Nu er vi så her af Katrine Marie Guldager

Oprettet: 02.04.2009 - 23:05

Bog: "Nu er vi så her" af Katrine Marie Guldager

Bogens forside

18 korte noveller om familielivet i Danmark med drama mellem og bag linjerne - Om magt og afmagt, om had og kærlighed og om følelser og konflikter mellem enkelte familiemedlemmer livet igennem

Forfatter: 
Katrine Marie Guldager
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
161
Lån bogen - Køb bogen

Suveræn novellesamling fra en af Danmarks absolut bedste novelleforfattere

Egentlig burde jeg ikke sidde her og smile efter at have læst Katrine Marie Guldagers nye bog. Det er nemlig ikke særlig morsom læsning, og der gives ikke specielt mange løsninger på de problemer, novellerne er fulde af. Men jeg smiler alligevel, for Guldager skriver så godt! Kort og præcist og alligevel komplekst og nuanceret.

Novellesamlingen deler både format og design med ’København’ og ’Kilimanjaro’. Hvor ’Kilimanjaro’ især handlede om den tredje verden, er Guldager med ’Nu er vi så her’ tematisk tilbage i nutidens Danmark og til relationerne imellem mennesker. Det var også emnet for novellerne i ’København’.

’Nu er vi så her’ består af 18 korte noveller, og de fleste handler om danskerne lige nu og deres problematiske familierelationer.

En del af novellerne handler om børn af 1970´erne, og hvad den tid betød for nogle familierelationer.

Den første novelle ’Voksne mennesker kan godt tale om sex’ handler om en mor, der rejste til Indien i 1977 for at realisere sig selv og efterlod to børn i Danmark, og som nu 30 år senere forventer, at det ene barn skal kunne forstå hvorfor.

Til gengæld handler novellen ’Returbillet’ om en mor, der i 1977 også besluttede at rejse til Indien for at realisere sig selv, men som pga. sine børn fortrød i sidste øjeblik og blev hjemme. Nu sidder hun så 30 efter og føler, at hun ofrede sig for sine børn, men nu gider ingen af dem besøge hende.

Der er noveller om ægteskab, om skilsmisse, om sorg, om svigt, om familien som fællesskab og om familien som snærende spændetrøje.

Synsvinklen skifter fra novelle til novelle, således at jeg-fortælleren i nogle noveller er en ung pige og i andre en ældre mand. Og så benytter Guldager samme teknik som i ’København’ og ’Kilimanjaro’ med at lade novellerne udgøre et net af historier, således at hovedpersonen i en novelle kan være biperson i anden novelle. På den måde kan man læse novellerne igen og igen og blive ved med at finde nye relationer.

Genialt godt gået Guldager!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.