Også på jorden af Martin Jensen

Oprettet: 16.04.2007 - 12:06

Bog: "Også på jorden" af Martin Jensen

Bogens forside

Martha, Irene og Hanne arbejder som frivillige i cafeen på børnenes skole -  Da en enlig palæstinensisk mor pludselig står til udvisning, træder de hver for sig i karakter for at hjælpe hende.

Forfatter: 
Martin Jensen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Århus : Klim
Sidetal: 
275
Lån bogen - Køb bogen

Næstekærlighed og kristendom bliver pludselig meget aktuelle ord i den lille fynske by, Harrested, da den palæstinensiske Layla og hendes to børn står for at blive udvist

I den lille by Harrested på Fyn bor der to flygtningefamilier. Den irakiske familie Almuswi og palæstinensiske Layla med sine to børn. De to familier gør ikke meget væsen af sig, før en dag Karim Almuswi beder om, at skolens elevcafé lader være med at servere svinekød.

Forespørgslen får straks to skarpt optrukne fronter frem i byen. Dem, der mener, "at selvfølgelig lader vi være med at servere svinekød", og dem, der siger "vil de bo her i landet, må de finde sig i, at vi serverer svinekød i skolens café".

Hanne er en del af madkomitéen på skolen, og hun er ikke meget for "alle de muhammedanere". Alligevel fatter hun sympati for Layla, som har forladt sin voldelige ægtemand og derfor er blevet afskrevet af sin familie i hjemlandet.

Også præstens kone, Martha, er med i madkomitéen, og da Layla pludselig får besked om, at hun og børnene skal hjemsendes, går hun ind i den støttegruppe, som Hanne starter. Men pastor Vang kan ikke støtte initiativet – af forskellige årsager, og den manglende støtte skaber en sprække i hjemmet.

Martin Jensen sætter i denne roman fingeren på en yderst aktuel debat i det danske samfund, nemlig: hvad gør vi med "de fremmede" – og især muslimerne. Han tager diskussionen op og viser begge siders synspunkter på en både sober og interessant måde. Det er måske ikke så nemt bare at være sort/hvid i sin holdning, som Hanne finder ud af. Og det kræver måske mere end pæne ord at stå ved sin overbevisning, som læreren Hviid finder ud af.

Samtidig tager romanen også emner som næstekærlighed og kristendommen op. For hvad siger Biblen egentlig om næstekærlighed? Hvem er i virkeligheden vores næste? Og bør præster overhovedet blande sig officielt i debatten om "de fremmede"?

"Også på jorden" er en velskrevet og vedkommende roman om dagens Danmark. Det handler om "de fremmede", men det handler også om forholdet "os danskere" imellem - helt ind i den enkelte familie.

Martin Jensen har tidligere blandt andet skrevet den populære historiske krimiserie om Eske Little, som er byfoged i Assens i 1330’erne. Med "Også på jorden" fortjener han at udvide sin læserskare endnu mere.

Klim, 2007. 275 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.