Nøddeskal af Ian McEwan

Oprettet: 11.05.2017 - 07:58

Bog: "Nøddeskal" af Ian McEwan

Bogens forside

Trudy har bedraget sin mand John. Hun bor stadig i parrets hjem – en forfalden, fireetagers, meget kostbar herskabsbolig midt i London. John bor der ikke.

Forfatter: 
Ian McEwan
Oversætter: 
Claus Bech
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
208
Lån bogen - Køb bogen

Grotesk og morsomt ægteskabsdrama, hvor tragedien om prins Hamlet udspiller sig i nutidens London, og hovedpersonen er en ufødt dreng.

’Nøddeskal’ er en pastiche på Shakespeares berømte tragedie om prins Hamlet, der i Ian McEwans roman er blevet forvandlet til et nutidsdrama i London. Historien opleves og fortælles af et drengefoster, der ligger klemt inde med hovedet nedad i sin mors livmoder. Det er tæt på terminen for drengens fødsel, og han hører, ser og oplever gennem sin mors mave, mens han glæder sig til at komme ud og finde ud af, hvem han er. Faren John, der er digter, bor ikke længere sammen med moren Trudy, men det gør farens udspekulerede bror Claude, der er blevet Trudys elsker. Sammen med Trudy udtænker Claude grumme planer for et giftmord, der - forklædt som selvmord -skal gøre det muligt for dem at slippe af med John og overtage det store, forfaldne, men meget kostbare hus.

Hovedpersonen har ikke noget navn, da han endnu ikke er født, mens de øvrige personer har navne, der lægger sig tæt op ad personerne i ’Hamlet’: Gertrud er blevet til Trudy, Claudius til Claude og kong Hamlet til John. Selv en Ofeliafigur optræder under havnet Elodie. Det er en meget opvakt og observant dreng, der fortæller. I begyndelsen, ved han endnu ikke, at han er en dreng, men det finder han ud af undervejs. Han lytter til radio og podcasts gennem sin mor, han hører på moren og onklens morderiske planer, uden at kunne advare sin far, og han drikker vin – nogen gange lidt for meget. Faktisk har den ufødte dreng fået et ret godt kendskab til vin og kender smagen af de forskellige vine. Han kan således nævne domænet til en vin alene på grund af den krydrede smag af solbær og kirsebær. Det er svært for ham at høre på, at hans mor siger, at hans far må dø, og det skal være i morgen. Han er træt af at ligge uvirksom i det trange rum, når han hellere ville ud og gøre noget ved det. Men der er 14 dage til terminen.

Romanen er utrolig morsom og til tider absurd grotesk, som når hovedpersonen beskriver sin mors samleje med onkel Claude ”Det er ikke alle der ved, hvordan det føles at have sin fars rivaliserende penis få centimeter fra ansigtet”.  ’Nøddeskal’ kan godt læses som en krimi, for den har alle krimiens elementer, men den er meget, meget mere. ’Hamlet slutter med sætningen ”Resten af tavshed”, ’Nøddeskal’ slutter med sætningen ”Resten er kaos”.

Ian McEwan har et imponerende og meget bredt forfatterskab bag sig. Sidste år kom den helt fremragende roman Barnets tarv, som er noget af det bedste og mest tankevækkende, jeg har læst. ’Nøddeskal’ er til gengæld en af de morsomste bøger, jeg længe har læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.