Multitalent husker

Oprettet: 29.07.2015 - 10:31

Bog: "Nu er der vel ikke mere?" af Flemming Chr. Nielsen

Bogens forside

Erindringsbogen handler bl.a.

Forfatter: 
Flemming Chr. Nielsen
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
201
Lån bogen - Køb bogen

”Nu er der vel ikke mere?”, lyder spørgsmålet. ”Jo” svares der. ”Jeg er en almue-sjæl, der taler mine arbejdsgivere efter munden og spiller med på deres fikse idéer. Og så har jeg et helt arbejdsliv nedvurderet kommunismen i teori og især praksis igennem mine skriverier, selv om jeg egentligt er lidt tiltrukket af marxismen. Når alt kommer til alt.” Spørgsmålet er ægte. Det blev stillet af H. Hansen, chefredaktør ved avisen Jyllands-Posten, Flemming Chr. Nielsens arbejdsplads gennem en menneskealder. Svaret derimod er mit digterværk (jf. dog det sigende spørgsmålstegn øverst side 20), men det opsummerer, hvad der er på spil. Hudløst ærligt – og fascinerende såfremt læseren er med på legen.

Flemming Chr. Nielsen (f. 1943) har haft en atypisk karrierevej, for det er den offentlige Nielsen, bogen omhandler. Han er uddannet matematiker – i dag giver det sig mest af alt udtryk i forkærligheden for det strengt logiske, stringente argument – og han har undervist som matematiklærer, før journalistik overtog fuld tid. Han har flere gange været tidsskriftsredaktør, blandt andet i slut-60´erne af det fænomenologisk-semiotiske Exil med hang til besværlige fremmedord, forfatter til biografier, romaner og digte. Desuden har han i løbet af de senere år nyoversat det meste af Herman Melvilles forfatterskab.

Men de ydre rammer, hvor spændende de end er, er næppe nok til at retfærdiggøre en selvbiografi – en sådan kræver sine gode grunde, skriver Eric Hobsbawm i sin egen, Interesting Times (2002). Forfatterens forfængelighed er utilstrækkelig; dennes eventuelle kändis-værdighed er irrelevant i erkendelsesmæssig henseende. At name-droppe kendte mennesker, man har mødt, er heller ikke nok. Men sagen er en anden, hvis disse har haft betydning for forfatterens personlige udvikling.

Selvbiografien skal, kort sagt, fungere som nøgle til en større verden end hovedpersonens univers. Verdenslitteraturen kender – siger Harold Bloom – to måder at udvikle sig som individ: Shakespeares Hamlet udgør den ene pol. Han diskuterer med sig selv og nærmer sig den definerende handling ved egen kraft; Cervantes´ Don Quixote vender situationen med sin tro væbner Sancho Panza, før tanken modnes.

Af disse idealtyper ligger selvbiografiens version af Flemming Chr. Nielsen nærmest Hamlet. Det betyder ingenlunde, at andre mennesker er ligegyldige. Tværtimod. Ligesom prins Hamlets heltedåd udsprang af nattemødet med sin myrdede fars genfærd, har bekendtskabet og ofte venskabet med stærke personligheder – litteraten Jens Kruuse, den mystiske hoteldirektør X, historikeren Timothy Garton Ash, mediemanden Jørgen Schleimann, anarkisten Mogens Glistrup og mange flere – formet forfatteren. Kodeordet er: Eftertanke. Dåden fulgte sent i livet, da Flemming Chr. Nielsen valgte at blive selvstændig.

Det gennemtrængende eksistentialistiske fokus i persontegningen kan til tider forekomme mig skævvridende. Skatteoprøreren Mogens Glistrup underlægges en pseudo-psykologisk tolkning gående på, at hans amokløb mod indkomstskatten blot var hyperintelligent mands fikse idé. Den samfundsmæssige baggrund – som ellers er tydeligt aftegnet allerede i dennes lærebog Skatteret (1957) i form af kritikken af demokratisk valgte politikernes tendens til at købe vælgere med skattebetalt velfærd – er fraværende. Det virker underligt, når vi ved, at Danmark i 60´erne gik fra at være et skatteparadis til at blive det tungest beskattede land i den vestlige verden. 

Samme kritik gælder billedet af historikeren Bent Jensen, der beskrives som en monoman heksejæger forblindet af sin jagt på venstrefløjens lakajer. Måske var/er han det, men alligevel savner læseren at vide, om fjenderne var reelt eksisterende eller ej.

Nu er der vel ikke mere?  er en underholdende og velskrevet bog, som jeg har nydt at læse. Livsklog er den. Flemming Chr. Nielsen er tro mod sine forbilleder – selv indtil stavefejlene. Et sted i starten af bogen citerer han idolet Jens Kruuse, der staver byen Brejning 15 km sydøst for Vejle – kendt for fortidens kellerske sindssygeanstalter – som ”Bregninge.” Denne fejl gentages bogen igennem. Det er ikke sjusk; det er sympatisk troskab.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.