Ondskabens hotel af Stephen King

Oprettet: 01.10.2002 - 11:53

Bog: "Ondskabens hotel" af Stephen King

Bogens forside

Drengens evne til at se gennem tid og rum bliver en forbandelse, da han magtesløs forudser, at overnaturlige kræfter vil forsøge at ødelægge familien gennem faderen.

Forfatter: 
Stephen King
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
436
Lån bogen - Køb bogen

Stephen King er blevet kaldt gysets mester, og han er også en af de mest sælgende forfattere op gennem 80'erne og 90'erne. "Ondskabens hotel" er skrevet i 1977 og er blevet fremhævet som en af hans allerbedste romaner.

Jack Torrance bliver fyret fra sit job på Stovington Highschool pga. en uheldig episode med en elev. Han er tørlagt alkoholiker og har et voldsomt temperament. En ven har hjulpet ham til jobbet som opsynsmand på hotel Overlook i Colorados bjerge, som hver vinter afskæres fra omverdenen, når sneen begynder at falde. Jack vil bruge vinteren til at komme på fode igen og få skrevet sit skuespil færdig. Med sig har Jack sin kone Wendy og sin søn Danny på 5 år.

Danny har et særligt talent, som kokken Hallorann opdager, da familien ankommer til hotellet på sæsonens sidste dag. Danny kan skinne. Han kan finde ting, der er blevet væk, fornemme folks tanker - og han kan se ting, der sker i fremtiden. Hallorann kan også skinne lidt, og de to knytter en særlig kontakt, da Hallorann advarer Danny mod at opholde sig bestemte steder på hotellet.

Overlook er nemlig ikke et helt almindelig hotel. I årenes løb er der sket en mængde mord, selvmord og ulykker her, og disse hændelser svæver stadig rundt i hotellets korridorer.

Den første tid går alt dog godt. Jack får gang i skriveriet, og han og Wendy kommer tættere på hinanden igen. Kun Danny mærker, at der er noget galt, men som tiden går, bliver det også tydelig for Wendy. Selvom der ikke findes en dråbe spiritus i hotellet, begynder Jack nemlig at udvise de samme symptomer, som da han drak. Han bliver aggressiv, og det går op for Wendy, hvor isolerede de er i bjergene.

Kings beskrivelse af Jacks gradvise nedbrydning er suverænt godt skrevet, og man sidder som læser og har både ondt af ham og skræmmes af hans karakterskift. Forholdet mellem ham og Danny er også meget smukt, så udover at være en yderst spændende gyser, kan man også læse den som en fortælling om mennesker, og hvor galt det kan gå, når en familie udsættes for stress og isolering.

"Ondskabens hotel" er blevet filmatiseret af både Stanley Kubrick og af Stephen King selv, som ikke var helt tilfreds med Kubricks fortolkning. Begge filmatiseringer er udmærkede, men vil man have den fulde oplevelse, skal man helt sikkert læse bogen.

Oversat af Niels Søndergaard. Borgen, 1999. 436 sider. Kr. 98,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.