Puls af Stephen King

Oprettet: 28.08.2006 - 12:06

Bog: "Puls" af Stephen King

Bogens forside

En skønne dag rammes alle verdens mobiltelefoner af en virus, som enten dræber eller gør folk sindssyge efter et opkald, En ung kunstner finder ud af den blodige og grusomme sammenhæng, og er samti

Forfatter: 
Stephen King
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
411
Lån bogen - Køb bogen

En mærkelig ”virus” rammer pludselig den del af befolkningen, som bruger mobiltelefoner, og helvede bryder løs. Endnu en velskrevet thriller fra gyserkongen King.

Måske er jeg ikke den rette til at anbefale nye romaner fra Stephen Kings hånd, for jeg er stort set altid begejstret over hans udgivelser. Denne gang er ingen undtagelse – og så alligevel.

"Puls" begynder en ganske almindelig oktoberdag. Clayton Riddell har netop underskrevet en kontrakt om at udgive sin tegneserie, da verden går amok. En husmor angriber en ismand og to teenagepiger, der et øjeblik før har fnist sammen over en mobiltelefon, flår struberne ud på hinanden.

Det lykkes Clay at undslippe tumulten sammen med en fremmed mand, Tom. Sammen søger de tilflugt på hotellet, hvor Clay bor for at finde ud af, hvad det er der foregår.

Det viser sig, at en mærkelig form for virus, som spredes via mobiltelefoner, er sluppet løs. De mennesker, der hører den, bliver vanvittige af raseri og forsøger at myrde alle i nærheden. De to mænd samt pigen Alice, som de redder ved hotellet, beslutter sig for at drage ud af byen sammen, og på deres rejse opdager de, at ”telefonfolket” begynder at ændre sig.

King skriver et flydende og fængslende sprog. Han rammer plet med sine personbeskrivelser, og man føler lynhurtigt for den lille gruppe, som bevæger sig igennem landet omgivet af sindssyge galninge.

Men – en del af plottet hænger ikke sammen. Den forklaring, King giver på gruppens tvungne rejse, er simpelthen ikke god nok.

Alligevel er "Puls" værd at læse. King giver et skræmmende bud på, hvor hurtig vores verden kan bryde sammen. Bare forestil dig, at du ikke har mulighed for at bruge din telefon! Og oveni det kommer så det pludselige udbrud af vanvid og blodrus. Uhyggeligt – og uhyggeligt velskrevet.

King har dedikeret romanen til Richard Matheson og George A. Romero, en dedikation jeg personligt finder yderst passende. Matheson er manden bag "I am legend", om det sidste overlevende menneske i en verden befolket af vampyrer. Og Romero står bag den fremragende filmtrilogi med zombier i hovedrollen. Kings roman hylder begge mænd.

Det er ikke Stephen Kings bedste roman, men mangler du en god bog at gyse lidt over, er "Puls" alligevel et godt bud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.