af Beth Høst, Farum bibliotek
Det sker egentlig ikke så sjældent, at "omdrejningspunktet" i en roman, eller måske ét af flere, er en anden roman, eller en forfatter eller et forfatterskab.
Det kan være meget inspirerende, når det sker. Jeg oplevede et eksempel på fænomenet her i sommer og fik lyst til at finde nogle flere eksempler frem.
Sydens dronning og Greven af Monte Christo
En af mine yndlingsforfattere Arturo Pérez-Reverte har skrevet en raffineret spændingsroman "Sydens dronning". Den handler om den unge Teresa, der må flygte fra Mexico, da hendes kæreste snyder nogen narkobaroner. Teresa ender i fængsel et årstid, her begynder hun at læse, og især "Greven af Monte Christo" fascinerer hende. Hovedfigurens målrettede hævntørst, da han kommer ud fra sit uberettigede fængselsophold, hans begavelse og talent, da han skaber sig en position, ser Teresa som et ikon og forbillede.
Måske ser Pérez-Reverte også et forbillede i Alexandre Dumas, hans skildring af fægtescener i f.eks "Fægtemesteren", og de historiske farvemættede billeder i serien om Kaptajn Alatriste kunne tyde på det.
Terapi, Lodge og Kierkegaard
En anden af mine private favoritter er forfatteren David Lodge. Han er begavet, og han er morsom. Det er jo ingen ringe kombination.
Hovedpersonen i "Terapi" er en livstræt, midaldrende, hypokondrisk, navlebeskuende mandlig forfatter, der har stor succes som skribent på en folkelig TV-serie.
Beskrivelsen af hans tilværelse, set fra forskellige "rolleindehaveres" vinkel, hans skilsmisse, hans sære betagelse af vores egen Søren Kierkegaard og ikke mindst hans mislykkede tur med en veninde til Tenerife er kostelig.
Scenen med deres akavede ophold ved pool’en, han med Kierkegaard’s "Frygt og Bæven", hun med Byatt’s "Besættelse", mens de engelske charterturister omkring dem besætter alle liggestole og læser Danielle Steel og Jeffrey Archer er blevet en vidunderlig klassiker for mig. Netop så fyldt med vid, bid og ironi som en belæst brite kan gøre det.
Læsegruppen
Næste bog var nær blevet diskvalificeret til denne klumme, men så dukkede der heldigvis en lokalisering i www.bibliotek.dk op.
Romanen hedder "The Reading Group" og forfatteren, Elizabeth Noble, er debutant.
Den stod nærmest og råbte på mig i boghandlen i en engelsk lufthavn, dén titel går man som bogmenneske jo ikke forbi.
Den er letlæselig og en rigtig "dameroman". En gruppe kvinder mødes omkring en bog hver måned, de fleste af læsegruppens repertoire er faktisk kendt her, fx Margaret Forster, Anita Shreve og Daphne de Maurier.
Romanen danner nok kapiteloverskrift, men hovedsagen er deres liv og indbyrdes forhold. Den ene har på overfladen et perfekt liv og en perfekt mand. Han kan bare ikke blive fra andre damer. Den anden er så besat af ønsket om et barn, at hun forbitrer sit og ægtemandens liv, den tredje er bare ved at kede sig til døde som hjemmegående småbarnsmor, og så er der endelig den midaldrende kvinde, der må se sin mor forsvinde ind i demens. Men den er samtidig hyggelig, varm og åh så genkendelig i sine personskildringer. Det kunne jo være fint, hvis den blev oversat, så havde vi en rigtig "gulerod" til læsegrupper på bibliotekerne. Jeg har på nettet netop set et engelsk bibliotek invitere til forfatteraften med Elizabeth Noble.
Dante-klubben
Det er ikke sikkert, romanens titel bliver således på dansk, den skulle nemlig for øjeblikket være ved at blive oversat. Dens engelske titel er: "The Dante Club", og forfatteren, Matthew Pearl har inden sin eksamen som jurist fra Yale, læst litteratur på Harvard og her arbejdet med en meget anerkendt afhandling om Dante Alighieri. Læs om ham på www.thedanteclub.com
Romanen starter i 1865, hvor der arbejdes på den første amerikanske oversættelse af Danthe Alighieri. Der er imidlertid magtfulde kræfter, der ikke ønsker dette, og snart iscenesættes mord på mord modelleret direkte efter Dantes ’Inferno’.
Kerrigans Copenhagen
Forfatteren til denne bog, der er nr. 1 i en serie om København og dens mennesker, hedder Thomas E. Kennedy og er herboende amerikaner. Efterfølgeren hedder:" Bluett's blue hours".
Hovedpersonen, Terrence Kerrigan har sat sig for at indfange atmosfæren i så mange af byens cafeer og værtshuse som han nærmest kan overkomme. Han vandrer og vandrer, og samtidig med mængden af kolde fadøl løber ned, så oplever læseren et kildevæld af litterær viden først og fremmest om Danmark, men også i alle mulige andre retninger. Lige fra Tom Kristensens ’Hærværk’ over Henrik Stangerup, Kierkegaard og Pia Tafdrup til Henrik Ibsen og så James Joyce. Faktisk skrev anmeldere, at Kennedy gjorde for København, hvad Joyce gjorde for Dublin.
Og selv har jeg lyst til at tilføje : "hvad Stan Getz og Dexter Gordon også gjorde for København. Kerrigan kommer også omkring en utrolig masse kulturhistorie".
Det er en charmerende, belæst, jazzet vandring fra værtshus til værtshus. Han kender sit København, gør han. Hans bøger burde da oversættes, for at gi’ nogle flere læsere chancen for at lære dem at kende. Men jeg kunne godt blive usikker på, om de ville "holde tonen og charmen".
smag på bøgerne – en bid om dagen
