Mørkekammeret af Rachel Seiffert

Oprettet: 02.09.2002 - 08:00

Bog: "Mørkekammeret" af Rachel Seiffert

Bogens forside

Forholdet jøder/nazister og 2. verdenskrig har påvirket alle også den unge fotograf Helmut, 12-årige Lore og den unge lærer Micha.

Forfatter: 
Rachel Seiffert
Oversætter: 
Mogens Wenzel Andreasen
Udgivet: 
2002
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
306
Lån bogen - Køb bogen

Rachel Seifferts debut består af tre noveller, der spænder over tre generationer i Tyskland, dækkende perioden fra tyverne til tiden efter murens fald.

I et mørkekammer fremkalder man fotografier, men hvad fremkalder fotografierne hos betragteren? I titelnovellen følger vi fotograflærlingen Helmut, der p.g.a. af et handicap bliver kasseret til værnemagten. Han tilbringer derfor krigen hjemme i Berlin, hvor han med sit kamera dokumenterer livet f.eks. på banegårdene.

Men når han ser sine fremkaldelser, undrer han sig over, hvor lidt fotografierne egentlig stemmer overens med virkeligheden, for hvor er slagene, skrigene, lugtene og hans egen angst? Helmut vil så gerne være som de andre og gøre som de andre, og det får han lejlighed til ved det sidste afgørende slag om Berlin!

12-årige Hannelore må efter sammenbruddet og hendes naziforældres arrestation føre sine fire søskende fra Bayern, hvor de har været i sikkerhed under krigen, tilbage til Hamborg, hvor de håber at genfinde deres bedstemor.

Fra at have levet en privilegeret tilværelse må hun nu lære at overleve på landevejene, hvor børnene konstant udnyttes og udbyttes. En tidligere kz-fange hjælper børnene, og et venskab udvikler sig på trods af den mistro, de har oparbejdet til alle voksne.

Den afsluttende novelle foregår først i halvfemserne. Læreren Micha venter barn med sin tysk-tyrkiske kæreste. Imidlertid har han ved et tilfælde opdaget, at hans bedstefar gjorde tjeneste i Waffen-SS i Hviderusland i 1943, hvad der gik hårdt ud over civilbefolkningen, ikke mindst jøderne.

Micha bliver besat af tanken om at finde ud af, hvad Opa foretog sig, og i håb om at blive bekræftet i at hans elskede Opa var en af de få undtagelser, der turde sige fra, opsøger han overlevende fra de landsbyer, hvor Opa var udstationeret.

I denne afsluttende novelle kommer et centralt tema klart til udtryk: forholdet mellem godt og ondt. Hvordan kan forældre (Hannelores, der er så gode og kærlige mod deres egne børn, og Opa, der er så kærlig overfor sine børnebørn) dog have foretaget sig så grusomme ting?

Et andet tema er skylden - den enkeltes og den kollektive. Det smertefulde i at opdage og måtte erkende, at mennesker i en bestemt situation er parate til at begå uhyrligheder og ikke nødvendigvis selv føler skyld af den grund, men fortolker deres handlinger ind i en sammenhæng, som giver dem forklaring og undskyldning.

Det er ikke læseren, der oplever begivenhederne, det er bogens personer. Med sproget holdt i nutid, uden patos, men med stor indfølingsevne eksponerer forfatteren temaerne for læseren. En fremragende debut af den kun 31-årige forfatter, der er født i Australien, men opvokset i Berlin og nu bosiddende i England. Bogen blev da også indstillet til Booker-prisen, da den udkom.

Oversat af Mogens Wenzel Andersen. Cicero, 2002. 306 sider. Kr. 299,-

Anmeldelse på BBC News
Anmeldelse på The Guardian

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.