Mindet af Vibeke Grønfeldt

Oprettet: 05.09.2005 - 08:05

Bog: "Mindet" af Vibeke Grønfeldt

Bogens forside

Livet på landet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, som det opleves af pigen Agate, der fortæller om forældre og søskende, tildragelser på egnen, hverdagen på gården

Forfatter: 
Vibeke Grønfeldt
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
364
Lån bogen - Køb bogen

Sitrende, vidunderlig barndomsskildring af sjælden skønhed og styrke fra landet i begyndelsen af 1900-tallet.

Vibeke Grønfeldts lysende sansemættede sprog indgår i lykkelig symbiose med indholdet, og sindet fyldes henholdsvis af solskin, angst og gru.

Hovedpersonen Agate vokser op i trygge rammer på moderens slægtsgård med kernefamilie, morfar på aftægt og tjenestefolk og forældrenes nærmeste familie i umiddelbar nærhed. I det hele taget kender alle hinanden på godt og ondt i det lille minisamfund.

På den dygtigt drevne gård måles alle på, hvor dygtige og arbejdsomme de er, og Agate er meget tidligt klar over sit eget værd. Som det uforfærdede arbejdsjern hun er, indgår hun som et nødvendigt tandhjul i gårdens mange gøremål, og hun har kun foragt tilovers for dem, der ikke som hun smøger ærmerne op og tager fat.

Agate er tilsyneladende stærk og sikker, fuld af temperament og stædighed, og tager sine klø som en mand, når hun laver spilopper i skolen. Gennem hendes kvikke sanser – øjne, ører og ikke mindst næse - oplever vi verden ned i mindste detalje. Gårdens myldrende travlhed danner udgangspunkt for hendes skarpsindige iagttagelser af det lille landbosamfunds konflikter, sorger og glæder.

Men på en gård kan man ikke undgå at blive konfronteret med døden, og netop her er den ellers så seje Agates bløde punkt. Hun er vidne til tilværelsens barskeste sider, såsom en skolekammerats død, gårdbrand og druknedød, og døden fylder hende med panisk angst. Dagens kontinuerlige arbejde skaber sammenhæng og holder ubehageligt stærke følelser på afstand, men om natten kan hun ikke holde de angstfyldte tanker stangen.

Hvad ville der ske, hvis Agate ikke længere var omgivet af trygheden i det lille minisamfund og ikke længere var en del af gårdens identitetsskabende, meningsfyldte arbejdsfællesskab? Netop Agates sårbarhed viser hen mod Vibeke Grønfeldts øvrige forfatterskab, hvor hun som regel har utilpassede, rodløse eksistenser som hovedpersoner. Det gennemgående tema i forfatterskabet er, at vi moderne mennesker p.g.a. samfundsudviklingen har mistet sliddets og arbejdsfællesskabets nødvendighed og mening og derfor er pisket til at tage udfordringen op og genopfinde vores egen mening med livet.

"Mindet" er et oplagt sted at starte på Vibeke Grønfeldts forfatterskab, fordi man her både får forfatterens egen og mange af hendes hovedpersoners kulturbaggrund. Det er åbenlyst, at Vibeke Grønfeldt selv er opvokset på en slægtsgård. Bogens sjældne autenticitet får det til at risle saligt ned ad ryggen og får de inderste strenge til at vibrere.

Samleren, 2005. 364 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.