer til at ligge i Østberlin.

Familien Kuppish
Det er den korte ende af Sonnenalle som danner rammen om Thomas Brussigs roman. Men det er den ”lille” historie vi følger. Livet blandt den almindelige Østberliner i 1980’erne, lige før murens fald. Hovedpersonen i romanen er den unge Micha Kuppish, men vi følger også hans familie, vennerne Krølle, Brille og Mario som bliver kæreste med Eksistentialisten, og sidst men ikke mindst den underskønne Miriam. Hun er Sonnenallee’s smukkeste pige og ganske uopnåelig. Udsigten fra familien Kuppishs lille lejlighed er til muren og vagtpatruljerne i ingenmandsland. Livet i den korte ende er fyldt med paradokser, drømme om vesten og ønsket om at eje et eksemplar af Rolling Stones albummet Exile on Mainstreet.

Romanen er flettet sammen af mange små historier, der med humor skildrer livet bag jerntæppet. Der er Micha’s onkel fra vesten, som hver gang han kommer på besøg smugler slik og kage over grænsen, selv om det er fuldt lovligt at have det med til den anden side. Vi møder Sheiken af Berlin og følger fru Kuppish forvandling, da hun prøver at skifte udseende for at komme til at ligne Helene Rumpels. Endelig løber Micha’s håbløse forelskelse i Miriam gennem historien som en rød tråd.

Osten 
Romanen er en skildring af det kammeratskab, der opstår mellem beboerne i Sonnenallee, og den særlige kontakt der opstår mellem mennesker, der lever under et diktatur. Det er billedet af det lille fællesskab sat op mod illusionen om det store fællesskab i den socialistiske mønster-stat DDR.

Flere ser Thomas Brussigs roman som en forskønnelse af livet i øst. Et udtryk for Ostalgi. Den særlige DDR nostalgi der er dukket om efter murens fald, og som har fået en hvis kultstatus især mellem de unge tyskere. Interessen for hverdagslivet og de særlige varer der var et symbol på livet i det gamle øst. Der er i dag firmaer der har genoptaget produktionen af tidligere DDR produkter. I 2003 fik ostalgien endnu et skub med den prisbelønnede film Goodbye Lenin.

Tysk humor?
Ja, livet i Sonnenalle er beskrevet med både humor og ironi. Romanen er en del af den tyske tradition, hvor romanens hovedperson lever på samfundets laveste sociale trin, og herfra oplever den store politiske verden som absurd. Personskildringen af personerne fra vesten er karikaturer og det samme er DDR borgerne. Som for eksempel gadens politibetjent, grænsevagterne og Micha’s politiske korrekte lærerinde. Hele romanen er et system af karikaturer og forvrængninger.

Det er en komedie, men som det ofte er med de bedste komedier er baggrunden for den ganske alvorlig. Den sætter tanker i gang, og må få læserne til at tænke over hvordan det var og er at leve under diktatur, og hvilke besynderlige og bizarre udslag det kan give. Som for eksempel da grønthandlen bliver omdannet til en butik af luksusvarer, så de besøgende fra vest kan se, at man intet mangler i DDR.

Regimet føler sig dog tvunget til at ændre beslutningen, da der konstant er lange køer foran butikken, og det er jo heller ikke det billede den socialistiske folkerepublik ønsker. Enden bliver at grønthandlen ender med at sælge østtyske flag og andre DDR effekter, som vestturisterne køber som souvenirs. Thomas Brussig leverer kritikken af det tidligere DDR med en underdrejet humor og varme. Han skildrer sine personer med et glimt i øjet, stor kærlighed og solidaritet.

Forfatter information:
Thomas Brussig er født i Østberlin den 19. december 1965. Han studerede sociologi 1990 – 1993 i Berlin og efterfølgende studerede han dramaturgi på filmhögskolan "Konrad Wolf" i Potsdam-Babelsberg. Han har siden 1995 arbejdet som journalist og forfatter og modtog i 1999 den tyske regerings filmmanuskriptpris for Sonnenallee. For I den korte ende af Sonnenallee er oprindeligt skrevet som filmmanuskript og efterfølgende som roman.

Derudover er hans roman Helden wie wir blevet filmatiseret. Han debuterede med romanen Wasserfarben i 1991 og hans forfatterskab indeholder 6 romaner, den seneste Wie es leuchtet blev udgivet i 2004.

 

0
Din bedømmelse: Ingen