Thots bog af Bent Haller

Oprettet: 06.03.2006 - 13:05

Bog: "Thots bog" af Bent Haller

Bogens forside

Guden for skrivekunsten, Thot, fortæller myterne om Osiris og Seth, om intriger, magtkampe, kærlighed, had og hævn i det gamle Egypten.

Forfatter: 
Bent Haller
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
317
Lån bogen - Køb bogen

Myten om Osiris får nyt liv i Bent Hallers roman om kampen mellem det gode og det onde - en god fortælling uden afbrydelser!

Han har gjort det før, Bent Haller, taget fat i myterne og givet dem en ny, spændende indpakning. Tidligere var det de græske myter "Odysseen" og "Iliaden", han tog under behandling. Tiden er nu kommet til deres egyptiske slægtning - myten om Osiris.

Kampen mellem det gode og det onde er det helt centrale i romanen. Det er en klassisk fortælling om misundelse og had imellem de to brødre, Seth og Osiris. Man fristes til at kalde dem Kain og Abel, da ligheden med den bibelske myte er slående.

Osiris er the good guy og Seth the bad guy - ingen tvivl om dén sag! Osiris gør som frugtbarhedsgud gode ting som at føre Nilen gennem Egypten og lære de uvidende mennesker at dyrke jorden. Seth bruger alt sit krudt på at efterstræbe Osiris og magten i Egypten. Sjovt nok er det alligevel Seth, som Haller har gjort mest interessant, eller også er vi bare så mærkeligt indrettet, at vi finder det onde mere interessant end det gode?

Osiris er efter min mening lidt vattet af en frugtbarhedsgud at være, idet han først gør sin kone, Isis, gravid, efter at han er død (læs selv hvordan dét kan lade sig gøre). Her er Haller dog lovligt undskyldt, idet han er bundet af myterne.

Nutiden stikker af og til hovedet frem og blander sig med myterne. Vi får en opsang: "På jorden jamrede menneskene højlydt, som de havde for vane, hvergang der skete noget nyt" og "I forstår knap nok at leve jeres eget liv". Tag dén, mennesker!

Som altid, når det drejer sig om enhedsforfatteren Bent Haller, vil det klassiske spørgsmål melde sig på et tidspunkt: Er "Thots bog" en børne- eller en voksenbog? Tja, jeg tror nok, det er en voksenbog ... men den kan også læses af store børn.

Aschehoug, 2005. 317 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.