Debat hos Litteratursiden på Bogforum

Oprettet: 12.11.2014 - 18:34

Den nye digitale virkelighed har for længst indfundet sig på bogmarkedet. Men hvilke spor sætter de nye muligheder i de litterære værker, og hvilken betydning har det for forfatterne, anmelderne og læserne?

Med det spørgsmål åbnede Litteratursidens chefredaktør, Lise Vandborg, fredag eftermiddag på BogForum en veloplagt debat om bogmarkedet nu og i fremtiden set i lyset af den digitale udvikling.

Paneldeltagerne repræsenterede forskellige led i det litterære kredsløb og havde derfor naturligt nok forskelligt fokus på, hvad der er vigtigst i den her udvikling. For mens Jakob Moll som direktør på forlaget Zetland var optaget af, hvordan det digitale kan give adgang til at få publiceret noget, som ellers aldrig var blevet publiceret, så var kritiker og radiovært Klaus Rothstein udelukkende interesseret i, om det digitale betyder en åbning til litterær kvalitet.

Men én ting var paneldeltagerne enige om – de digitale muligheder bliver langt fra udnyttet til fulde, og panelets tredje deltager, adjunkt på Syddansk Universitet, Toke Riis Ebbesen, så både anmelderne og de traditionelle forlag som hindringer for flere litterære eksperimenter ud i det digitale.

Lettere og billigere

Jakob Molls forlag, Zetland, udgiver journalistiske historier som såkaldte singler, og de udkommer kun digitalt. Forlaget var simpelthen aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for de digitale muligheder, fortalte han.

- Det er blevet meget lettere og billigere at lave eksperimenterende litteratur. Der kommer en masse fortællinger ud af det, som ikke var kommet, hvis det ikke havde været for det digitale. Vi er jo selv et eksempel på det, for vi havde slet ikke kunnet gøre det, vi gør, hvis vi havde skullet gøre det som trykte bøger og samarbejde med boghandlerne osv., det var aldrig nogensinde sket. De ting, som forlagene ikke tør, er der nogle andre, der sætter i værk nu, og det er meget, meget opløftende, sagde Jakob Moll.

For Klaus Rothstein var det helt grundlæggende for diskussionen, om det digitale skulle opfattes som et distributionsfænomen eller som en åbning til en ny form for litterær kvalitet. Så længe det kun er en måde at distribuere på, så er relativt ligegyldigt, mente kritikeren.

- Det, der interesserer mig, er, om de digitale muligheder åbner for en ny form for litterær kreativitet. Der er fortælleformer, som den traditionelle papirbog ikke kan rumme, fortælleformer, som ligger i et eller andet grænseland mellem almindelig læsning, interaktivitet og måske spil, hvor der kan være flere brugere samtidig, og hvor den almindelige klassiske sololæsning pludselig bliver transformeret til noget andet. Fantastisk – hvis man ellers interesserer sig for det, og hvis men ellers har lyst til det. Og i det omfang, det får nye mennesker til at møde litteraturen på en måde, de ellers ikke har mødt den før eller overhovedet ville have mødt den fortalte litteratur, så er det kun godt, sagde Klaus Rothstein.

Der skal en ny generation til

Ifølge forsker Toke Riis Ebbesen, som selv står bag forlaget Replikant, der blandt andet udgiver digitale værker og e-bøger, så udnytter forfatterne slet ikke de digitale muligheder, og det handler blandt andet om, at der ikke er mange værktøjer, som gør det muligt at gøre andet end at reproducere de kendte formater og fortællestrukturer, som allerede findes i et etableret medie, altså at lave de helt vilde, spændende ting på en nem måde, som han sagde.

- Der er også andre forhindringer, blandt andet på hele anerkendelsessiden, hvor både forlag og anmeldere jo ikke har det store fokus. Hvis vi ser på en hvilken som helst bogsektion, så vil de litterære eksperimenter fylde rigtig lidt, og det er bare to af de faktorer, som mindsker forfatternes lyst til at gå ud og eksperimentere, sagde Toke Riis Ebbesen, som mente, at bøgerne skal 'ligge i stakken', før de bliver anmeldt. Anmelderne forstår simpelthen ikke konceptet med en rabatkode, hvor de skal gå ind og hente et værk i App Store, var hans påstand, og det gav panelets anmelder ham helt ret i.

-  Vi orienterer os primært mod den trykte bog, det er der ingen som helst tvivl om, men derfor skal man som kritiker være i stand til at forholde sig til det specifikke værks form og format. Jeg tror, der er få forfattere, der kaster sig ud i det af samme grund, som der er få kritikere, der tager det til sig og skriver om det, og det er, at vi er simpelthen ikke nysgerrige nok overfor de nye muligheder og former. Jeg har selv en eller anden form for teknologiforskrækkelse og en mangel på interesse for alt det, og det tror jeg, at jeg deler med rigtig mange forfattere, som føler sig knyttet til det skrevne ord, altså det klassisk skrevne ord, sagde Klaus Rothstein, som derfor mente, at der måske simpelthen skal en ny generation af forfattere til, der vil vise, at de har taget mulighederne til sig, udviklet dem og forstået dem på en anden måde.

Teknologiforskrækkede forlag

Ifølge Toke Riis Ebbesen er det ikke kun anmelderne, der er teknologiforskrækkede, det er forlagene også.

- Man må formode, at der bliver indsendt manuskripter af mere eksperimenterende karakter, som bare aldrig bliver antaget, måske fordi redaktørerne har en antagelse om, at anmelderne ikke vil synes så godt om det, og så har vi en ond cirkel. Men der ligger en vis byrde på forlagene, fordi det er dem, der har en vis fri kapital til at investere i den her fremtid, mente forskeren, som blev bakket op af forlagsdirektør, Jakob Moll. Ifølge ham er forlagene blevet mindre risikovillige, og det hele er blevet mere konformt.

- I det her landskab, hvor det bliver meget, meget billigere at gøre nogen ting, men hvor det er lige så svært, som det altid har været, at gøre noget ordentligt, vil det vise sig, om forlagene kan finde ud af at bruge de her muligheder til at lave noget, der forhåbentlig er godt og være modige i stedet for bare at gøre alting billigere og mere sikkert, sagde Moll.

Ifølge Toke Riis Ebbesen er det stadig de gamle kanaler, der fylder meget. Det er ikke et enten-eller, men det er et økosystem med mange forskellige medier, hvor man er afhængig af, at der både er papirbogen, en e-bog og måske også en videoudgave, for at et værk kan få succes. Men det gælder skønlitteraturen, for ifølge forskeren er det noget helt andet, der gør sig gældende for lærebøger, og over halvdelen af alle danske skolebøger er digitale. Derfor kan vi ikke tale om litteratur som helhed, for digitaliseringen har betydet, at litteraturen faktisk går mange forskellige veje nu om dage, og de forskellige genrer har alle sammen nogle helt forskellige kredsløb, påpegede Toke Riis Ebbesen.

Noget godt eller noget lort

Jakob Moll var også begejstret for perspektiverne fra lærebogsverdenen, hvor man med noget teknologi, som er meget langt fremme, er begyndt at læse kollektivt, og hvor en skoleklasse kan interagere indenfor rammerne af en bog.

- Jeg synes, det er sindssygt interessant, hvis den her teknologi ender med også at flytte fra lærebogsmarkedet og ud til os andre, hvilket vi ikke har set endnu. Hvis den teknologi bliver så stærk i samspil med de sociale medier, så det, vi kalder ’social reading’, rent faktisk bliver til noget stort, så kan digitaliseringen for alvor ændre vores opfattelse af litteraturen, uden at den ændrer på, at den sammenhængende tekst er litteraturens kerne. Det er noget, der måske stadigvæk ligger nogle år uden i fremtiden, men for den unge generation af boglæsere er det ikke noget særligt stort spring, at det at læse en bog bliver en social oplevelse. Det er nogle eksperimenter, som virkelig kan føre noget stort med sig men på litteraturens præmisser i øvrigt, sagde forlagsdirektøren.

De mange tilhørere til paneldebatten fik ikke en klar prognose for bogbranchens digitale fremtid, for den er der endnu ingen, der kender, men de fik kastet en mængde forskellige perspektiver op. Hvor det hele lander, må vi nok vente lidt endnu med at finde ud af. Men kritiker Klaus Rothstein fik i hvert fald mindet alle om, hvad essensen i al litteraturdebat i sidste ende handler om, nemlig den litterære kvalitet - digitale muligheder eller ej:

- Personligt har jeg det sådan, at jo flere distributionsmuligheder forfattere har, jo bedre er det. Der er kun én ting, jeg interesserer mig, for, og det er: Skriver de noget godt, eller skriver de noget lort? Og det er så mit job at tage stilling til det. 

3
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (2 bedømmelser)