Tyskland, en rejse af Wolfgang Büscher

Oprettet: 17.07.2006 - 12:06

Bog: "Tyskland, en rejse" af Wolfgang Büscher

Bogens forside

Forfatterens (f 1951) beskrivelse af en tre måneder lang rejse langs Tysklands grænser leder læseren gennem et hemmelighedsfuldt, mytisk og eventyrligt Tyskland.

Forfatter: 
Wolfgang Büscher
Oversætter: 
Hanne Lund
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
208
Lån bogen - Køb bogen

Snør vandreskoene, sæt tempoet ned, hold alle sanser åbne og begiv dig ud på en rejse i det moderne Tyskland sammen med forfatteren Wolfgang Büscher.

Wolfgang Büscher fik stor succes – også her i Danmark – i 2005 med sin bog "Berlin-Moskva", hvor han vandrede i Napoleons og Hitlers fodspor.

Også i "Tyskland, en rejse" oplever Wolfgang Büscher landet til fods. Om det er Heinrich Heine, der har inspireret ham til denne vinterrejse, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald rejste han langs Tysklands grænser i årets 3 sidste måneder i 2005.  

Det er en strækning på ca. 3500 km, og han startede ved kilometersten 852 ved grænsen til Holland, bevægede sig østpå til området langs Østersøen, sydpå langs grænsen til Polen og Tjekkiet, langs Alperne for at igen at slutte ved km-sten 852. 

Resultatet er blevet et fascinerende indblik i Tyskland og den tyske folkesjæl. Tyskland er på én gang et moderne land, men også et land, hvor historien stadig spiller en stor rolle i mange menneskers bevidsthed. 

Büscher har blik for kontrasterne, der er for eksempel historien om byen Görlitz i øst, som næsten mirakuløst undgik at blive ødelagt under 2. verdenskrig, i modsætning til Pforzheim i vest, som blev jævnet med jorden i februar 1945, og der er kontrasten mellem protestanterne i nord og katolikkerne i syd.

En gang imellem krydser Büscher grænsen, og på den måde sætter han tingene yderligere i perspektiv. Det er trist at læse om byen Dubi i Tjekkiet, hvor jerntæppets fald i 1989 har sat en ny industri i gang. Der er masser af hytter med skiltet "Fast Food", men det er ikke fødevarer, man kan købe der, men kvinder.

Wolfgang Büscher er god til at iagttage og videregive sine mange refleksioner. Han er specielt god til at få de mennesker, han møder på sin vej, til at åbne sig og fortælle deres historier. Desuden har han et meget poetisk og malende sprog, så jeg synes, bogen er en fornøjelse at læse, samtidig med at jeg er blevet klogere på vores store nabo mod syd.

Oversat af Hanne Lund. Gyldendal, 2006. 209 sider. Kr. 255,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.