Kærlighed mellem to stakler

Oprettet: 28.12.2012 - 16:31

Bog: "Leaving Las Vegas" af John O'Brien

Bogens forside

Den smertefulde beretning om en luder og en alkoholiker, der støder ind i hinanden i Las Vegas og oplever en kort, betingelsesløs kærlighedslykke

Forfatter: 
John O'Brien
Udgivet: 
1996
Forlag: 
Per Kofod
Sidetal: 
195
Lån bogen - Køb bogen

Det er stadig sådan, at bogen kommer før filmen. Men Per Kofods Forlag har specialiseret sig i at sende titler på markedet, efter at de har scoret kassen på lærredet.
Leaving Las Vegas var en biografsucces i 1990erne. Nicolas Cage fik en Oscar for den bedste mandlige hovedrolle som svampen i filmen. Har man endnu ikke set den alternative produktion, der vender vrangen ud af drømmefabrikken i Hollywood, så læs bogen først. I hvert fald hvis du er en af de gammeldags sjæle, der helst vil have overladt noget til fantasien. Har man set filmen, er det svært at få billederne væk fra nethinden, mens man læser. Det er et minus.

Leaving Las Vegas er historien om alkoholikeren Ben og luderen Sera, der møder hinanden og får en pause fra deres perspektivløse trældom. Bogen handler om de to mennesker fra samfundets bund, der finder sammen i den rå, amerikanske spilleby.

Det er en kærlighedshistorie om to stakler, der ikke kan komme længere ud. Der er masser af bandeord og rå scener - en af dem er, hvor Ben må opgive at underskrive en check i banken. Han er nødt til at forlade køen med skam, men vender stærkt og helt afslappet tilbage, da han har fået sit skud. Det samme skete, da forfatteren John O'Brien skulle overlade filmrettighederne.

John O'Brien anede ligesom Ben heller ikke, hvorfor han drak, og tog sit eget liv, inden filmen var færdig.
O'Brien vidste, hvad han skrev om. Han kendte alkoholikerens smerte og selverkendelse fra sin egen krop. Det er ætsende rystende at læse om. De ved godt, at den er gal, og søger at finde noget positivt i den tilværelse, der bliver så forbandet for dem. O'Brien skriver så fortættet og indædt om de to, at det gør ondt langt ind i sjælen.

Der er en stærk autencitet over bogen. Man bliver rystet - medmindre man selv er alkoholiker eller narkoluder.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.