I vores familie kan vi ikke lide ubåde af Thøger Jensen

"I vores familie kan vi ikke lide ubåde" af Thøger Jensen

Bogens forside

40 superkorte noveller, om livet i den danske provins, der beskrives i små, tilsyneladende ubetydelige hverdagssituationer, stemningsbilleder, tanker og associationer hos hovedpersonerne.

Udgivet: 
1998
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
48
Lån bogen - Køb bogen

Den spøjse titel dækker titelnovellen i en af de ialt 39 oftest 1-sidesmå miniaturetekster i forfatterens debutbog. Andre titler er f.eks.: "Hans bedste ven er flyttet til Sæby" og "Så gælder det rumba". Den sidstnævnte begynder således: "Jens Christian har langt hår og er en ukuelig sportsdanser...".
Det daglige liv i det jyske gengives i præcist opfattede detaljer i en underspillet, humoristisk stil, som her i "rumba"-fortællingen: en olieglinsende hestehale, ... en tom spiritusflaske der lumsk ruller hen over det nordiske parketgulv...

Alt i alt er det charmerende novellette-bagateller, som man småklukker over i den korte tid, det tager at læse bogen. Bagefter tænker man på, om forfatteren, der her viser sine gode evner, mon kommer igen med et lidt større udspil.

Borgen, 1998. 48 sider.

BogWeb - 1. juni 1999

Til top