Under kuplen af Stephen King

Oprettet: 18.10.2010 - 11:46

Bog: "Under kuplen" af Stephen King

Bogens forside

Pludselig en dag er den lille by Chester's Mill i Maine omgivet af en gigantisk glaskuppel, som afskærer den totalt fra omverdenen -  Er det terrorister, aliens eller fjendtlige magter der stå

Forfatter: 
Stephen King
Oversætter: 
Michael Krefeld
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
1197
Lån bogen - Køb bogen

Science Fiction, gyser, psykologisk thriller eller noget helt andet. Der er mange lag og fortolkningsmuligheder til denne helt suveræne roman - Stephen King når han er bedst.

Chester’s Mill i New England er en helt almindelig, typisk amerikansk lilleby med omkring 2000 indbyggere. Pludselig uden varsel lægger en usynlig kuppel (et kraftfelt?) sig over byen og det nærliggende opland, og byen bliver totalt afskåret fra omverdenen. Ingen kan komme ind, og ingen kan komme ud. Militæret prøver med alle midler, fx missiler og syre at ødelægge kuplen, men forgæves.

I byen indser den magtgale og forbryderiske Jim Rennie, der bl.a. har etableret et anlæg til fremstilling af metamfetamin, at det er den chance, han har ventet på.Han får hurtigt etableret sit eget brutale og nådesløse politikorps, og kun nogle få af byens indbyggere formår eller vover at sætte sig op imod ham: Kokken Dale ”Barbie” Barbara med en fortid som major i Irak, journalisten Julia, reservelægen Rusty, nogle få reelle og ærlige kvindelige politifolk og tre teenagebørn med den superintelligente Joe i spidsen.

Et grusomt spil er i gang, og samtidig betyder kuplen, at livsbetingelserne hurtigt bliver forringet.

Stephen King har skrevet skønlitteratur i snart 40 år, og det er blevet til over 40 romaner og 200 noveller. Af samme grund er han kendt som værende noget af en ”skrivekugle”, men når han er bedst, som i denne nutidige udgave af ’Fluernes herre’, er han i en klasse helt for sig selv.

Ingen forstår som han at skrive spændende historier ud fra spørgsmålet ”Hvad nu hvis”, og ingen formår som han at beskrive mennesker og deres reaktioner. Selvom denne kæmperoman præsenterer et hav af personer, fremstår hver eneste lyslevende for læseren.

En anden af Stephens Kings forcer er hans genbrug af tidligere benyttede ideer og temaer, som han forfiner og forbedrer.

Endelig må man bestemt heller ikke glemme, at manden jo faktisk kan skrive, og at hans bøger ofte er gennemsyret af en ganske særlig form for barsk humor.

Det, som kunne afskrække nogen fra Stephen King, er hans meget direkte og brutale prosa, og død og ødelæggelse skildres råt og brutalt.

Hvis man dog giver historien en chance, vil man med garanti blive indfanget i den spændende handling.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.