En uperfekt kvinde. Om Ida Jessen: 'Børnene'

Oprettet: 26.01.2010 - 10:19

Forfatter: Ida Jessen

Foto: Morten Holtum

Født 25.9.1964 i Sønderjylland, opvokset i Thyregod.
Cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation.

Danmarks mest markante samtidsforfatter. Af  Astrid Rode, stud.mag. i moderne Kultur og Kulturformidling

Ida Jessen (født 1964) er en af Danmarks mest markante samtidsforfattere. Hun har høstet stor anerkendelse de senere år, blandet andet modtog hun BG Banks Litteraturpris i 2006 for Det første jeg tænker på og i 2009 modtog hun Søren Gyldendal Prisen.  

Børnene er sidste del af Ida Jessens trilogi, der udspiller sig i den fiktive jyske by Hvium. Første del af trilogien, Den der lyver fra 2001, har lægen Christian, der flytter til Hvium og bliver genstand for sladder som hovedperson. I 2006 udkom anden del af trilogien Det første jeg tænker på. Her oplever præsten Lisa den store sorg at miste et barn i en trafikulykke.

I Børnene fra 2009 møder vi Solvej, der efter en skilsmisse flytter til Hvium, fordi hendes eks-mand har bosat sig her sammen med deres fællesdatter og sin nye kæreste.
Solvej, der er uddannet sundhedsplejerske, må kæmpe hårdt, for at opnå accept i det lukkede lokalsamfund. Kun én mand, Søren Martinsen, tager i begyndelsen venligt imod hende, hvilket medfører at hun kommer i gæld til ham, med ulykkelige konsekvenser til følge.

Lidenskabens pris
Solvej er en kvinde, der har problemer med, at tage ansvar for sit eget liv. Selv om hun er en voksen kvinde er hun ikke trådt ud af rollen som lillepige. Hvilket betyder at hun lader andre styre sit liv. Eksempelvis har hun svært ved, at sige fra overfor mænd, der viser hende interesse. Dette skyldes, at en væsentlig del af hendes identitet findes i hendes intime relationer til mænd.

Da en ældre gift læge fra hendes arbejde forelsker sig i hende, kaster hun sig hovedkulds ud i et forhold med ham. Efterfølgende flytter hun fra sin mand og datteren Christiane, for at tænkte over tingene. Resultatet bliver, at Solvej mister forældremyndigheden over Christiane.

I Hvium får Solvej en affære med Søren Martinsen, der udlejer huset, hvor hun flytter ind. Solvej formår ikke at afbryde forholdet, selv om hun erkender, at det er usundt for hende. Hun kan ikke sige fra, blandt andet fordi hun står i taknemlighedsgæld til manden og fordi hun er i sine drifters vold. 

Det vanskelige moderskab
Solvejs arbejde er essentielt for hende og arbejdet er med til at give hende et ståsted i livet. Solvej har derimod problemer med at leve op til moderrollens krav og forventninger:
”Hvad er egentlig en mor? Spurgte Solvej engang i dyb undren sin egen mor, for hun følte ikke at det at få Christiane havde gjort hende til en”.

Solvej føler ganske enkelt, at hun ikke slår til som mor; heller ikke før skilsmissen og hendes mand er tilsyneladende enig med hende. Spørgsmålet er, om det er hele sandheden?

Eks-manden straffer efter skilsmissen Solvej således, at hun kun får lov til at se Christiane hver anden weekend. Hun skammer sig over, at Christiane ikke bor hos hende. Hun føler sig som en utilstrækkelig mor, der har svigtet sit barn.

Da Christiane bliver voksen oplever Solvej endnu en barsk konsekvens af skilsmissen, idet datteren vælger, at afbryde kontakten til hende. En konsekvens hun ikke havde forudset, men måske frygtet. Imidlertid giver Solvej ikke så let op og hun forsøger ihærdigt at få datteren i tale. 

Etiske valg
Jessen fører læseren helt derud, hvor det gør rigtig ondt at befinde sig. Hun skåner ikke læseren for at bliver konfronteret med de mere ubehagelige sider af tilværelsen. 
Igennem sit virke som sundhedsplejerske får Solvej indblik i familier, hvor forholdene mildest talt er kritisable og hvor forældrene ikke magter, at give deres børn den nødvendige pleje og omsorg. Alligevel er det svært for hende at gribe ind. For det er blandet andet hos Søren Martinsen og hans apatiske kone, at hun får mistanke om at noget er helt galt.

Mange år senere erfarer Solvej, at hendes datter er blevet kæreste med Søren Martinsens søn, hvilket naturligvis gør hende meget bekymret. For drengen har set ting han ikke burde, men denne viden kan Solvej ikke dele med datteren og det er smerteligt for hende.

Stærke kvindeportrætter
Solvej er i begyndelsen meget ensom i Hvium, men hun får trods alt én nær veninde, nemlig Ragna fra Brogård. Ragna er ligeledes en central skikkelse i novellesamlingen En mand kom til byen. Ligesom Solvej føler Ragna sig udenfor i det lille samfund. De to kvinder føler sig derfor øjeblikkeligt på bølgelængde med hinanden. De bliver hinandens støtter, når tilværelsen bliver vanskelig. Efterhånden falder Solvej mere til ro i Hvium, hvorimod Ragna er parat til at bryde ud af sin vante tilværelse i byen.

I Børnene tegner Jessen nuancerede portrætter af kvinder, der langtfra er perfekte, hvilket netop gør dem interessante og troværdige.

Børnene er intet mindre end en fremragende realistisk og psykologisk roman, der rammer helt ind i sjælen. Jessen formår at få læseren til at reflektere over tilværelsens mange etiske valg. Og Børnene er en roman der brænder sig fast på nethinden.

0
Din bedømmelse: Ingen