Selvkærlighed og Guds nåde - En bog om narcissismens tidsalder

Oprettet: 16.04.2016 - 15:19

Bog: "Løft blikket" af Sørine Gotfredsen

Bogens forside

Debatbog om at flytte fokus fra ens eget liv og ønske om selvrealisering til medmennesker og Gud.

Forfatter: 
Sørine Gotfredsen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Kristeligt Dagblad
Sidetal: 
190
Lån bogen - Køb bogen

Sørine Gotfredsens nye bog, Løft Blikket er en sand lille perle. Den griber fat om det helt centrale i tiden, nemlig vores tendens til selvbeskuelse, eller med et luthersk udtryk, vores tilbøjelighed til at ‘krumme os ind i os selv.’ For Luther som for Gotfredsen er der ingen, der kan undslå sig for dette, eller som Løft Blikket indledes:

‘Narcissismen bor i ethvert mennesket. Alle står vi livet igennem konfronteret med et behov for at iagttage os selv, og på et tidspunkt i tilværelsen kan man for alvor begynde at overveje betydningen af det. Måske endda i en grad, der kan føre til erkendelse af, at den selvkredsende tanke og det indadvendte blik er kommet til at fylde for meget. Jeg er en narcissist ligesom alle andre.’ (s. 7)

Gotfredsen har ikke siddet i sit elfenbenstårn et sted og deduceret sig frem til, hvad narcissisme er, og hvad det betyder for vort samfund o.s.v. Man mærker naturligvis straks, at forfatteren har tænkt tankerne grundigt igennem, men de er tænkt ind i en sammenhæng med det bestående, med traditionen og med livet. Forfatteren er ærlig og erkender selv, at hun er narcissist og giver gennem hele bogen eksempler fra sit eget liv. Dette tilfører selvindlysende nok bogen en troværdighed, som det næppe havde været mulig at opnå, ved en distanceret, kold behandling af emnet, men det gør også, at læseren får mulighed for at se, hvad forfatteren gerne vil vise.

Bogen indledes med en prolog, der først genfortæller historien om Narcissus fra Ovids Metamorfoser. Sammen med de første selvbiografiske ord, man kunne måske sige den første bekendelse, slår dette tonen an, der klinger i læserens øre gennem resten af bogen. Bogen bevæger sig så at sige historisk-begrebsligt frem gennem de syv kapitler om ‘frihed og fortabthed’, ‘følelsen og sagen’, ‘faldet og fællesskabet’, ‘fanatisme og udfrielse’, ‘frygt og frimodighed’ ogflugt og hjemkomst’. Vi får således lov at følge individets gradvise frisættelse gennem en stadig større bevidsthed om sig selv. Denne diakrone gennemgang gøres nærværende gennem de nævnte synkrone tværsnit fra forfatterens eget liv.

Gotfredsen har en levende stil, der er god at læse, og med hendes idelige benyttelse af t.eks. titaner som Martin Luther, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard foruden flere andre, herunder også flere romanforfattere, opnår hun at give fremstillingen et kvanteløft samtidig med, at hun videreformidler de indblik eller nye syn på livet, disse forfattere har givet hende.

I den afsluttende epilog om nåden har Gotfredsen endelig ført os frem til den hellige Gral. Nu har hun gennem hele bogen i så stor detalje skildret vores selvoptagethed, historisk og med udgangspunkt i sig selv. Vi er nu nået frem til at få et svar på spørgsmålet om, hvordan vi så skal komme løs af narcissismens livtag. Det første og for Gotfredsens vigtigste svar er i Guds nåde. Nåden er, siger Gotfredsen, noget, vi moderne mennesker har svært ved at tale om. Men nåden er det, der befrier os til livet, som Luther stod fast på: ‘Nu [: efter reformationen] skulle mennesket leve i troen på at være tilgivet snarere end i frygten for at gå fortabt med alt […].’ Hvis ikke Gud er der, fortsætter Gotfredesen, kastes vi tilbage i den føromtalte ‘krummen os ind i os selv’:

‘Det er meget populært at understrege betydningen af at kunne tilgive sig selv, men uanset hvor velment det er, udgør tanken en grundlæggende misforståelse. For det er ikke muligt for et menneske i det inderste at sætte sig selv fri, og forsøget på det kan ikke undgå at føre til en følelse af tomhed.’ (s. 186)

Således får vi i nåden en løsning, men den er ikke noget der med et trylleslag renser vores vej, for faren for at træde fejl på vejen består stadigvæk.

Een stok at støtte os til på den ujævne vej er, hvad man kunne kalde ‘en lille nåde’. Vi skal,

‘mødes af noget andet, og det er derfor, at vi læser romaner. Her konfronteres vi med de andres liv og kan se hele vejen ind i tankerækker, der på befriende vis ikke er vore egne, men minder helt forbløffende meget om dem. Når vi læser, træder vi ind i det store fællesskab af mennesker, der ikke eksisterer i virkeligheden, men som alligevel så livfuldt kan vække tanker til live i én, som man aldrig på egen hånd ville kunne komme så tæt på.’ (s. 189)

På denne måde, ved at læse litteratur (og ved kunsten og den højeste musik), kan vi ‘nærme os en lille forståelse af, hvad nåde er.’ Dette er som et ekko af kritikkeren og forfatteren C.S. Lewis, der et sted om læsningen af gamle bøger bemærker:

‘Every age has its own outlook. It is specially good at seeing certain truths and specially liable to make certain mistakes. We all, therefore, need the books that will correct the characteristic mistakes of our own period. and that means the old books.’ (On old books)

Også Lewis taler om, at vi skal møde noget andet, ja, forsåvidt skal vi ved læsningen af gamle bøger lade os ‘krumme os ud af os selv’. Efter læsningen af ‘gamle bøger’ forsøger Sørine Gotfredsen i den nye Løft blikket at åbne vores øjne; gennem videreformidlingen af sin læsning af de nævnte forfattere, ikke mindst Grundtvig og Kierkegaard, forsøger hun at åbne vores øjne for nogle af de blinde vinkler, som udmærker vores egen tid. Det leder hende frem til nåden, som vi kan opleve et afkog af, når vi bliver tiltalt ‘af en anden stemme’, gennem litteratur eller af vores næste i hverdagen. Men i sidste ende møder vi den fulde nåde hos Gud.

Løft blikket kan varmt anbefales enhver med interesse for livets mere eksistentielle side, for den del af samfundslivet, der er hævet over politik og økonomi – verdens trædehjul. Men man skal dog være sig bevidst, at bogen i forbifarten også sætter dommens sværd mod vor egen – læserens – strube. Derfor er det så befriende, at hun afsluttende taler så frit om nåden. Løft blikket sætter os måske ikke fri; men den anviser os i hvert fald, hvad retning, vi skal gå i.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.