Århushistorier. Om 'De Nøgne Træer' af Tage Skou-Hansen

Oprettet: 02.04.2007 - 12:06

Af cand.mag. Martin Toft

Tumpede, tåbelige og troskyldige. Alle kender molbohistorierne, men vi har også århushistorierne, hvor smilets by udsættes for grovkornet og flabet satire. Tag bare denne joke:

”To århusianere står på en mark og sparker hinanden i skridtet. En mand kommer forbi og spørger forfærdet om det ikke gør ondt? De to århusianere svarer i kor:
- Nej, vi har sikkerhedssko på!”

Går man til litteraturen, tager Århus sig imidlertid anderledes ud. Hvis man vil læse en rigtig god bog, som foregår i Jyllands uofficielle hovedstad, kan man passende hale ”De Nøgne Træer” (1957) ned fra bibliotekets hylder.

Der er tale om Tage Skou-Hansens (f. 1925) fremragende debutroman, der portrætterer den danske modstandskamp i slutningen af Anden Verdenskrig. Man følger en ung fyr, Holger Mikkelsen, som er alt andet end blåøjet. Tværtimod er bogens hovedperson en afmålt og cool type, der kynisk udnytter det moralske vakuum krigen udløser – både når det gælder den forbudte kærlighed og voldelige sabotageaktioner, rettet imod den tyske besættelsesmagt.

På kryds og tværs i Århus
”De Nøgne Træer” er en ungdommelig knaldroman af den melodramatiske slags. Tage Skou-Hansen bruger en stiliseret persontegning og kulørte kontraster. Men de litterære virkemidler tager på intet tidspunkt overhånd, simpelthen fordi Tage Skou-Hansen er en dygtig forfatter – en sproglig ekvilibrist. Han skriver hårdkogt og rammer især den rigtige tone i portrættet af den hårde banan, Holger. Som mange andre debutromaner rummer ”De Nøgne Træer” en friskhed og en respektløshed, der især sætter sig igennem på et sprogligt niveau.

Når det drejer sig om en spændingsroman, vil det være dumt at afsløre for meget af handlingen. Her er de store temaer på spil. Det handler om krigen, som griber ind i kærligheden – og omvendt. Vi kommer vidt omkring, ikke mindst i geografisk forstand. Sidder man med et bykort over Århus, kan man følge personerne rundt i byens gader.

Gradvist dækkes hele byen ind, hvilket man kan konstatere ved selvsyn, hvis man optegner Holgers illegale færden. Den unge terrorist lister rundt i området omkring Botanisk Have, og Trøjborg og Århus Havn dukker også op flere gange undervejs. Men i ”De Nøgne Træer” cirkler hovedpersonen ikke kun mellem byens kvarterer: Holger krydser frem og tilbage over grænsen til det illegitime, såvel i moralsk som i erotisk forstand.

Den lille modstandsgruppe konspirerer i de smalle gader, der slynger sig omkring Århus Domkirke i byens hjerte. I ”De Nøgne Træer” følger man eksempelvis en spændende terroraktion i Århus Nord, nærmere bestemt i Finlandsgade, hvor et større værksted arbejder i tysk tjeneste.

Christian, der leder modstandsgruppen, fungerer som læge på kommunehospitalet. Han planlægger overhyggeligt deres aktioner i en anspændt tid, hvor Århus er et infrastrukturelt knudepunkt for tyskere i forhold til Norge og Sverige. Besættelsesmagten transporterer råstoffer og tropper gennem byen, mens de unge danskere obstruerer den velsmurte krigsmaskine i det små.

Udsigt over Århus Bugt
De unge danske modstandsfolk har base ved domkirken, som er et centralt referencepunkt i romanen. På den ene side skygger domkirken for deres ulovlige planer. Men modsat rejser domkirken sig også som en gigantisk advarende pegefinger, man kan se overalt i byen.

”De Nøgne Træer” kredser om en række fundamentale spørgsmål: Hvad kan man egentlig tillade sig i en undtagelsessituation – findes der måske etiske grænser, som hæver sig over tid og sted? I centrum af Århus tager verden sig ud på én bestemt måde, men kommer man først på afstand af byens gader, torve, butikker og mennesker, ser det hele straks ganske anderledes ud. Mens de er på udflugt syd for byen, kigger Holger og Kjeld ud over Århus Bugt:

”Udsynet var prægtigt. Inderst inde i bugten byens profil med domkirken, kornsiloerne og de høje skorstene, den by blev da smukkere og smukkere, jo længere man kom bort fra den. Over for os højene på Mols, Helgenæs med Ellemandsbjerget og mod syd Kattegat, Samsø og Thunø og igen Kattegat, som et hav, så langt øjet rakte.”(84)

Ned gennem Risskoven
Tage Skou-Hansen har en stærk kærlighed til Århus (og til byens fodboldhold, AGF), som præger ”De Nøgne Træer”. Det forringer sjældent læseoplevelsen, når romaner foregår på steder, man kender personligt. Med ét intensiveres de dufte og lyde, som beskrives, eller man ser måske sit lokaleområde med helt friske øjne.

I litteraturen er geografiske markører ikke tilfældige, men udvalgt nøje af forfatteren. Vores fysiske omgivelser har nemlig en symbolsk dimension, som litterære tekster kan udnytte. Når handlingen placeres på udvalgte geografiske lokaliteter, tilføres teksten automatisk en dybere klangbund af sociologisk og kulturhistorisk rækkevidde.

Kender man Århus, er man med allerede fra første side, når Tage Skou-Hansen introducerer romanens to centrale skikkelser, Holger og Kjeld. De to barndomsvenner mødes tilfældigt foran domkirken i centrum og tager senere sporvognen til endestationen ved Marienlund, hvor man finder indgangen til Risskoven. De er på vej til en litterær oplæsning i Frederik den Sjettes kro, der i romanen hedder Strandkroen. Turen gennem bakkerne vil virke bekendt for mange århusianere:

”Vejen drejede igen og gik nedad, og bugten rejste sig foran os som et buldrende, uigennemtrængeligt mørke. Vi kunne akkurat skelne brændingens lyd fra stormens, men først da vi nåede helt ned til skrænten, hvor kroen lå, så vi de hvide bølgekamme brække over i det sorte hav.” (6

Ekstra
”De Nøgne Træer” er første roman i et større projekt, Tage Skou-Hansen har skrevet på hele sin litterære karriere. Hovedpersonen fra debutromanen, Holger Mikkelsen, optræder som et fast indslag i 7 forskellige romaner, der er udkommet løbende siden halvtresserne.

Projektet blev afsluttet i 2000 med romanen ”Frit Løb”. I denne serie af romaner kan man især anbefale ”Tredje Halvleg” (1971) og ”Den Hårde Frugt” (1977). Man kan også se filmversionen af ”De Nøgne Træer” fra 1991.)

0
Din bedømmelse: Ingen